Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Princesse Eugénie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
over sin. tomme Kaffekop, hen til Vanmael,- der
sad ved Siden af ham og rystede paa Stolen af
Kulde, skønt Heden var kvælende.
Krog var Nordmand. Han havde ikke sagt mange
Ord paa Rejsen, og de andre, som var yngre, havde
gaaet og næret en vis Respekt for hans alvorlige
og myndige Væsen. Han og Jacoby holdt i Reglen
sammen.
Siden den sidste Begravelse var Krog bleven liv-
ligere. Det hændte nu til stor Forbavselse og Gene
for hans modfaldne Tilhørerkreds, at han sad i
timevis og udbredte sig over alle Emner mellem
Himmel og Jord.
Han tog Vanmaels Haandled.
„Lad mig føle Deres Puls.“
„Jo, De har Feber, De burde ikke have spist.
Nu maa De gaa i Seng og tage The og svøbe Dem
ind i Dæknerne. Det skulde De gøre straks.“
Han sad selv med blussende røde Kinder og
blankt Blik.
Og Talen tog ham, og han fortsatte i en Uende-
lighed med at give Raad og udkramme hele sin
nyligt opfriskede medicinske Viden.
Men Vanmael blev siddende gul og melankolsk.
Han vilde ikke ind i sin Køje og ligge der alene.
Han kendte dem fra de sidste Nætter, Tankerne. De
brændte, og Flammerne slog saa højt og flakkede
saa vidt.
Krog rejste sig fra Bordet. Han syntes, han var
søvnig og drev derfor ind i sin Kahyt for at kaste
sig paa Køjen, mens de andre faldt hen i Læne-
stolene, der stod rundt om paa Dækket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
