Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Feber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Maaltidet i Messen for saa hurtigt som muligt at
komme hjem til sig selv og faa lidt Søvn, inden
Hornblæseren spillede ved Totiden, og man atter
skulde ud til Arbejdet i den brændende Sol eller
i de glohede Kontorer.
Om Aftenen mellem sex og syv, mens Solen
dalede ovre bag Urskoven paa den anden Side
Floden, sad de saa her og pustede ud, levede op igen
og snakkede og glemte de lumre Værelser,
Søvnløsheden, Moskitoerne og alle den forestaaende Nats
Gyseligheder.
Iaften vilde Samtalen mellem de fire, der var
kommet en efter en, ikke rigtig gaa. Der ventedes
en ny Mand op til Nianga. Han kunde komme, hvad
Øjeblik det skulde være. Trommesignalerne langs
Floden havde meldt, at han var i Nærheden af
Faldene nedenfor Stationen. Derfor var det
vanskeligt for en talende at fange Opmærksomheden.
Ørene lyttede i Smug ned mod Faldene, og Øjnene
strejfede adspredt ud over Floden.
I Nianga havde man ikke set et nyt Ansigt i
Maaneder. Man længtes efter at høre mundtlige
Beretninger fra Nedre Congo, et Land, de alle sammen
havde set paa Oprejsen, men som hos nogle af dem
havde efterladt et mærkeligt Hul i Hukommelsen,
et Faktum, der vel maatte skyldes den første
Novice-Maaneds altfor overvældende Mangfoldighed
paa nye Indtryk. Intendanturkommisen Schultz var
i saa Henseende Niangas Nummer Et. Han kunde
næsten intet erindre sig af den lange Rejse herop til
den sydlige Kant af Centralafrikas Urskov, intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
