Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernhunger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
men han havde alligevel en Følelse af, at nu havde
han stiftet Bekendtskab med Sergenten.
Sergent Mako var kommet ned fra Posten Bo-
kata oppe i Landet med en halv Snes Soldater,
tredve Bærere, en Boy og en Kok for at hente den
ny Hvide ved Landingspladsen nede paa den lille
Flod. Han havde set adskillige hvide Mænd som
ham her gaa i Land paa en Flodbred og se ube-
hjælpsomme ud, med en Solhjelm, der sad forkert,
og med ganske nye Klæder. Og skønt hans Øjne
altid havde hængt ved de nye Klæders skiftende
Snit, vidste han dog, at det ikke var dem, der ska-
ber Manden. Man kunde ikke se paa Klæderne,
om Manden vilde blive syg og rejse ned igen, om
han skulde dø, eller om den nye, kejtede Evro-
pæer var af dem, der allerede et Aar efter vilde
leve imellem Landets Indbyggere, som om han
altid havde været der. Han kendte alle disse nye
!
Mænds Mimik og Gestus udenad paa Fingrene. Han
kendte ogsaa den indledende Viften med Lomme-
tørklædet, dette den evropæiske Kulturs sære At-
tribut, og han havde mer end en Gang sat det sam-
me forstaaende Grin op.
Alt det vidste den nye Mand ikke. Han kunde
t
foreløbig ikke tænke sig tilbage gennem sorte
Mænds Tanker. Han saa’ kun de vilde Ansigter,
og da Sergenten grinede ham i Møde, tænkte han
ved sig selv, at Grinet ikke egentlig var et Men-
neskegrin, skønt han forstod, det skulde være ven-
ligt. Overhovedet faldt det ham ikke ind, at disse
Vildmænd med de kantet smidige Abebevægelser og
den ru Tale kiinde tænke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
