Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernhunger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
byerne, og Johansen vænnede sig af med at be-
kymre sig om Negrenes’ bedende Blik og bønlige
Klagen og tænkte ved sig selv, at det var ingen
Nytte til, han beskæftigede sig med den Sag, han
vilde jo faa Besked paa det hele, naar han kom
op til Bokata.
Han selv følte sig efterhaanden saare vel og øn-
skede efter et Par Dages Forløb, at denne Rejse
maatte vare en Evighed. Trætheden var gaaet af
ham. Om Morgenen stod han op, før Solen havde
faaet Tid til at forstyrre Landsbyernes dybe Mor-
genfred, og han følte sig i Sitand til at gaa i en
Uendelighed uden Hvile. Om Eftermiddagen? naar
han gjorde Holdt for Natten, var han ikke engang
udaset. Alt, der hændte ham, var nyt. Det var
nyt for ham at gaa ad den friske Skovsti og se op
mellem Trækronerne, ane en Stump blaa Himmel
mellem Løvet eller suge Solens dæmpede Lys ind
i sit Øje fra et Hul mellem Træerne. Naar Under-
skoven veg ned mod Sumpene, og han saa langt
mellem nøgne Træstammer, vældede der en Jubel
op i ham, saa han fik Lyst til at synge og raabe
til Negrene foran og bag ved. For Skams Skyld
gjorde han det ikke. Det var nyt for ham at vade
gennem de store Sumpe, hvor Bregner og Palmer
dannede Tuneller over Kolonnen, og hvor lange
Sugerødder, snorlige som spændte Sitrænge, hang
ned i Mudderet, helt oppe fra Trækronerne, og hvor
Orchideer og Svampe klatrede op ad de gamle
Træer.
En Gang imellem skød han en Abe eller en Fugl.
Han gav i Reglen Byttet til Folkene, der nu kaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
