Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernhunger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buma n’sombo — ;Vildsvinedræberen, det Navn
han altid senere bar, skønt han aldrig oftere fik
Ram til et Vildsvin.
Da Kolonnen drog videre, løb der en øredø-
vende Pludren fra |den ene Ende af den til den
anden, og Buma n’sombo forstod af Gestus og Be-
vægelser, at det var hans Bedrift, der diskuteredes.
— Skønt han drog afsted i en Rus af Lykke, gik
det dog op for ham, at Landet, han rejste igen-
nem, var fattigt. De Indfødte var mindre og mag-
rere end dem, han havde set i Flodlandsbyerne
paa Oprejsen. Hytterne, de boede i, var daarlige og
forfaldne, enkelte var helt raadne med hullede
7 A
Tage og knækkede Stolper. Og hver Gang, han
tænkte over dette, fik hans Formodning om, iat
denne Tingenes Tilstand hverken var naturlig eller
normal, et lille Stød fremad.
En Eftermiddag, da han sad i en Landsby foran
den lille Bambushytte, hvor han havde indrettet
sig for Natten, kom Sergent Mako tilfældigt forbi
hans Plads,
Han pegede ud over Markerne og rystede med-
ynksfuldt paa sit sorte Hoved.
„Meget smaa — meget lidt.“
Han gjorde en Bevægelse, som om han kastede
noget ind i sin aabne Mund, og fortsatte:
„Sult — ingen Mad.“
Buma n’sombo tænkte paa de fattige Hytter og
de magre Folk pg begreb, at der ikke var Føde
nok i Landet.
Var Jorden ufrugtbar? tænkte han. Var der Uaar?
Havde de ingen Sæd?
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
