Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernhunger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
snappede af Soldaternes Samtale. Om Natten laa
han vaagen dg talte det fremmede Sprog med sig
selv.
Efter to Dages og to Nætters ihærdigt Arbejde
kunde han saa nogenlunde, til Negrenes store For-
bavselse, gøre sig forstaaelig og forstaa.
Naar han nu i Landsbyerne hørte Ordet, det
evindelige Efek’o, var det ikke som for faa Dage
siden et uigennemsigtigt Begreb, en umælende, dy-
risk raa og uklar Vildmandsidé.
Det var Jern, intet andet.
Ordet begyndte at faa Klang i hans Øre under
Gentagelsens besnærende Argumentation. Under-
tiden lød det for ham med selve Guldets forføri-
ske Mening.
„Hvor er da Jeres Jern?“ spurgte han en Dag.
„Har I aldrig haft noget?“
„Umaadelig meget,“ sagde de. „Det er borte.“
De fortalte ham lange Historier om, hvorledes
Nabostammen havde forladt sin Hjemstavn og var
draget Vest paa, hvor den havde nedsat sig i et
fremmed Land, med hvis Befolkning den laa i evin-
delig Kamp. Den Vej gik Jernet. I flere Aar havde
de unge og krigslystne udvandret mod disse Egne.
De havde stjaalet Vaaben og Redskaber og var
rendt med dem.
Og der var ingen Jernsten i deres Land, og nu
sled de paa de resterende Stumper af de gamle
Knive qg gemte dem under Sengene om Natten,
og det hændte endnu, at en eller anden stjal en
Kniv og gjorde sig usynlig mod Vest.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
