Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernhunger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var intet uforstaaeligt i dem længer. De havde jo
kun forklaret, at Slæderne affolkedes og døde af
raa, knugende Jernhunger.
Hans søgende Tanke vred sig og sprang som et
skælvende Dyr. Han, der intet Naturfolk kendte,
saa’ pludselig Folkeslag trænge sig sammen om
Jordens Jernkilder, hungrende mod kommende
Aartusinder.
Emnet greb ham med ustyrlig Voldsomhed. Hvor-
dan var det med Jernet hjemme i det gamle Ev-
ropa? I Evropa raabte man jo paa Guld.
Det svimlede for ham, saa han næsten blev bange
for sin Forstand.
Han syntes, han sank i sin Sitol, mens Palme-
skoven derovre svøbte sine slanke Stammer i dun-
kel Glød fra den svindende Siol. Han saa’ Jorden
rulle forbi sig i Rummet svøbt i en sitrende Taage
af Jernklang. Han saa’ Nationerne puge Jern sam-
men for at betrygge deres Skæbne. Jern i mæg-
tige bjærghøje Hobe, der grov sig ned i Jorden.
Han saa’ dem som kæmpemlæssige Magneter suge
Malmen ud af andre Folkeslags Klipper. Han syn-
tes, Folkenes Kamp blev en Kamp om at rane til
sig af Jordens Jern, at Menneskenes Slid var dette
ene, at slæbe umaadelige Tyngder af Jern ind over
Grænserne, han saa’ Nationer vokse ud af Tiderne
paa Jernsokler.
Og her i dette Land var der blevet Ebbe, fordi
Jernet gik sin usynlige Gang, bort gennem Sko-
ven, følgende sin skjulte Drift mod fjerne Ko-
losser.
Han syntes, han havde fundet en stor Opgave.
110
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
