Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sangalimene fra Upoto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skræk, Iboko, at blive gammel, eller drømmer han
ondt som Kvinderne.“
Men Ibokos ellers saa lydige Ansigtsmuskler gav
intet Genskin af Salongas hvide Smil. De sorte
Øjne saa ved Siden af, og saa langt.
„Lokuta te.“
Kaptajnen stod stille, saa et Øjeblik paa ham og
sagde:
„Om faa Dage skal vi ud og hilse paa min gamle
Ven Sangalimene i Upoto. Vi maa se at faa Orden
paa Sagerne her i Landet. Gaa. Og lad være at
tale til nogen om Dine onde Anelser.“
Iboko traadte af, langsomt som en gammel prø-
vet Soldat, hvis Tanker i Øjeblikket arbejder tungt.
Det tænkte Kaptajn Salonga, da han stod og saa
ned paa den højre nøgne Fod, der sattes tilbage,
og da Iboko havde gjort omkring og saa samlede
Hælene igen, inden han gik ned ad Trappen, stod
Salonga og tænkte en dunkel Tanke om, at Iboko
kunde have Ret.
Men paa Vejen hen til Kontoret sagde han dog
til sig selv:
„Det er umuligt. Alle andre. Ikke Sangalimene.
Det øsregnede. Vandmasserne drønede med
ustandseligt bragende Bulder ned over Skoven. Selv
om Kwango havde skregiet højt, vilde Iboko, der
gik lige foran, ikke have været i Sitand til at høre
ham.
Midt i den lange hastigt marcherende Enkelt-
mands Kolonne havde Kwango en dyb Fornem-
136
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
