Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sangalimene fra Upoto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Og der kan intet ske, som kan forhindre mig i
at være der til den Tid.“
Det var den femtende i Dag, og Klokken var to.
Han tradskede videre i Hælene paa Iboko. Han
lyttede til Regnen og syntes, at Larmen sagtnede
og følte det som en Befrielse. Paa den anden Side
af en lille Skovbæk gjorde han Holdt for at samle
den lange Kolonne, som den hurtige March havde
splittet. Han sank Udaset ned paa en lille Feltstol,
som Boyen slog Ud bagi ham, og mens han sad der
sammensunken, med Kinder der brændte af Fe-
ber, stilnede Regnen helt af og1undte hans Hoved
en Smule Ro.
Rundt om ham paa Trærødder og Jordknolde sad
de forreste Folk, helt graa i det sorte af Anstræn-
gelse, Sult og Kulde. Nogle af dem faldt straks i
Søvn. Andre sad med Geværerne støttede mellem
Benene, stirrende ned i Jorden eller ind i Buskene
med det lange, stillestaaende Blik, der drømmer om
blaa Røg, som vikler sig trevent ud under lave Tag-
skæg, og om fyldte Lerpotter, der staar og smaa-
snorker over en nøgen, osende Ild.
Kwangos Øjne gled fra dem op ad den staaende
Iboko.
Ibokos stærke, brede Ansigt var skarpt og ind-
faldent som en sygs, men der var en stille, ube-
tvingelig Styrke i hans Skikkelse, som han stod der
og lænede sig til Bøssepiben med Ansigtet vendt
mod de tilsølede, vaade Soldater og Bærere, der
langsomt asede sig frem gennem Moradset og Træ-
rødderne ovre paa den anden Side Aaen. Det slog
Kwango, at foruden det svuppende Sug af Fødder-
138
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
