Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sangalimene fra Upoto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Siderne, han væltede over i Hofterne, drejede
de hvide Tænder mod Himlen, sank bagover og
var død.
Kwango vendte sig. Alt svøbte sig i Taage for
ham, men han saa Mængden styrte sig over Iboko,
der stod med skinnende Øjne og Haanden knuget
om sit rygende Geværløb.
Sangen og Dansen hørte op, og der blev stille
paa Pladsen. Men nede i den bølgende Majsmark,
hvor Sangalimenes Krigere havde ligget og skæl-
vet i timevis af dyrisk Utaalmodighed, sprøjtede
dampende Blod fra gabende Saar og aabne Halse.
Et Sekund inden Kwango saa det Sabelhug, der
skulde skille hans Hoved fra Kroppen, lyne i So-
len, forstod han i skarpe, ildrøde Glimt, hvad der
var sket.
Han begreb, at Kaptajn Salonga den samme Dags
Formiddag med sine udhungrede Folk var bukket
under for et lille Brist i en sløvet Tænkeevne,
ligesom han.
Saa hørte han nogle sære Grynt, der kom op til
ham, syntes han, fra et dybt og aldrig anet Tidens
Svælg. Det var Urskoven, den ældgamle, der lo
over at se andre pines i den Dødens Gru, der søn-
derslider dens egen Sjæl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
