Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Misjo Mokali
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Korporalens Bajonet i venstre, var han til Vagt-
soldaternes Rædsel helt forandret Han sank i Knæ-
ene af Udmattelse og dirrede af Anstrængelse. Kun
Øjnene var rolige og skarpe.
Jombo selv laa i Arresten næsten livløs af Smerte
og Slaphed efter Raserianfaldet.
„Fejge Hund,“ sagde Misjo Mokali.
Jombo svarede ikke længer. Han laa og skæl-
vede som et sygt Organ, en behændig Kniv har
skilt fra sin skæbnesvangre Sammenhæng med en
levende Mekanisme.
Mens Misjo Mokali var indelukket med Jombo i
Arresten, havde der været tyst paa Exercerpladsen
og rundt om i hele Stationen. Selv Kvindernes Plud-
ren var forstummet. Og denne dystre Tavshed va-
rede ved endnu, da Misjo Mokali stod midt paa Ex-
ercerpladsen og saa sig om. De sorte Underoffi-
cerer glemte i Spændingen at kommandere deres
Tropper, og Smit og Hanssen, de to Hvide, stod og
stirrede maalløse paa ham.
„Hvorfor bestiller De ingen Ting?“
Da Kommandoordene begyndte at runge hen over
Pladsen, og Hændernes skrattende Smæld i Gevæ-
rerne lød fra alle Sider, følte Misjo Mokali Kræf-
terne vende tilbage i sine Ben og Hænder. Han
saa, at der ikke i disse raslende Smaageledder var
en skjult Tanke, der gik andre Veje end den, den
skulde gaa, lige mod Centrum, inde i hans Hjerne.
Der var fler end Jombo, der havde forvundet en
altfor langvarig Vildfarelse.
Den Aften sad Misjo Mokali paa sin Veranda og
holdt sin indadvendte Revu over de to Kompagnier.
155
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
