Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Misjo Mokali
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slappes, bliver dens Vaaben lige som den syge Bis
Brod, hvis Gift vender sig indad.
I sin anspændte Tilstand tænkte Misjo Mokali
lynsnart. Derfor kunde han endnu tillade sig at
lade disse Erindringer løbe gennem sit Hoved, da
Kolonnen f— efter fjorten Dages dræbende lang-
som March — rykkede ind mellem Landsbyen Upo-
tos Marker.
Dér laa, paa en svagt stigende Skraaning, det
voksende TJpotos to lange Husrækker med talrige
Forgreninger ud til Siderne, badet i brændende
Middagssol. Der var ikke en Sjæl at øjne. Kolon-
nens Ankomst var jo forlængst bekendt, og Kvinder
og Børn og Fæ og Ejendom var bragt i Sikkerhed
langt borte i Skoven. Der var ikke saa meget som
en Ged eller en Høne, der forstyrrede denne tru-
ende Forladthed.
Misjo Mokali gjorde Holdt paa en lille aaben
Plads, inden han rykkede ind mellem1 Husræk-
kerne, og lod Kolonnen slutte Karré for Øvelsens
Skyld. Han gentog Manøvren flere Gange, og’ Fol-
kene lystrede mekanisk som paa Exercerpladsen
i Vanakanda.
„Husk,“ sluttede Misjo Mokali, inden han ryk-
kede .videre frem i den sædvanlige Marchorden,
„at ingen maa forlade sin Plads i Karréen. Ingen
maa gaa frem^ før hans Kompagnichef taler. Det
har Guvernementet skrevet i sit Papir til mig.“
Klokken var tolv, og Solen sænkede sin bræn-
dende Byrde over det gispende Landskab. Kolon-
nen rykkede frem mellem Husene med Timands
Patrouiller bagom inde i Manioken, over hvis graa-
160
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>