Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Misjo Mokali
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
færdeisen var grænseløs. I mylrende Bunker slo-
ges Upotoerne med hinanden om Smuthullerne mel-
lem Lianer og Buske, for at naa ind i Skoven, der
bruste langt borte af flygtende Mænd, forfølgende
Soldater, af Dødsskrig og dumpe Bøsseskud.
Her samlede Iboko i Hast nogle Folk og skød ind
i Klyngerne. Han skreg til dem:
„Hvor er Salonga, I Menneskeædere. Hvad har
I gjort med Soldaterne fra Vanakanda, I Skovdyr?“
Smit løb henne ved Skovbrynet og søgte at samle
nogle Soldater om sig, men der var faa tilbage,
der forstod Kommandoord.
Misjo Mokali vendte sig om mod Jombo:
„Hvorfor staar Du her?“
„Min Plads er her nær ved Dig.“
Jombo trak sit Blik tilbage for den graa Nat,
der lyste ud under Misjo Mokalis rynkede Bryn.
„Hvorfor forbinder Du ikke Dit Saar?“
„Det gør ikke ondt.“
Misjo Mokali var kun et Menneske. Han følte
sig træt og søvnig. Mens Skuddene lød dumpe og
fjerne til ham fra Skoven, lagde han Armene paa
Jombos svære Skulder og lænede sin Pande mod
dem. Saadan stod han og lyttede til Skuddene og
anstrængte sig for at tænke klart, mens Søvnen
og Mørket hyllede sig om ham.
Jombo stod stiv og stirrede og troede, at han
befandt sig midt i Verden, og at alle Undere aan-
dede ved hans Skulder.
Den næste Morgen gik Misjo Mokali videre frem
i Ilmarch mod Upotoernes andre Landsbyer med
udhvilede og mætte Folk og en frisk Vilje.
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
