Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Roi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Det er ham!"
„Han er gal!“
„Det ender med en Forskrækkelse! Hvordan Fan-
den er han kommet igennem i den Fart? Der er
jo ikke skabt Vand paa Stenene oppe i Kasai!"
Naar saa Schultze havde fortøjet og bragt Pa-
pirerne op i Havnekontoret, og han kom om Bord
for at slaa en Sludder af med Kammeraterne, blev
han modtaget med Bitterhed:
„Har Du faaet Ros af Chefen?"
„Har Du mange Huller i Skroget?"
„Hvornaar har Du tænkt paa at vende Bunden i
Vejret paa Træskoen?"
„Du skal passe paa, Du ikke faar saa stærk Fart
paa, at Du gaar den Vej der."
Den talende pegede mod Livingstone-Faldet, hvis
Skraaplan sank brummende bag Nordpynten nogle
Hundrede Meter bag dem.
Schultze, der var yngre end de fleste af de andre,
baade af Aar og Tjeneste, svarede paa slige spydige
Bemærkninger med et Smil.
Men disse Finter huede ham dog ikke. De prik-
kede i en egen Følelse, han selv havde, af at være
kommet ind i noget, der var vanskeligt at rede sig
ud af igen.
Og enkelte Gange, naar han skulde lægge ud paa-
ny, besluttede han sig til at tage den lidt mere med
Ro.
Men Beslutningen var i Reglen allerede ændret,
naar Chefen stod dernede paa Beachen ved Afgan-
gen med alle sine Guldgaloner om Kasketten og
og nikkede op til ham og sagde:
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
