Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Roi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for alle os andre. Før Du kom, havde vi det saa rart
roligt. Nu skal vi til at løbe Kapløb paa vores gamle
Dage. Det holder Grejerne ikke til,*4sågde han.
„De holder nok,“ svarede Schultze.
Men han burde hellere have tiet, for Andersson
var for Alvor ond, og han optraadte med en mange-
aarig Autoritet, der oven i Købet var styrket af
de andres Nærværelse.
„Jeg skal sige Dig, hvad der er i Vejen. Du ,er
bange for Marinechefen.“
„Der er maaske dem, der er mere bange end jeg
— jeg synes nu ikke, der er nogen Mening i at
ligge og smøle med det kostbare Materiel, naar der
ligger Last og venter i hver en Krog.“
„Ja, og man kan redde sig en Galon paa Kamme-
ratskabets Bekostning.“
Der blev trykkende Tavshed over hele Linien
efter den Bemærkning, og da Schultze lidt efter
rejste sig for at gaa om Bord, og ingen besvarede
hans Hilsen, følte han, at han var sat udenfor.
Næste Morgen var Schultze i ualmindelig daar-
ligt Humør. Hian skældte paa Folkene fra før Sol-
opgang, og selv den Hilsen, han gav Marinechefen
ved Afgangen, var yderst stram.
Men Chefen saa paa ham med et dybsindigt Blik,
som Schultze godt kendte, og som var vanskeligt
at glemme.
Det blev den mest halsbrækkende Rejse, Schultze
endnu havde gjort. Han sejlede fra Morgen tidlig
til Aften sent, og naar Vedhuggerne gik i Land om
Natten for at arbejde, svor Schultze, at hvis Baa-
den ikke var fyldt op til Taget med første Klasses
174
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
