Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Øvre Lokollo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verset holdt ham vaagen den halve Nat, og det
kom igen om Morgenen.
Det var en Middagsstund nogle Dage efter. Plad-
sen foran Huset laa tom under Hvilet. Run en enlig
Soldaterkone kom gaaende ovre langs Bananrækken
paa den modsatte Side. Paa Hovedet bar hun et
Lerkar, som hun havde været nede at fylde ved
Kilden i Skoven. Hun nynnede i Tanker, og Van-
det fra Karret plaskede lystigt over hendes hede
Ryg og det vaade Lændeklæde, som hun havde
benyttet Lejligheden til at vadske ved Kilden, og
som nu klistrede til Underkroppen. Kokata Mai
sad og saa’ efter hende, til Lyset gennem Bambus-
maatten sved ham i de lyssky Øjne. Saa mumlede
han:
„Men likafullt , . . . “
Der lød et Klask af et Gevær nedenfor Huset.
Kokata Mai drejede Hovedet. Der stod en af hans
gamle Soldater fra Belondo og stirrede søgende
gennem Bambusmaatten ind i Verandaens Dunkel-
hed. Med sin venstre Haand rodede han et sam-
mensvøbt Bananblad frem af Patrontasken.
„Brev fra Belondo?“ spurgte Kokata Mai.
„Brev fra Longwango,“ svarede Soldaten.
„Hvem er Longwango?“
„Det er den hvide Mand, der kommer for at
kommandere Byerne.“
Endelig! Det var Afløseren. Saa skulde man hjem.
Der gled en Stump blaat Sund frem1for Kokata
Mais Øjne — grumset blaat.
Soldaten kravlede ind under Maatten. Kokata Mai
tog Brevet. Der stod, at Brevskriveren allerede
190
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
