Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
edraheime
Eit Hle ant det imrsnc Folket.« «
WMEIJD
Kjent ut knar Onsdag og Lanrdag.
Pris fyr Fjordnngaaret:
Kr. 1,10 (= 33 sz) med
Vorto og alt. Betaling »
fyreaat. [
Jn 35·. s
Laurdag den 22de lJuni.
Lysingar kostar 10 Øre-
(3 szs Petitliiia, og daa
etter Magten fyr større
Bokstavar.
1878.
Fraa Sætcrsdal.
Av Olav A. Thoeitaa·
Deniii Dalfær, som ligg hell’ avsi-is i den
indri Luteii av Kristiansands«Stift, heo i dei goe
gamle Dage, fyrhell Postvegjen fraa Kristiansand
blei lagd upigjenoin her, vori liksom ei litæ Veer
fyre sjaveseg Klæebnna, Sea aa Folketrui hev
her halle seg frametti i lengste·Lagji. Soleis ha’
dei i eldre Tie uhorveleg mange Ovtrui.
trndde, som paa mange aire Staer au, paa Tussa
aa Nissa, Hangebu·gga, Aarevetir, Aasgaarrei, Hu"ld-
rur— hell Hudi, som dei no kaddast her i
Dalen, aa mangt aa mykji annaslags Speikjelse
au, som dei va falande rædde fyri. Tussann hente
de 1) kji so sjalla at dei gjore baadi sang aa tala
mæ; her 03 foleis Segn ti, »nt·»ein Mandhjraa Byg-
lands Sokn fraa ein Gar der, som heiter Kolshus,
eigong ha’ fengje fat i ein Graatussi, som han
heldt fast vaa liksom ein Fangji« Ein anne Manii
isame Soknæ, som het Gunnar Kvaale, høyrde
daa gjete detti, aa han dasker seg daa ein Dag
bnrtat Kolshus aa seie de ti Mannem »Slepp
Tussen stakkar, han gjere kji noko vant.« Men
Kolshusen ville no inkje ti mæ detti paa noko Sett
hell Vis, aa daa sill daa Tussen seie: »Frægde
Folk ska der bli paa Kvaale Mann ette Mana,
men Stakkara i Kolshus.« Og so heve de daa
au vori solangt tibakers i Tiee, som nokon kann
faaspurt. Hangebuggann trudde dei ha’ sin Busta’
i Jorhaugar, aa stundoni fekk dei an hvyre koss
dei dansa aa rima ne-i Hangann, naar dei no va
i rektig gott Lag.
neunde Ellstaen i- Aaren, aa dei ha daa den Truæ»
at fysstat ei Kvige ha’ bore den fyste Kaaven, sill
daa Kjeringjæ, naar ho fysste Gong ha’ mo’ka 2) hæ,
slaa noko av Mjaa’kjæ i kver av dei fire Hynnæ
av Aaren, syr aa sikre seg fyri, at ijræ«sill lyk-
kast hæ gott heile «Tice.
Aasgaarreice trudde deino au uhorveleg mykji
paa, aa va graveleg mykji rædde fyriallstkjtt; men
addrespelegaste va de daa i Jolæ. Daa va denni
faarlege Reiæ støtt uti aa færast, aa naar Jolept-
dagjen kom, bar kver Mann Øksann sine at Komi-
staen aa sette Tjnrekrossa uppyve" Stabursdynnan,
soat dessi vonde Maktinn ingjen Sta-i sill kunne
gjere; men endaa trefti de- seg titt, at baadi Folk
aa Hesta blei tekne mæ i Færæ, soat naar Man-
nen, hellau Tenestguten, um Joledags Morgonen
kom utat Stadden fyr aa studdre Hesten, kunn’
denni av Aasgaarreiise vere fo innkjkiyrde, at kvite
Skomi valt av han. Fraa gomol Ti æ her au
1) = det; e’en lyder kvasst paalag som i.
2) f. molka·
Dei"
Aarevetinn trudde dei heldt ti —
. ho kadda paa Kræturi» soleids:
ein Mann fraa Reiaasdal i
Aaserall, som ein Joleptdags-Kvell blei gri-
pen av Aasgaarreioe aa nøydde ti aa fygje
mas- yve den tvo Mil lange Heiæ fma Aaserall ti
Sætersdalen. Mannen fyrtaalde daa sia, at de
dessi par Mi»linn gjekk i susande Traav yve Fjeidd
aa Fynndi, so dei no gjore kji Vegjen læng hell
de trongst. Dei kom daa fysst ti ein einbolte Gar
i Aardals Sokn i Sætersdal, som heite Klep, aa
der sill dei daa kvile sykk1) eit Tak aa beite Hestann,
som no va fureleg sveitte aa trnytte etti den kal-
lege Kjayringjæ; daa sill daa Aasgaarreice ende-
vende heile Løe-Vaaningjen paa Klep aa beite He-
stann i Høystaen. Daa dei no ha kvilt ein Rykk·e
frametti, bar de avsta-i att ti neste Gar, som heite
Bel,— umlag ein haav Fjorung Veg sraa Klep; men
Maanen fygd—e kji Rcicc rcengthell n ··imo·k·e Br;
daa vingla han av utpaa ein Haalkji aa rullaikoll«
Han settedaa i ein rivande stygg Ei, aa i disame
va han heime att fyrr han viste Or av.
Maanen kunne daa sia fortelje um, koss der
va laga paa Klep sa akkuratt aa greitt som derti,
endaa haii alli nokorsinnis ha vore der fyrrY Der paa
same Sta, Aasdelen datt, legg seg fyrdimeste koert
Aar Haalkje aa heite den Dag idag Reiaaasdals-
Haalkjinn.
Huldrur hell Hudi ha dei i gomol Ti fæle
Ovtrni um, aa de hente kji sjalla, at dei fekk sjaa
Hudce mce heile Krætur-Drosen sin, Stuta aa ij,
Saui aa Gjeita. De æ Segn ti, at eigong ei
Kjering, mæ ho va aa Stijylen hell Øygaren, saag
Hudce kome moe Ryngja i Armekrikjen (Aabogsleen),
aa heile hennis Kræturdrosi kom rakkjande etti,
rautande aa blæktande, saa Kjeringjæ hvyrde koss
,,Kom Ringaal
Staten! Ringrei aa Rangrei, Spillebot Sangrei!
kom ijræ«’! Aa heile Driftæ flokka seg daa kringtum
Huldra, de største ada sermaste Krætiir, noken sill
sjaa.
Fysstat Folk foor aa Heiæ (tiStøyls), sill stat
Husbonden ette go gomaal Se aa Vis leggje seg
ne aa Njo (Kne) i Støvlsbudyniiæ fyr aa bee dei
»Undeskjulte« um Heiesre aa Lov ti aa vere aa
Støvlen, den Rykkjen Mantien paasetti. Naar daa
den va utleen, laut dei hovukoll av Sta atte-, ko
ufærige dei kunn vere; syr reiste dei kji daa, kom
dessiUndeskjulte um Nætann aa uroa aa støkte Kræ-
tnri, so de va reint furelegt. Her oe an Segn ti
um ein gomaal Sæbygg (Sætersdøl,) som fyr inkje
so svært lengji sia, daasom han kom ti Stgylen
sin nokso haagtideleg boygde seg ne i Njo aa ti
aa krosse seg aa bee um Heiero. Son hass, som
Segn ti um
!) Fleirtal av seg-
. skildret med altfor mørke Farver.
au va mæ, va meiri gløgg aa boklærde hell Gam-
lingjen, aa trude kji paa slikt Fureverk. Han
taalde1) daa so lengji fyre Fa’i sinn, at han no
endeleg fekk han ti aa bigjeve mce dessi furelege
Vaaebeininn sine; men de gjekk daa»kji likar hell so,
at um Nottie kom dei Undeskjulte, som inkji ha-
fængje si vanlege Vyring, aa skræmde mest Kræturi
av mce Biti, og Kræturi ti aa rauta aa bølja,
braut ne heile Kviiie (KrætUr-Hagje1i,«som va stellt
upp av Grinda svigaihop av Raunesviga) aa heldt
slikt Staak aa Uppstyr, at de va styggt aa henre.
Gamlingjen blei daa meste vorstvkte aa- seie daa
ti Son fin: »Kann du no høyre, tenkte eg kji, at
de. gjekk so? eg maatte inkje bee uin Heiefre fyr
deg; sjaa no maa mi reise heimatt addesamne barre
—fyr di Skull.«
— Men koss -d’e’"·daa- gjekkjantell dei daa maatte
ruske sykk paa Heimvegjens att, hellau dei fekk Lov
ti vere paa Stoylen endaa eit Tak frametti, heve
eg inkje fengje spurt. (Meir·)
Skule og Upplysning.
Maalsaki i Thillgct (Møde den 14de Mai.
Sag No- 3- (Fotts-) Smitt: Naar jeg har
gaaet med paa Jndstillingen, er det fordi jeg staar
i den Formening, at man derved lettest vil fremme
denne Sag paa den ønskeligste Maade. Jeg har
nemlig deiiTro, at man vil møde. et velvilligt Øre
hos Styrelsen for de Udtalelser, som vi her sender
den. Rigtignok er det saa, som ogsaa allerede omtalt,
at man i et vist Regjeringsforedrag har en Udka-
lelse om disse Ting, som vel mildest talt maa siges
at være noget besynderlig. Men hvad Skolestyrel-
sens Stilling til Sagen angaar, har jeg som sagt
den Opfatning, at den vil laane et velvilligt Ore
til vor Forestilling Jeg ser virkelig et Vidnesbyrd
derom i den Jnstrux, som er udfoerdiget for Under-
visningen i Almueskolen· Det er fremhævet, at
deri kun skal ligge en Tilladelse, og at den altsaa
ikke har saa stor Betydning; men det er dog noget
mere; det er dog ogsaa etPaalaeg til Lærerne om,
at de, for at forstaan af Børnene, saavidt muligt
skal benytte deres Maalfore, og en as de Mænd her
iSalen, som vel er den ivrigste Maalsniandi
denne Sag, har ogsaa i Debatten igaar erkjendt,·
at Jnstruxens Ord kan forstaaes saaledes, at den
er fyldestgjerende. Jeg mener, som sagt, derfor,
at det ikke er nødvendigt eller ønskeligt at gaa vi-
dere med Tryk eller Tvangsmidler for det Første,
end til det, som Komiteen har bragt i Forslag.
Jeg vil dernæst faa Lov at sige, at min Opfatning
er den, at den nærværende Tilstand af Enkelte er
Jeg tror, at det
passede mere paa en forsvunden Tid end paa den
nærværende. Jeg husker vistnok fra tidligere Aar,
at der var Lærere, og det ikke saa saa, — Semi-
narister —, der optraadte og talte det stiveste Bog-
1) talde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
