Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22dc Juni 1878«·
Fedraheimen«
139
mig ganske kort. Efter min Mening er den fore-
liggende Sag en stor og vigtig Sag; men i den
Form, hvori den foreligger, er der kun en liden
og forsigtig Begyndelse paa Arbeidet for den store
og vigtige Sag. Det er en Begyndelse, som efter
— min Mening er fuldt berettiget, og jeg har ogsaa
nogen egen Erfaring derfor fra Landdistrikterne,
skjønt jeg er byspdt; thi jeg har færdedes adskillig
omkring iNordland og paa Vestlandet og har faaet
et Indtryk af Forholdene i denne Henseende mod-
sat det, som Biskop Essendrop har faaet, og
gaaende ud paa, at en Forandring i Skoleloven
eller Jnstruxen for en Del er nødvendig. Jeg
har interesseret mig meget for Skolevaesenet i vor
Bygd, og jeg har været tilstede ved Skoleunder-
visningen og desværre fundet flere Lærere, der
tror, at det er deres Pligt, eller ialfald hvad de
helst bør gjøre, at ,,knote« Bogsprog med Bør-
nene, og deraf har jeg seet sørgelige Følger. Jeg
skal i saa Henseende henholde mig til, hvad der er
udtalt fra forskjellige Kanter, og specielt hvad Hr.
Advokat Dahl udtalte som juridisk Funktionær paa
Landsbygden skal jeg fuldstændig underskrive; hvad
Sagen i sin Almindelighed angaar henholder jeg
mig til, hvad der af Hr. Jakob Sverdrup er frem-
hævet. Da Debatten er saa langt fremskreden, skal
jeg indskrænke mig til at gjøre en liden Berigti-
gelse i, hvad en af Sagens Venner her har frem-
hævet, og som formodentlig beror paa en Misfor-
staaelse. Advokat Qvam anførte nemlig i sit Fo-
redrag, at da en lignende Sag var oppe i 1874
—- nemlig Forslag om Indførelse af Landsmaalet
og Oldnorsk ved Seminarierne —, da mødte Sa-
gen skarv Modstand. Ja, det er sandt; det mødte
skarp Modstand det Forslag, som da forelaa, men
ikke det Forslag, der foreligger her; thi forsaavidt
det kom frem under Debatten, fik det saagodtsom
enstemmig Tilslutning« (Forts.) ·
Kristikluia, den 21de Juni 1878.
sJ Klausenbur,g i Siebenbiirgen kjem det ut
eitBlad, som heiter so mykje som ,,(")sszehason1jt6
1roda10mkörte«3nelmi Lapok«· elder Tidsskrlft fyr
samanliknande Literatur. Det er mangmcelt (,,poly-
glott«) d. v. s. det er skrivet paa mange ulike
Maal. Sjølve Titelen stend soleids paa ikkje
mindre enn 9 Maalføre, deribland t. D. paa Svensk.
Men Hovudmaali er Ungarnsk (som du hev ein
Prøve paa i dei tri lange Ordi ovanfyre) og Tysk·
Av Medarbeidarar hev det ein heil Flokk, soleids
50 utanum Ungarn; millom desse er den ameri-«
kanske Nordmann Professor R. B. Anderson i
ut paa Heidi, breidde honom ut paa Solsida aat
Føterne sine, so at han sjølv gjekk millom dei tvo
Skuggar, hans eigen og min, som ogso lydde
honom og rette sig etter alle hans Rørslur.
Daa eg etter so lang Tid fekk sjaa att Skug-
gen min og fann honom soleids missmætt, medan
eg sjølv saknade honom so saart, snørde mittHjarta
seg saman, og hard Graat tok meg. Men den
hjartelause Graaklædde gjekk att og fram med dei
tvo Skuggarne, log med Svivyrding aat meg og
framsette paa nytt sitt Forslag:
»Enno er han til Faaingsx eit Pennedrag,
og De frelser den arme Mina ut or Klørna aat
den Rakkaren Raskal og i Henderna aat den høg-
vyrde Hr. Greiven ?- som sagt, berre eit Pennedrag«
Taararne strøymde fram med ny Kraft; men eg vende
meg burt, med ein Viiik til honom um aa ganga sin Veg-
Bendel, som sorgfull hadde rekt mine Spor,
naadde oss i det same. Daa den trufaste Saal
fann meg graatande og saag min Skugge —- for
han var audkjend nog, endaa han ikkje hadde sett
honom fyrr — i den underlege Graaklceddes Magt,
tok han den Raad aa hjelpa meg til aa faa min
Eigedom att. Daa han ikkje stynade seg paa, kor-
Wisconsin, som i eit av dei siste No. gjev eit
Stykke um ,,Tegn6rs Fridthjovs Saga i Amerika«.
Bladet fører til Motto elder Merkje Schillers
kjende Ord fraa hans yngre Dagar —- sidan fekk
han andre Tankar—: ,,Det er eit stakkarslegh vesalt
Fyremaal aa skriva berre aat ein Ration; fyr ein
filosofisk Aand er denne Grensa heilt ut utvlande·
Med eit Avbrot (Fragment) — og kvat annat er
væl endaa den største Ration? — kann denne
Aand ikkje lita seg«.
— Og eit slikt Blad i Ungarn? idetta store
,,maalstrævande« Land, som er so faart og vartfyr
sitt Maal og sin Thjodskap, at det stundom snarare
vert for mykjet enn for litet? — Ja; og det heng
godt ihop. Var me norske Maaltnenn mannsterke
nok, so skulde me gjera nokot likt.
,,For«, —— segjer.Bladet, — ,,at detta Mang-
maalsstrcevet (polyglotten Bestrebungen) ikkje hev det
Grandet aa gjera med »Menschenbruderschaftschwin-
del«en (Allheims-Samrørings-Draumen) elder dilikt,
det tarv væl ikkje vidare Utgreiding. Med kosmopoliti-
serande (folkesamanrørande) Skoddetankar hev den
samanliknande Bokkunna ikkje Dusti tilhopes. Denne
Bokkunna hev mange Fyremaal, men dei er daa
altid nokot meir handfaste (solide) enn so. Det
er just det Rein-Nationale i kvart Folk,
som ho med kjærleg Haand vilde utvikla, og so .
gjera gagnlege (elder daa berre fagre) Samanlik-
ningar, som ho paa annan Maate ikkje kunde faa
til. Vaart løynlegeMerkjeord maa soleids lyda: ,,Hei-
lag og ukrenkeleg vere Nationaliteten, Folkeeiningen!
For kvart Folkeslag, det vere no so liteti
politiskiMeining som det vil, er og vert fraa
bokleg-samanliknande Synstad alle Tider likso vigtigt
som den største Ration. Aa vilja halda ein Folke-
bokavl, korleids han so var, nede, vøre det same
som aa vilja tyna ei vigtig Serform av Mannens
Aandsliv««.
Me hev i desse Ord Grunndraget iden sanne
Allheimstanke (Kosmopolitisme), som just gjeng i
eit med Serfolkstanken elder ,,Nationalitetsideen««.
Derav kjem det, at vaar Tid, som er den mest
kosmopolitiske (allheimslyndte) som hev voret, ogso
er den mest nationale og den, som hev mest —
,,Maalstræv««. —
Storthinget. Til dei, som var mediSkatte-
kommissioiien, vart det bevilgat ei Løn av 1600
Kr. umframt Dagpengar som Storthingsmenn.
Præsidentarne Sverdrup og Steen skulde dessutan
hava Tilsvaring fyr dei Gmbætts-Jnnkomur, som
dei hadde tapt ved aa vera i Kommissionen Alle
desse Pengar skulde verta utbetalte paa vanleg
Maate, slik som Regjeringivilde. Men Sverdrup vil
ikkje hava nokor Løn fyr sitt Arbeid i Skattekom-
missionen paa denne Maatenz han vil hava detta
Arbeidet set som ein Godviljesmun fyr den Tillit,
som Veljarar og Thing i en Rekkja av Aar hev
vist honom. — Til Amtsskulen vart latet til Kr.
880,000 fyr Rekneskapsaaret. — Alle Framlag um
nye Jarnveger vart utsette; dei um Umbyggjing
til breidt Spor av Nidarosbaneii og Skiensbanen
vart’ forkastade· —- Um Jarnvegsbyggnaden og
Jarnvegsdrifti vart det eit Ordkast. Komiteen hadde
talat nokot um dei store Yperskridingar som var
gjorde, men sluttad med eit Framlag um, at »Re-
gjeringen anmodes om at tage under Overveielse
og for næste Storthing at fremlægge Forslag til
forandret Organisation af Anlægs- og Trafikbesty-
relse for Statens Jernbanev« Lange kunde vera
med paa sjølve Framlegget, men ikkje paa deiGrun-
narne, som det var bygt paa. Deihadde voret for
harde med Jarnvegsstyretz det var ikkje det, som
hadde Skuldi. Der hadde voret for stor Fortgang
i Byggjingi, so Styret hadde ikkje havt Folk nok;
Arbeids- og Matrialprisarne var stigne, og Fyre-
haands-Forfaringarne kunde aldri verta so gløgge
at Ein var trygg fyr at dei heldt Stikk. Asch eh o u g
synte, at vaare Jarnveger var byggde uvanleg bil-
legt mot i andre Land. J Gngland kostad i 1875
ein Kilometer Jarnveg 24,010 B, i Austrike 13,497
L, i Tyskland 12,722 L, i Frankrik (i 1873)
18,444 L, men i Norig berre 3,589 L. Det smale »
Sporet gjorde væl sitt her; men likevæl vartvaare
Banar billege· Han las upp ei Rekning, som synte,
at Jarnvegerne fyrr var byggde utan vidare Yder-
skriding, so lengje som Jarnvegsstyraren haddehavt
Folk nok til Forfaring av Linom og gløgge Utrek-
ningar. — Sverdrupforsvarad i ein god Tale Komite-
Jnnstillingi; han meinte Alle maatte sjaa, at her
laut nokot gjerast, ein ny Skikk maatte til; Nemndi
hadde fulla set og tenkt paa alle dei Krokar og
Knutar, som var paa denne Saki; men ein Utveg
maatte det finnast, og Komiteen hadde valt denne
Form fyr aa faasamla rett mange um eit Forslag,"
som kunde hjelpatil, at detta overlag vigtige Spurs-
maal kom under gløggare Dryfting. Her vartalat
um stigne Prisar; kunde vera mykje i det. Men
baade ved Røros- og Smaalensbanen hadde dei
gjort nye Etterrekningar, og endaa var der komet -
Yverkostnad. Og dersom det var so, at Styret
hadde vantat dei umtrengde Arbeidskrafter, so burde
leids Skuggen kunde haldast fast, baud han Man-
nen strakst med harde Ord aa sleppa Skuggen laas.
Den Graaklædde letst, som han ikkje gaadde Ben-
del ein Gang, vende honom Ryggen og gjekk-
Men Bendel hov Knurpekjeppen, som han bari
si sinesterke Hand, og fylgjande den Graaklcedde i
’Hælarne let han Kjeppen vægdlanst dansa, lystugt,
men tungt, yver Rygg, Herdar og Øyrestolar aat
den Ukjende, med di han baud, trugade og bad um
aa faa·Skuggen løyst.
Hovudet, lutte Herdariie og gjekk, som um han var
van ved slik Medserd, logn og roleg burt yver
Heidi, takande med seg baade min Skugge og min
trurøkne Tenar. Eg høyrde lengje dei tette Slag
av Knurpekjevpen, men endeleg vardt ogso dei
burte, og einsam stod eg att med mi Ulukka.
VL
Einsam i Øydemorki, som eg var, gav eg
Taararne fri Ferd, og tenkte yver, korleids eg kunde
letta mitt arme Hjarta fraa nokot av den ende-
lause Byrdi, eg bar paa. Men eg kunde ikkje
augna nokot Grensa, nokon Utgang, nokot Maal
fyr nii Uhemja, og egssaug i meg den nye For-
Den Graaklcedde bøy gde -
,
gifti, som den Ukjende hadde gjevet meg i Vodska-
pet nmRaskals nye Skarveferd. Naar eg ftellte
Bilætet av den reine, skuldlause Mina fyr mi
Saal, og hennar kjære Andlit synte seg fyr mitt
innre Auga bleikt og uppløyst i Taarar, soleids
som eg hadde sett henne sisst, steig ogso Raskals
Ubilæte fram fyr meg og trod, traassugt, haad-
ungsfullt og urgjelegt, millom henne og meg; »
eg slo Augo ned og flydde gjenom Øydemorki;
men det gruvfulle Synet gav meg ikkje fri, men
fylgde meg i Laupet til dess eg andelaus datt
yverende og paa nytt vætte Jordi med ein Taare-
straum.
Og alt detta fyr ein Skugge! Og denne
Skuggen hadde eg kunnat faa att ved eit Venne-
drag! Gg tenkte yver Tilbodet fraa den Framande
og mi Negting» Det var tomt i meg, eg hadde
korkje Skynsemd elder Mannsvit meir.
(Meir).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
