Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ilZde Juli 1878.
Fedraheiinen.
163
lære os noget; men Vugge har vist, at han kan
gjøre det.
Jak. Sverdrin Jeg har ikke givet den Ka-
rakteristik af Bugge, som Aschehoug nævnte. Jeg
respekterer fuldt vel den Mands videnskabelige Dyg-
tighed; men jeg havde ikke ventet, at der fra den
Plads var kommet de Ytringer, som nu ere komne
frem, naar Talen gjaldt Jvar Aasen. Naar jeg
har sagt, at jeg anser ham for at være den dyg-
tigste Mand til et saadant Arbeide som dette, da
gjør jeg det af Hensyn til, hvad Manden gjennem
en Aarrække har præsteret. Han har vist sig at
have et saa indgaaende Kjendskab til Dialekterne
rundt om i vort Land, han har reist om fra Sted
til Sted og undersøgt alle Trakter, og han har
leveret saa mange og saa udmærkede Arbeider i
denne Retniiig, at jeg tror at have fuldkomen Ret,
naar Spørsmaalet gjælder Ting som dette, at sige,
at han er den mest kvalifieerede Mand, vi · har i
dette Land.
· J. Sverdsrupr Naar jeg nævnte det brede
videnskabelige Grundlag og betonede det med bred
Mund, som jeg ganske rigtig gjorde, da var det
af Hensyn til en Debat, der har fundet Sted her
iForsamlingen i Formiddag om en anden Sag-
Vescth: Jeg hører ogsaa til dem, som i
Komiteen ytrede sig saaledes, at vi helst vilde have
seet Jvar Aasen som Medlem af denne Kommission.
Men da dette ikke er Tilfældet, og vi syntes, at
Kommissionen maaske var stærk nok og ikke trængte at
forøges yderligere, kom det ikke videre paa Tale; men
det gav Anledning til, at vi kom til at slaa ind
paa en anden Udvei, nemlig at anbefale, at man
henvender sig til Herredsstyrelseriie. Naar de ikke
i Kommissionen havde Aasen, som jo har reist om
iBygderne og har et udstrakt Kjendskab, skulde
man spørge Herredsstyrelserne selv, og naar disse
Spørgsmaal til Herredsstyrelserne sendes omkring
i Aftryk til hvert Sted, da antager jeg, at disse
gjør Bemærkninger, som ogsaa vedkommende Giere
finder sig tjenie med, og naar man saa faar alle
de Bemærkninger, som kommer fra de forskjellige—
Herredsstyrelser, da faar man se, hvorvidt man kan
eller vil sætte sig ud over dem-
Liestøl: Det var netop til at bedømme Her-
redsstyrelsernes Arbeide, de Opgaver, man fik fra
dem, at jeg mente Jvar Aasen var den dygtigste
Mand. Veseth troede, at Herredsstyrelsernes Op-
gaver vilde kunne erstatte Jvar Aasen i Kommissi-
onen; men netop fordi Jvar Aasen har, som tidli-
gere anført, det største Kjendskab til vore forskjellige
Dialekter og den største Kundskab om, hvorledes de
forskjellige Dialekter har udviklet sig fra det gamle
Sprog, og efter hvilke Love de nye Former ere
dannede, netop af den Grund troede jeg, at han
Tunga til aa faa meg vaken, men kom snart etter,
at eg var ljos-oaken. Eg let att·Augo til betre
aa samna Tankarne. Eg høyrde Tale i Naandi,
det var inkje evropeiskt Maal, det var lett aa høyra
paa dei einstavde Ordi, framsagde gjenom Nasen.
Eg slo Augo upp paa nytt: tvo Kinesarar, and-
kjende paa deira Andletsdrag og Haarpiskar, endaa
um eg ikkje tok nokotAvsyn paa deira Klædebnnad,
stod ljos-livande syre meg og helsade meg —
kunde eg tenkja —- i deira eiget Maal og etter
den Sed, som høyrde deira Land til. Eg stod
Upp, og trod tvo Stig attende til aa svara
Helsingi deira, men eg saag deim ikkje meir; Land-
skapet var heilt umbrigdt: Tre, Skogar i Staden
fyr Risaakrar. Eg saag vel paa dei Tre, Buskar
og Plentur, som voks der; dei, eg kjende, visste
eg høyrde heime i det sydaustlege Asia. Eg vilde
ganga burt aat eit stort, ovgildt Tre, eit Stig, og
Alt var paa nytt umbrøytt. Liksom eitUngmenne,
som tek Øving til Krigstenesta, tok eg til aa mæta
mine Stig og setja den eine Foten framum den
andre med stor Varhygd,
Likvel var det fyr kvart det, eg tok, andre Land og
satter andre Land, Gngjer, Marker, Aaer, Berg,
langsamt og avmætt."
burde være med for at bedømme Herredsstyrelsernes
Opgaver-
Juel: Jeg er vistnok ikke i Besiddelse af
Kompetence her, men jeg maa faa Lov til at be-
mærke, at blandt os ulærde er der en Mængde—
jeg tænker hele Landet rundt — som vil finde sig
aldeles skuffet, hvis ikke Jvar Aasen kommer med
i denne Kommission. Det er den Mand, som vi
har stor Tillid —- ja jeg tænker den største Tillid
til, vi som ikke er kompetente. Men der er noget
andet, som jeg vil spørge om. Naar der staar i
Aschehougs særskilte Udtalelse i Jndstillingen, »at
ingen virkelig Forandring kan foretages i en Eien-
doms Navn« o. s. v., saa kan vel derved ikke me-
nes, at det er en Forandring at skrive et Navn
rigtigt, som før har været skrevet urigtigt. At
Navnet skrives og udtales ret, det kan ikke være
det, som er ment med en ,,virkelig Forandring«.
Jeg henviser f. Ex. til det af KaxTrud nævnte Navn.
Var det en »virkelig Forandring« at skrive og ud-
tale det rigtigt2 Det er vel ikke saa Professoren
har ment det?
Ascheboug: Jeg har virkelig den Mening,
at enhver Mand kan protestere mod, at der fore-
tages nogen Forandring i Navnetpaa hans Gaard,
hvad enten den er liden eller stor, thi det følger
ligefrem deraf, at om man f. Ex. vilde forandre
Gaarden Valstads Skrivemaade saaledes, at man
skrev Navnet med Hv istedetfor med V, kunde
Eier-en bagefter med Loven i Haanden gaa hen
og sige til Pantebogsforeren: Vær saa god at
finde frem den Erklæring, hvorefter Gaardens
Navn skal staves med Hv. Det er ikke min Me-
ning, at det absolut vil gaa saa. De allerfleste
vil visselig finde sig i det, som rimeligt kan være,
at deres Gaardsnavn skrives rigtigt. Men ifølge
Lovgivningen har dog Eieren fuld Raadighed paa
dette Felt, naar det kommer til Stykket, og jeg
tror, at denne Rettighed maa respekteres. Forøv-
rigt hvad den Debat angaar som har fundet Sted
om Gaardsnavnene, vil jeg bede bemærket, at jeg
ikke tog Ordet for at gjøre nogensomhelst Jndsigelse
ligeoverfor de Herrer, som har udtalt Ønske om,
at Jvar Aasen kom med i Kommissionen. Jeg
fandt det ganske rimeligt. Men hvad jeg sandt
mig besøiet til at nedlcegge Jndsigelse mod, var,
at man karakteriserede en anden høit fortjent og
anseet Landsmand som underlegen. Jeg mener,
at man her saavidt muligt bør undgaa uden Nød-
vendighed at bruge Ytringer, som let kan falde
krænkende for den, mod hvem de ere brugte. Jeg
anser det ikke for nødvendigt. Hvor stor Beun-
dring jeg end nærer for Jvar Aasen — og jeg
hører ikke til dem, som sættermindst Pris paa
ham —- indfer jeg ingensomhelst Nødvendighed i
ligeoverfor navngivne Folk at betegne ham som
—- —-
Steppur, Sandøydemorker, Skogar, som trod fram
fyr mitt undrande Auga; det var evlaust, at eg
hadde fengjet Sjaumilsstyvlar paa Føterne.
X.
Med rørt Hjarta fall eg paa mine Kne og
takkade Gud fyr, kvat Han hadde gjevet meg —
for no laag Framtidi fyr meg klaar og ljos. Ved
eigi Skuld utstøytt fraa menneskjelegt Selskap fekk
eg i Utbyte Naturi, Naturi, som eg altid hadde
elskat, og som no laag fyr meg i sin heile Stor-
leik og Fagerdom; Jordi hadde voret meg ein rik,
givmild Hage, der eg kunde granska og rannsaka
etter min eigen Hug, og igjenom detta ftyrkja mi
Livskraft og fremja Vitenskapen etter dei Emne,
eg hadde. Det var ikkje ein Flogtanke, detta-
Gg hev sidan trufast med still, streng, trottug Jdn
strævat etter aa trengja inn i deiLøynder, som eg
daa saag liggja fyr meg, og eg er nøgd med det,
eg hev fengjet utført: det ligg ikkje nett so langt
attanfyr det, ’eg sette meg fyre. »
Eg stod upp att og lagde strakst ein Plan fyr
mitt Livsarbeid. — Eg stod paa Høgdi av Tibet,
og Svli, som eg hadde sett renna fyr nokre Timar
den første, og jeg tror, at mange Gange de Folk,
som yttrer sig paa denne Maade, vil være de første
til at føle sig krænkede, naar deres Navne blev
omtalte paa den Maade-
Jak. Sverdrup: Jeg maa tillade mig at
spørge, om den sidste ærede Taler ved sin Ytring
om, at en Taler havde betegnet en Videnskabs-
mand som underlegen, sigtede til mig?
Aslichollg: Ja, det gjorde jeg ganske vist.
Jak. Svcrdrup: Da maa jeg sige, at jeg
slet ikke har betegnet ham som underlegen. Jeg
tillod mig at have den overmaade dristige Me-
ning, som jeg hører, at det kan være, at paa et
enkelt Omraade er maaske Jvar Aasen dygtigere,
mere kvalificeret, end de, som sidder i Kommissio-
nen. Den Mening maa jeg faa Lov til at have,
og derved har jeg ikke erklæret nogen anden Mand
« for underlegen.
Aschcholtgs Der faldt det Ord »maaske",
som for mig indeholder det fuldstændigste Bevis
for, at jeg ikke har talt forgjæves-
J. Svcrdrllp: Ja. men Professoren har
dog talt forgjæves ligeoverfor mig, thi jeg opret-
holder i det fulde Omfang, at Jvar Aasen i det
Arbeide, hvorom der her er Tale, saavidt jeg for-
maar at indse, frembyder den største Garanti, er
den bedste Autoritet og den mest kvalificerede.
Derom nærer jeg ingen Tvivl, og jeg vilde føle
mig i en ganske forskrækkelig Forlegenhed, om jeg
skulde sige, hvem der er»den dygtigste af fem, naar
alle fem skulde være dygtigst.
Daar: Jeg vil blot sige, at jeg for min Del
beklager, at man ikke har sat den Mand, hvorom
der her er Tale, ind i Kommissionen. Men jeg
beklager endnu mere den Debat, der føres her, og (
jeg beklager det navnlig for Mandens egen Skyld,
thi denne beskedne, gamle, lærde Mand vil visselig
ikke føle sig tiltalt afden Maade, hvorpaa han her
er bleven dragen frem. Jeg anser det ogsaa for
unødvendigt. Jeg er enig med Sverdrup i, at
denne Mand i enkelte Retninger har en særegen
Kvalifikation til at bidrage og hjælpe i denne Sag,
men da han og Kommissionens Medlemmer har
Studier fælles og staar i Forhold til hverandre,
tvivler jeg ikke paa, at han, naar man behøver
ham, vil give de Oplysninger-, han kan give. Med
Hensyn til Sagen i dens Almindelighed, skal" jeg
gjøre en enkelt Bemærkning Jeg kan ikke fuldt
ud dele den Mening, som er udtalt af Komiteens
Formand, at Jndstillingens Kjerne skal ligge faa
nær Professor Ryghs Fremstilling, som han tror.
Det er et Punkt, som er væsentlig forskjelligt, og
det er det, som staar i Forbindelse med Lydsystemet
i Skriftsproget og Talesprogetz heri er Forskjel og
en væsentlig Forskjel. Begge Fremstillinger har
forøvrigt det samme Øiemed at ordne Sagen paa
sidan, var alt ved aa gladaz eg gjekk tvert yver
Asia fraa Aust til Vest, naadde lett att Solii
hennar Laup, og trod inn i Afrika. Der tok eg
meg Kvild eit Vil og saag meg kring paa alle -
Leider med Varhygd og Forvitenskap· Gg gjekk
uppyver Egypten til aa sjaa dei gamle Pyramidar
og Tempel, og paa denne Ferdi fekk eg ikkje langt
fraa Theben, Byen med dei hundrad Portar, sjaa
dei Holitr, som kristne Einbuarar i gamle Dagar
livde heile sitt Liv i, og strakst gjekk det upp fyr
meg: her er Ditt Hus. — Eg valde ei av dei
Holur, som laag lengst borte, til Bustad fyr Fram-
tidi, naar eg vilde kvila; ho var stor, kvæm og
ukjømd fyr Sjakalar og andre Villdyr. Men eg
hadde ikkje Tid til aa stadna no.
Ved Herkulessulurna (Gibraltar) trod eg yver
til Guropa og saag meg um i alle Land der fraa
Sud til Nord; fraa det nordlegaste Europa var
det eit Stig til Asia. Fraa den nordøystre Luten
av Asia steig eg yver Polarisen til Grønland og
derifraa til Amerika, og eg for yver baade Deilder
av detta Fastland, men Betren, som herskade i
Sud, dreiv meg skjott attende fraa Cap Horn og
Eldlandet tit Nordamerika. (Meir).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
