Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30te Oktober 1878·
Fedraheimen.
287
og skøvet tilside et tidligere Kultursprog,—ligesom
Barken fra i Aar, som nu leder Livssaftei«ne op i
Træet, vider seg ud og sprænger og skaller væk
tidligere Barklag. Dette sker med et Slags Natur-
nødvendighed-A At det maa ganga so i Noreg
med, finn han rimelegt. »Der findes i vort Land
ingen større sammenhængende Befolkning, som taler
,,Fremmindmaale«, Dansken. Selv voreByers Al-
mue taler«vcesentlig norske Maalforer, med Und-
tagelse af den ældre Slægt af Almuen i Bergen
og, i mindre Mon, iKristianssaiid. — — Det tynde
danske Lag over vort Samfund er so gjennembrudt
af fremstikkende Norsk, at det vil forholdsvis let
skalles af, naar Norskeii engang tager Veks".
Ross legg seg serlegt um aa visa, fyr det
fyrste at det Skriftmaalet, me hev, etter all eer-
pæisk Talebruk er Dansk (og ikkje Norsk), um
sdet enn ikkje altid er fullgod Dansk, —— og fyr
det andre, at Maalet aldri kann verta Norsk paa
den ,,dansknorske« Vegeri I: ved aainnfora »Norske
Ord og Vendingar« i Danske-i. Og han viser
detta so klaart, at det er raadlaust aa sinna gjel-
dande Motgrunnar Serleg forvitneleg og upply-
sande er han-3 Utgreiding um det nye Uppfund, som
dei no kallar det ,,landsgyld,ige« Maalet (den lands-
gyldige norske Udtale av detdanske Sprog«). ,,Det
vil’«, segjer han mill. A. ,·,blive vanskeligt at paa-
vise, hvor dette ,,landsgyldige« Sprog høres. Fra
Prækestole11? Der lyder omtrent aldrig de haarde
Konsonanterz der er desudenindkommen en engelsk-
smagende Udtale as a næsten som ii og af oiOrd
som ,,op"’ og ,,om« næsten som Engelsk ,,up« og
,,um«, foruden andre Mærkvcerdigheder· JHøieste-
ret?» J Overlæreres Udlægninger for vordende
Videnskabsdyrkere? Eller daler det ned fra aka-
demiske Kathedr«e? J Theatret høres det kanske,
—da bliver det nærmest Bergensk, da omtrent alle
Skuespillere taler som ,,bra- Manns Barn« fra
Bergen, og KristianicpSproget paa Scenen mødes
-afKristia11ia Publikum med Skoggerlatter. J hvilken
as alle vore Opkomlings-Byer skal vi lede efter det
,,landsgyldige« Sprog? JHammerfestY JHauge-
sund? J Mandal? JLarvika lell? J Embeds-
Kolonien ,,Moille«? Kommer det som i de gode
gamle Dage fra de snille Kristianssanderes sam-
menknebne Organer? Eller høres det i de Trond-
fra ,,Synner« af det ,,ijd«-spisende «Stavanger?
J den store Parveny [Uppkomling] Hoved- og Hjerte-
stadens Middagsselskaber kanske dog alligevel . . .
Men hvorfor servere da pæne Fruer altid med
Kjød? Er de bange for, at ,,Kjøt elder Kjøtt skulde
have Smag as Torvet elder Gaten? De serverer
dog til Hverdags med ,,3,13epperot-Kj;eid« (!) og
smiler lidt af de naive Egders nii gammeldagse
Tale om ,,Pebberrod-Kjødd««- som god ,,Mad". Og
hvad siger saa de »landsgyldige«? Siger de ,,Sjib«,
,,Sjibb« eller ,,Sjip«?
brude« eller Sjipbrote««? Siger de en ,,Brud«?
»Led« eller ,,lei", ,,bred« eller ,,l1re« eller kanske
,,brei", ,,rede« eller ,,greie«,.»Redekam« eller ,,Greie-
kam«? ,,Meget« eller »meket« eller »møe« ? »Havde«
eller »hadde"? Jeg ,,viger« eller ,,viker«? ,,Bedre««
eller ,,l)ære« eller ,,bætre«, et ,,Tau« eller ,,Taug«
eller ,,Tog«, ,,Flid« eller ,,Flit«’, —- ,,god« eller
,,go«, »spørge« eller »spørre«, »Bøgeskoven« eller
,,Vøkeskogen««? ,,Døden.s Le«’ eller ,,Dødens Lja«
eller ,,Døderis Jaa««s ,,Zions Høie» eller ,-,Zions
Hanger««? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at
Morgenbladet her for nogle Aar siden trakterede
Puhlikii111 til hver Mandags-Frokost med ,,Gjødsel
i Smaahauge«-; men det var nu ligesom en saa
hjemlig og fortrolig Ting det-( —- »
»Aa nei —- en landsgyldig Udtale af
vort Bogfprog existerer ikke, ligesaalidt
som nogen ,,Dansk-Sliorsk« Sprogform. Kristiania-
Sproget,fpeeielt, er et løierlegt Miskmask af For-
mer, halvt sattigforneirit Udvalg, halvt slot Sam-
menrøre, uden Liv og organisk Princip, dertil baa-
ret frem ·af et sjælløst Foredrag. . .. Jntet Under,
at en udenlandsk Sprogmesterssx som havde ofret
vel et halvt Aar paa at tilegne sig Dansken og
endmi længer paa Svensken, og som talte Dansk
som en Kjøbenhavner og Svenssk som en Upsalienser,
sagde, da man spurgte ham, om han ikke havde
benyttet den Maaned, han havde været i Kristia-
nia, til ogsaa at lytte efter, hvordan man talte d er ——:
,,det var ikke noget at høre paa,—det var ikke
noget Sprog-« — —- —
Det vesle Hestet inneheld ei forunderleg Mengd
av forvitnelege Upplysningar og fine og skarpe Merkj-
ingar, so Ein lærer meir av aa lesa desse 18
,,Sjibl)ruddet« eller ,,Sj·ib-«
Sidur enn Gin hellest er van med aa læra av
lange Bøker. Det var godt gjort av Ross aa
senda ut denne Boki· Ho kjem væl med syrmange,
og ho er so billeg — 20 Øyrur — at ho kann
skoma i Henderne aat snart sagt alle lesande Folk
i Landet. — Det, me her uppe hev prentat av, .
kann vera til ein Prøve.
Um dei aalkjendekvite Flag, Salut-
reglementet, den svenske KongesPortrwt
paa norske Pengesetlar og Postmerke og dei
4 svenske Hurra skriv ,,Gsöteb0rgs Hande1s— 0011
SJijfarts—Tidning« ein lang og forvitneleg Artikel·
Me tek Ut desse Setningar:
Forsømde Saluttar hev meir enn ein Gong
vortet tekne som Svivyrding . . . Ei Svivyrding;
ja herre ei Forsøming, som kann takast som Miss-
mæting, kann osta pustast upp til ein Krigsloge.
Ein bør difyr ikkje leika med slik Eld . . . Det er
berre ei Etikettesak, svarar sume . . . Men Noreg
hev sull Rett til aa krevja, at der paa dess Myn-
ter . . skal standaNoregsKoiige,ikkjeSverikes
. . Jkkje ein Gong ei unionell Uniform, um ei
slik fannst, vilde her vera paa sin Plass, so lengje
me ikkje hev nokor unionell Mynt. Kvifyr ikkje
teikna Kongeportrcetet i annan Klædnad enn den
militære, naar det gjeld ein so borgarleg Ting som
Mynt elder Frimerke? . . Kvart eit Folk bør hava
Vyrdnad fyr og Kjærleik til sine nationale Fargar.
Den blaa-gule Farge maa vera det svenske Folk
kjær liksom Trikoloren fyr Frankrikes Søner . · .
Soleids maa ogso Nordmennerne hava baade den
Rett og den Skylda aa halda sine Fargar i Vyrd-
nad og 9-Era. — Og kvar er det vel, at desse
Fargar skal gjera seg gjeldande, uin ikkje i Flaget
og Krigsfana? Naar det gjeld um aa strida og
døy fyr sitt Land, daa bør Bardagen standa Under
dess Fargar . . . . Me elskar ikkje Villdyri, men
me elskar Løva paa Sverikes Fana, liksom Fransk-
mennerne elskar sine Ørnar . · . Kvat var det daa
fyr ein Tanke, som laag i det aa gjeva dei Uor-
ske Regiment kvite Fanur med Kong Oscar 11’s
Namn? Noreg hev sraa gamal Tid sin raude Farge,
og det hev si Løva paa den raude Botn. Kvifyr
ikkje halde desse Minne i QEraZ . . Trur Ein vel,
at den kvite Farge, Teiknet paa Uskuld, og det
fredelege Emblem i Midten paa anen skal gjeva
Noregs unge Krigsmaiiii nokor Lysting i Hugen?
Me tvilar paa det, men det skulde vel vera Upp-
gaava. Er det fyr at Truskapen mot Fana iser
skal innprenta Truskap mot Kongen, d. v. s. den
no regjerande Konge? Jamvel denne Tyding
hjemske og Kristianssundske ,,Piers« Mund? Eller –-) Henry M. Sweet, trikr me. Vldst. er litet mæteleg; for Ein skapar ikkje Trttskap paa
,,So, Sigrid, vis no, dit er ’kje Gjente Men Per var aldri den, som var i Beit syr Meii um so hører, du fangar meg,
(at Gutann inkje paa deg tarv vente), Svar. Han kvad: Ung-Reven enn kann bli lei fyr degi«
men sup av Bollen i djupe Drag
og gløym, at Gjente du er i Dag!«
Den andre Strofa song han halv-høgt, men
so lentugt og leikande, at det var so det krokidei,
som lydde paa. Men Sigrid vart sprut-raud, ho.
Per gjekklenger fram. No hadde Stevjehrigen teket
’n Per. Han sette Ballen sraa seg, gjorde eit lett
Hallingkast, stod atter still mitt paa Golvet, saag
seg ikring og kvad:
,,No hev eg fengje slik Hug te kveda,
no vil me gamaft og hava Gleda!
Cg slenger Stevet til kven som vil:
Den, som vrangast svarar, er ovleg snilll«
Sigridtok no Mot til seg og svara helder
kvasst: ·
»Ja, pussig er du, det veit me alle,
og derfor laut me deg ,,Pussig« kalle;
men om me kring-gjeng deg alle her,
for deg det snaudt vil bli pussigt, Per!«
,,So fort eg merker de bli for slemme,
eg gjer som Reven, han sat i Klemme:
Eg ropar: ,,Slepp, og tag Reoens Fot«,
io bit de Tennann i Gronerot!« -
Ro tok ein gamall, kvithærd, lystug Rugg til
aa røyve paa seg iKubbestolen, han sat i, og
song, skjelvmælt, men sterkt:
,,Men enddaa Reven i Soks eg fangar;
so slog han er, han mot Veggen stangar·
Han raakar somtid paa Bjonne-Vit,
som kjenner Mikkel paa Lag og Lit!«
Daa tok Per den største Bollen, drakk nokle
djupe Drag, baud Motstandaren sin, ssom au drakk
væl, sette so Bollen hurt, gjek baklengjes i kaat
Halling Golvet rundt eit par Gonger, stansad so
midt framfyri Gamlen, sløgad seg til og lagad seg
som ein Rev og kvad:
»Glyp Soksi Rova, eg bit’o av meg,
aa prøv so, Godfar, om du kann ta’ meg!
Detta vart tvifald løglegt, for alle visste, at
Son hans Per,—Ketil, som— var ein ovsnaal Gut,
gjekk etter den eine DotteriGamlens, og at denne
rike Ruggen vreid seg stygt med aa gjeva Dotter
si til ein Husmannsson. Alle storlo, Utan Per og
Gamlen. No tok han Olav i:
»Naar du vil hava meg til aa kveda,
eg ein Ting heve, eg lyt deg beda:
De er, at harmlaust du Vitet ditt
vil druka sokcids, at kvar foer sitt-s.
Han vilde hjelpaiden Gamle, han, maa vita.
Ein annan, Sigurd, song no:
»Du Per, som er no so ’»linn i Kjeften«
og med ei Ros, som av alt hev Teftem
Du slengjer Vers imot han og han, —
men deg sjølv du gløymer, du hæve Mana.»
(Meir.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
