Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,—-.,
Fedraheimen.
Eit Blad aat det norstie Ltlaltket
——s-H-M——
Kjem ut tvar Lanrdag.
—— -
Pris fyr Fjordnngaaret:
Kr. l,10 (= 33 ß) med
Porto og alt. Betaliiig
Laurdag den 8de Mai 1880.
· Lysingar kostar 10 Ore
(3 ß) Petitlina, og daa
etter Maateii fyr større
Bokstavar. "
—4de Aarg.
fyreaat.
Um Presteics Forhold til Bondemaalet
hev dei no haldet Ordskifte i heile 5 Møie i den
theologiske Foreining· J Fyrstningi var det Mange
som trudde, ather galdtdetbeintfram Maalsaki, men
litt um Senn, daa det vact utgreidt og upplyst
um, at dette var tvo forskjellige Ting, daa lagad
Aalmannhugen seg so, at dei samdest um, at dette
var ei stor Suk for Kyrkja, og at det her var
Krav til Prestemni, som dei ikkje kunde sullnogje.
Ja Ordi til hardaste Motstandmen jamvoel fall
so, at um Prekemaalet, so vore detvcel »Jdealet«,
um Presteii kunde bruke same Maalet som Folket,
men at det var io mange praktiske Hindringar.
Dette er eit Bod, som eg er sikker paa rundt
mnkring vil fagnnst med Glede og Forundring,
for det viser, at Theologarne no fcer til aastige
ned av Lærdomshogdi si, at dei fer, at skal
dei verke til sann Vælsigning, fo maa dei og
Folket vera Eit, daa maa Folket vera som Krop-
pen og Prestarne som Brynja, som sveiper seg
ikring og·grannt høver til kvar Led og Lem. —
· So kom det fram dette Forslaget, um at dei
skulde spyrje seg fyre med Universitetet og beda,
um det ikkje kunde lagast Raa til, at deider kunde
faa litt Upplcering inotsk Maal, so det kunde
haldast FyrelesningariiiiiBygdemaali. Dette spur-
dest braadt ut millom Theologarne, som no kom
mannsterke til det siste Møiet. Det komher mange
nye, som ikkje hadde voret med i Ordskiftet og
disor hadde lite Greide paa, kva det her galdt.
Soleids var det Ein, somiUkunnskapen sinjamvæl
sagde, at denne Sak berre var til aa »prostituere«
hell skjemme ut den theologiske Foreining« um ho
gjekkigjenoin· Det vart til det, at det skulde
setjast ut til eit stort, aalment Theologmgte, som
daa au ved Lysingar i Bladi vart samankallat 2
Dagar sidan. Men paa dette Mvtet kom det endaa
Fleire, som var ukunnige i Saki. Dei haddeikkje
havtden Samhugen for Spursmaalet, at dei hadde
brytt seg um aa vera med i Ordskiftet, der dei
kunde hava fenget Vitring um sjolve Grunnarne i
Saki, men no kom dei berre for aa ,,stemme det
Ued««5 for endaa det heldt paa ei 4—5 Timar daa,
fo vart det forlite Tid til aa greide ut alt det
Missyn, som det er i sovorne Ting. Difor gjekk
det som Ciii kunde vente, daa me veit, dei fleste
Studentar og daa au Theologarne ikkje hev grunda
seg vidare inn i Saki sjolve, anna dei hev havt-t-
at alt som heiter norsk Maal skal vera noko fcelt,
ja hengje ihop med »samfundsnedrivende Tendent-
fer.’« Det vart soleids sagt imot dette Forslaget,
at fordi det var Maalmenn, som hadde boret det
fram, so maatte au dette vera Maalsak, og den
vilde dei for alt i Verden ikkje hjelpe fram.k)
Gud betre oss, vil Sume segja, at det daa
er Theologar, som held meir paa det verdslege:
det aa arbeide imot Maalsaki, framfor det, som høyrer
Kyrkja til: det aa kunne koma i Stand til aa
gjera Gudsordetsso kjennt og heimeleg, som det
kan sbli og aa kunne utsylle si Plikt som Skule-
menn paa rettaste Maaten· Men likvæl skal dei
ikkje tala so, for væl var det forargelege Ord, som
sall i so «Maate, men me maa tru, at det var den
gamle Vanehugen, som brenti imot alt nytt, og
som er innsogen gjenom vitlause Raur og hatfulle
Blad, at det var han, som logad upp ogi Stundi
skaut sram Ord, som dei aldri kunde meinez
og so blandad det seg au inn mykje Ræddhug
for sjolv aa vera med, for aa vaage noko; som
væl er lastande, allvist for ein Theolog, men lit-
væl er grott djupt inn i Samfundet vaart. Kva
vil Folk segja, kva vil Prestarne segja? so vart
det spurt, og det var visst avgjerande for Mange.
Men det tykkjer eg, at ein ærleg Theolog maa
einast fegja: kann det tenkjast, at· dette paa nokon
Maate kann vera til Gagn for Skulen og for
Kprkja, so kann, ikkje eg sleppe det ufreista, daa
maa eg prøve so langt eg kann, for vondt er det
vasl aa stande til Skamm for Folkaugom, men
·ti«l Herren og Frelsaren min. For det er det fyrste,
han lyt spyrje etter; men attaat skal han au, det
er greidt, sjaa etter um det han gjer hev Grunn
i klaare Tankar, for hellest kunde det koma burt i
Vitlvysa, endaa Meiningi var god. Men av det,
som Motmennerne sagde, sekk Ein det Jnntrykk,
at dei hadde lite Grunnar for seg; det som vart
tala sor: um dei 2 Maali og um kor lite Kjenn-
skap, dei fleste heve um Norsken, og at det aa faa
hvyre Fyrelesningar um Bygdemaali maatte vera
den greiaste Vegen til aa avhjelpe dette, so dei
kunde sylle dei Krav, som den nye Skuleskivnaden
um det norske Maal no maa krevje av Prestarne
— alt dette vreid dei bcrre av og boygde detburt
og hadde inkje Motgrunnar hell. Du maatte tru,
at dei var Juristar og ikkje Theologar, men dei
hadde likvcel ikkje den Tamen til aa soeipe det til
og setje det i Lag som Juristarne, so detdatt reint
sund. Men det var vael mest det, atdet kom so
braadt paa Mange, som ikkje hadde tenkt igjenom
Saki, at dei berre laut hitte upp nokre Skingrun-
nar for aa berge seg; for me veit, at Mange er
k) Her galdt det daa berre aa faa vitenskaplege Utgrei-
dingar uni Bygdemaali, som etter Prof. J. Storm
nettupp maa drepa Landsmaalet. YHev daa Mot-
mennerne so liti Tru til sine eigne Grunnar?
verre er det daa aa stande til Skamm i Tenesta ·
so gamalkjcere, at dei aldri med ein Gong kann
gange med paa ei Sok, um ho kann vera aldri
so nytteleg· — Eg hev etter Ordskistet i den theolo-
giske Foreining likevcel teket den Von, at Theologarne
ikkje er so vitlause, som Sume meiner. Eg trur det,
at naar dei fyrst seer sansat etter, vil det røynast,
at det nok kunde vera mange sleire enn 25, som
kunde hava gjenget med paa ein sodan Søknad.
Saknadeti lydde soleids:
»Til ·
det akademiske kollegium.
Ved den i 1879 udfcerdigede instruks angaa-
ende undervisningssproget i nlmueskolerne paa lan-
det har som bekjendt bygdemaalene faaet en for-
andret stilling iundervisningsvæsenet. Barnet skal
herester saavidt mulig meddeles undervisning i sit
eget talesprog.. Denne bestemmelse vil, skjønt den
vistnok nærmest har betydning for lærerstanden,
ogsaa i nogen udstrækning komme til at vedrøre
præsterne. Disse staar nemlig ikke blot ialminde-
lighed i et nært forhold til skolen, men de skal og-
saa selv, gjennem komfirmandforberedelsen, direkte
tage del i og fortsætte dens gjerning. Det synes
derfor naturligt, at ogsaa præsterne vil føle vigtig-
heden af at besidde et saavidt muligt indgaaende
kjendskab til sine menigheders dialekter, hvilketvis-
selig vil blive on af betingelserne for, at de her
kan ragte sin gjerning fuldt ud tilfredsstillende-
Af ikke mindre betydning vil et saadant kjend-
skab til bygdemaalene være, hvor det gjælder præ-
stens almindelige opgave, fjælesorgen, og det saa-
vel den offentlige som den.private. Vistnok vil
der stille sig overvejende praktiske vanskeligheder
ivejen for prædikenens affattelse i selve solkemaa-
let, hvilket her turde være det ideale. Men nød-
vendigheden af, at ordets forkyndelie, specielt for
de opookseiide generationer, hvis hele undervisning
skal foregaae paa dialekt, og som vil komme til at
modtage alle sine forestillinger gjennem denne, so-
regaar gjennein sormer, der nærmer sig Folkets
tænke-og udtryksscet saameget som muligt, uden
dog at henfalde i det smaglase, gjør det ligesuldt
til en sag av hoj vigtighed, særlig for den begyn-
dende sjælesørger, at kjende sin menigheds talesprog
eller ialfald at have betingelserne for med lethed
og sikkerhed at kunne sætte sig ind deri-
Det er disse betragtninger, der har fremkaldt
ønsket om, at der maatte gives vordende præster
anledning til under opholdet ved universitetet at
erhverve sig ialfald den almindelige indsigt i byg-
demaalene med deres væsentlige grammatikalske og
leksikalske ejendommeligheder, der maa danne det
videnskabelige grundlag for den enkeltes senere mere
praktiske studium af de enkelte bygdemaal. J hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
