Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Fedraheimen.
22de Januar 1881.
det og det er Kongens Rett,
kann Stortlinget i alle Spursmaal.
altso i Grunnlogspursmaal med, bruka
Loggjevar-Magti. si og ”gjera den gjel-
dande endaa imot Kongens Veto”!)
So sagde Aschehoug. at det eina-
ste. Regjeringi den Gongen hadde.
som ho kunde byggja ei sjølvstendig
Stilling paa mot Storthinget, var (det
gamle) Grunnlogbodet um. at Thinget
berre skulde samlast tridiekvart Aar,
medan Regjeringi sat saman all Tidi.
Var ikkje. dette. so vilde Regjeringi
berre vera ”Storthingets Fuldmægtig
ved Udførelsen af dets Beslutninger."
JGransk Grundloven fra Ende
til anden*. siger han. .0g paavis
mig, hvori Grundlaget skulde
liggefor” Regjeringens Selvstæn-
dighed, — uden .,i den Omstændighed
at den er permanent (fast). medens
Stortinget er intermitterende, med
lange Mellemrum!* — I andre Land
er det paa ein annan Maate; der kann
Regjeringen mill. a. verja seg ved det
at der er .-parlamentarisk Regje-
ringsform* (jau. det er Prof. Asche-
houg, som talar). =,Statsraaderne 1
fremmede Lande", segjer han. have
Sæde i Nationalforsamlingen og
ere dennes Ledere samt kun i Be-
siddelse af sin Magt; saalænge Natio-
nalforsamlingens Pluralitet har fuld
Tillid til dem: deter ganske klart
at under saadanne Omstændigheder vil
- Regjeringen sikre sig en vis Selystændighed;
den vil ikke taale. at Nationalforsam-
lingen gaar ind paa . Regjeringens
Enemærker;* (daa vil Regjeringi berre
saa av). — I 1869 forstod altso Prof.
Aschehoug det som me andre enno
forstend. og som heile Europa ikkje
kann tenkja seg annat —: Ved Par-
Jamentarisme vert Regjeringi sterk,
sjølvstendig, ikkje veik! — Men sidan
etterat Tapet hev vortet aar-
legt. og etterat altso Statsraadarne
plent maatte inn i Thinget for aa
halda Regjeringsmagti uppe. no
egjer den same Prof. Aschehoug, at
det einaste Regjeringi vaar kann halda
seg sjølvstendig paa, det er paa aa
ikkje koma inn i Thinget! —
SG
Av andre er ease Ord, som
Professoren sagde same Gongen, skal
me merkja oss desse:
sNaar Storthinget kommer
sammen hvert Aar*), og naar de fleste
Medlemmer ogsaa 1 Mellemtiderne
skulle være optagne med sine Stor-
thingsgjøremaal og fra den ene Ses-
sion til den anden skulle arve sine
Stillinger som Medlemmer og
i Tilfælde — Formænd i Komiteerne,
vil man snart faa en Følelse af,
at det er hos Storthinget, Mag-
ten ligger ogsaa i Fnkelthederne, og
da ville de, som ønske at" faa
noget frem, de være Privatmænd
eller underordnede Fmbedsmænd, gaa
til Magtens Kilde, .. altsaa udenom
Regjeringen," — — ,,Vetoet er al-
deles uanvendeligt som Middel*
(mot dette); .,thi Penge maa Regje-
ringen have, og giver Storthinget
Penge paa Betingelser, maa Re-
*) — og Regjeringi samstundes
kjem inn i Thinget altso!
ikkje
gjeringen. hvor trykkende end disse
kunne være, dog tage imod dum:
Og selv paa Lovgivningens Felt vil
Vetoet tabe sim Betydning ved den
foreslaaede Grundlovsforandring
Intet: Menneske tænker sig vel Mulig-
heden af at Regjeringen saa længe
(som 6 Aar). skulde kunne gjøre
Brugaf sit Veto.. Naar det ene
Thing efter det andet gjentager den
samme Beslutning med al den moral-
ske Magt og Vægt hvormed Thinget
optræder. vil Regjeringen blive nødt
til at give efter forinden. thi den er
udrustet med altfor faa moralske Paa-
virkuningsmidler. til at dens Stilling
i et saadant Tilfælde vilde blive til at
udholde” (Hm!) ”Man skal nemlig
bemærke. at Regjeringen nu intet an-
det Organ har end disse skriftlige
Forestillinger. og det er et for svagt
Vaaben ligeoverfor en Korporation som
Storthinget, der har Folkevalgets
Skjold og det frie. offentlige
Ords Sværd.” (Det er Aschehoug,
som talar!)
Meir! — ”Hvad et Samfund først
og fremst tiltrænger for at blive godt
styret, er dette, at der gives et lidet
Antal af Mænd. paa hvem det mo-
ralske Ansvar for Samfundets
Sjæbne falder med fuld Vægt.”
(Sidan hev Aschehoug funnet ut, at
Statsraadarneikkje hør hava ”Ansvar
for Sagernes Skjæbne”!)
kal Grundloven omdannes —
og det kan være muligt, at Tidspunk-
tet til at opkaste sig selv det Spørgs-
maal, om den ikke bør modtage en
saadan OQmdannelse, nu er kommet —,
saa er det klart. at Omdannelsen ikke
maa ske stykkevis; den maa ske ved
en Ømstøbning, saaledes, at man ikke
resikerer ved Flikarbeide at forskjertse
Harmonien mellem dens enkelte Dele.”
(No hev Aschehougs Folk funnet ut,
at det er Bondepartiet, som vil ”um-
støypa” Grunnlogi!)
Det er underlegt aa sjaa, at det 1
visse Maatar synest vilja gaa med
Aschehoug som med Stang; at han
Steg for Steg lyt gjeva upp sine eigne
Tankar: Det er Ting i Aschehougs
Tale fraa 1869, som er so friske og
mannslege, at Ein vert reint forundrad.
Men les so det, som den same Man-
nen sagde i 1880!
— Det ser ut til, at Reaktionen
hev eit underlegt Lag til aa gjera
Folk gamle, — so gamle, at dei gløy-
mer seg sjølve.
Kristiania, den 21de Januar.
Det absolute Veto i ISI. Nils Treschow,
Professor i Filosofi, etter 1814 Kyrkje-
minister, var i Politikken ein konser-
vativ Mann. Han hadde gjort eit Ut-
kast til norsk Grunnlog, og den gav
Kongen stor Magt. Treschow, vilde
endaa gjeva, Kongen absolut Veto i
vanlege Logsaker.
Men likevæl vilde han ikkje, at Kon-
gen skulde hava absolut Veto i Grunnlog-
saker. (Sjaa . Treschows Skrift um
Grunnlogi).
Filosoffen og Statsmannen Treschow
forstod dette, at yver Grunnlogi kunde
ingen annan raada enn Folket sjølv.
Og so langt var Tanken um abso-
lut Veto i Grunnlogsaker burte fraa
den Tidi, som skapte Fidsvollsforfat-
ning, at ikkje eingong dei mest kon-|>
servative vilde vita av nokot slikt!
— Og endaa meiner Bakstrævet
1880, at det absolute Veto er ein
sjølvsagt Ting.
Centrum. Vor ei Tid sidan stod
det i Bladi, at Statsminister Selmer
hadde sendt Bod etter Storthingsmann
Sivert Nielsen for aa snakka med han
um ,den poltiske Situation”.
Folk snakkar endaa um dette og
nudrast paa, kva det væl kunde vera
Statsministeren talad med S. Nielsen
um. Sume trur, at Hr. Selmer vilde
faa Nielsen til aa vera med paa eit
,Millomparti*; som skulde skilja seg
ut fraa dei Liberale og altso gjera
Fridomspartiet mindre sterkt i Thin-
get enn det er. For med eit so sterkt
Fridomsparti som me no hev vil det
ikkje vera greidt for Regjeringi aa
faa det absolute Veto innpaa Folket.
Me trur ikkje noko paa dette Snak-
ket. Men so mykje er visst: at kom
Hr. Selmer til Sivert Nielsen med
slikt, — so kom han til den rette.
Hr. Nielsen er for klok ein Politikus
til aa lata seg køyra i Ring av
Mann som Selmer. — Dessutan er han
—— for stø.
Statsrevisionen hev — etter det ”V.
G.” hev høyrt — samrøystes innstellt
Finansministeren. Statsraad Helliesen,
til aa betala tilbake til Statskassen
nokre og sexti tusund Krunur,
som Staten hev tapt hjaa den gamle
Stempelpapirforvaltaren Schøyen. daa
denne vart busliten, og som kunde|S
voret sparde, dersom Regjeringi hadde
ført skikkelegt Tilsyn med Mannen og
Stellet hans.
I mange lange Aar — heilt fraa
1848, er det sagt — hev Statsrevisio-
nen og Odelstbinget drivet paa. at
Finansministeren skulde føra eit betre
Tilsyn med Stempelpapirsforvaltningi.
enn han gjorde. Men Regjeringi leet
det skura og brydde segikkje. Og so
gjekk det.som det gjekk. No synest
nok Statsrevisionen som so, at det
ikkje bør vera Staten elder Folket, som
taper paa dette. — og me tenkjer
Thinget vil mema det same.
Storegut av A. 0. Vinje. fjorde
Upplaget, er no utkomet. Det er ei
liti nett og fin Bok, mykje meir hand-
sameleg, og finare trykt, enn dei eldre
Utgaavurne. Boki kostar 60 Ø. heft
og 1 Kr. bundi. Skriv til Rekneskaps-
føraren for det norske Samlaget. I
Bokbuderne kann du og faa Boki:
D
Minnestytta yver Ole Bull tenkjer dei,
som alt sagt i Nr. 2, paa aa faa reist
i Bergen. Nokre Menn der hev sett
seg i Nemnd for aa innbjoda til Teik-
ning av Gaavur til ei slik Stytte. Dei
hev tenkt aa faa Menn fraa alle større
Byar i Landet med som Innbjodarar
og skal 1 so Maate alt hava funnet
stor Medhug i mange av Byarne vaare.
Det er daa og so rimelegt, at Folk
gjerna vil vera med paa eit slikt Til-
tak; — Hellest er det Tanken, at Ame-
rika og kann faa vera med og hjelpa
til med dette Verket, og ein Mann deri-
fraa hev alt sagt fraa um, at han vil
gjeva *1000 Kr. til det, ”dersom han
berre maa faa Lov til aa vera med”.
— Den 5te Februar er Ole Bulls Fød-
selsdag; daa skal Subskriptionen opnast
yver heile Landet, og det er daa sjølv-
sagt, at Nordmennerne vil visa, baade
at dei veit aa æra den store nationale
ein
Kunstmannen sin, og at dei elskar
Minnet um ein god: og ferleg Nordmann.
Det er rett og godt, at Henrik Wer-
geland fyrst vert veist millom oss;
men hest honom maa Ole Bull koma.
- Dei liberale i Byarne,
Kraakerøy og Skien hev
rale Menn til Ordførarar.
Doktor Daae, Bankkommissionær Du-
lin). Det gjeng ikkje fort; men det
gjeng jamt!
I Stavanger,
dei valt libe-
(Rektor Steen
skriv fraa Amerika desse
forunderleg varme og fagre Ord um
Heimlandet sitt (dei er skrivne den
de. December. Dagen etter Fødselsda-
gen hans):
”Mit elskede Land. mit deilige, dei-
lige Gudbrandsdalen, mit Hjem var over
mig. Andre faar hædre Landet med
sin Gjerning og sin Færd blandt de
Fremmede; det kan ikke holde Frem-
skridt med sine Børns voksende Tal:
Men jeg er intet uden Fædrelandet; det
har opdraget mig saa tæt ind til sig,
at al min Magt er afhængig af, at jeg
er der, og jeg er ret som det er syg,
naar Jeg ikke er der. Telegrammerne
fra Hjemmet og fra Vennerne gjorde
Bjørnson
bare ET værre; men jeg vilde dog
ikke have undværet dem for meget
godt.
Den store Hjemve, som med en Gag
har grebet mig. gaar maaske delvis
over, naar jeg nu kommer til Vest; i
alle Fald var det at haabe. Lev vel!”
I Farsunds Arbeidarsamfund heldt dei
Jolelag; ikring 100 var med. Talar
vart laldne for Johan Sverdrap, Bj.
Bjørnson og det réine norske Fla:
Berre 16 skal ha skrivet seg paa
den Lista. som var utlagt i Studenter-
samfundet til Teikning av Subskriben-
tar paa eit Litografi av Statsminister
Stang.
op
oDr
N. J. Sörensen er (av Byfuten) dømd
til F engsel i 60 Dagar og til aa betala
Sak- Kostnaden, derav 90 Kr.til Refe-
renten (Bech) og 60 Kr. til Forsvararen
Rv Sørensen let seg ikkje lit
med di, kann du vita, men gjeng til
høgare Re
Jokum Johnsen Bukvold, som den 25
Aug. 1879 drap Lars Danielsen Hille
tet med Røros og kastad honom ned
i ei vatsfyllt Gruve, er no av alle Ret-
ter dømd av med Livet.
naadast av Kongen helder,
steretten.
meiner Høg-
Mark Twain, den vidkjende : ameri-
kanske Skjemteskalken hev must Vitet.
Han hev nok altid håvt eit tungt Sinn.
Christopher Brun held no Foredrag
i Arbeidersumfundet i Kristiania kvar
Onsdags- og Fredagskveld om dæ sama
som han talad om fyrr Jol. No om
Onsdagen var der ein 900 Menneskjor,
som høyrde paa honom.
Eit lite Motlegg til Forf. av Stykket
i Nr. 2 om ”Maalsaki og den politiske
Stelling” kjem i næste Nr.
kysingar
Østlandsk Tidende
udkommer 3 Gange om Ugen
overalt i Landet 2 Kroner Kvartalet.
[aa SE
il Amerik:
For I Dollar
kann ein i Amerika faa til seg sent,
anten Fedraheimen i8s Ma: nadar
« elder Nordmanden i8
elder Østlandsk Tidende i 31, —
For 2 Dollars
og koster
anten Fedrah. og Østl. Tid. 6 Maanadar
elder Fedrah. og Nordm. 8 —
Fredriksstad.
Nikolai Olsens Boktrykkeri.
Han bør ikkje .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
