Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Fédraheimen.
29de Januar 1881.
"Daa ho kom dit, skulde Folk alt paa
Heimvegen att. Den Guten, ho trudde
det var som hadde friat til henne hin
Kvelden, fekk ho fat i; men dan han
fekk høyra det, ho hadde aa fortelja,
vart han baade harm og forbinad.
”Dette hev Syster mi funnet paa!”
sagde han; dei hev gjort Narr av deg.
Sigrid!” — —
Skjemd og sorgfull ruslad Sigrid
heim att. Ho var stundom innimot
Graaten. ”Kvi skal daa Folk vera so
vonde mot meg?” tenkte Sigrid.
Men Soga um Friaren hennar kom
ut i Bygdi, og Sigrid vart til Laatt
og Løgje for alt Folk. + h.
Ny Bok.
Fra Reformationstiden. Kirke-
historiske Livsbilleder fra forskjellige
Lande. Af Vilh. Poulsen, Sogneprest
til Vinje. Tvillaust heve forf.f havt
mykje stræv med desse bilæti fyr å
leita dei fram og teikna dei fyr oss, men
so heve det og vortet til bilæte, som ein
berre kann hava godt av å sjå på. Be
skal ikkje segja, at eg er god-til å av-
gjera, um forf. i alle måtar heve råmat
det rette og samne i kvart bilæte, men
eg kjenner, at personarne liver og andar
is: Tid og utyver den. I røyndi kjen-
ner me svært litet til det store refor-
mations-århundradet og kjenslurne då.
Me heve altid leset nokot um det, men
me stend mest lika vise, for personarne
vert til stive teologar, som me heve
vondt fyr å få tak i.
Heve eg ikkje reint teket i mist av
det forf. vil, so er det detta: å syna
fram det store løysande tidsskiftet, då
anden vaknar, kjenner trældomen og
slær ut vengjurne. Han syner da, kor-
leids det gjenombrotet slær ut gjenom
dei ymse andar, både av menn og kvin-
nur, vekkjer trongen til sanning, til
ålvor, til å liva og lida, ja døy fyr san-
ningi. Og alle stader er det livande
ordet og vedkjenning av sanningi vekkj-
armagti. Forf. fører detta fram gjenom
13 livsbilæte, som mest alle er klåre og
fine og borne av eit heilt syn på til-
burdarne. Luther sjølv heve han ikkje
teket med. Det taryst minder, segjer
forf. i fyreordet, då han er bra kjend
fyrr, og so vilde det turva lang tid å
gjeva seg i ferd med hans rike liv.
Det fyrste bilætet er av humanisten
Filip Melanchton og er svært fint
-teiknat. So prestarne Johannes Bu-
genhagen og Justus Jonas. Iskal-
den Hans Sachs, som Luther kallad
diktarkongen, ser me rett klårt gleda i
tidi yver løysingi frå trældomen:
”Vaagn op; det dæmrer nu i Øst;
der synger høit med yndig Røst
i grønne Lund en Nattergal;
dens Sang gaar over Berg og Dal.
Mens Natten mørk mod Vesten fyr,
1 Østen Morgenrøden gryr,
igjennem dunkle Skyers Hær
staar Solen op med rødligt Skjær.
Henrik af Ziutphen er blodvit-
net. I dei tyo kvende-bilæti: Kurfyrst-
inde Blisabeth af Brandenborg og
Olympia Morata, i franskmannen
Louis de Berquin, italiamennerne
Vergerio og Caracciolo ser me, kor-
leids desse store og gode andar, som kun-
deventa den største framtid ved å standa
i det gamle, gav burt alt fyr å vinna
”den kostesame perla, som var funni”.
Vidare heve forf. pgjevet bilæte av:
Hans Tausen, Olaus Petri og spa-
niamannen Constantino Ponce de la
Fuente.
Stilen er lett og greid. Boki er stor
(503 sidur) og kostar Kr. 6.00.
Eg trur vist; at alle vil hava gleda
av å lesa denne boki, ho vil gjeva eit
fullare, meir livande syn på, kvat den
tidi i grunnen var, ein vil betre finna
meining 1 det, vår tid strævar med, for
ein vil få syn fyr samanhengen. Ho
måtte då vist vera svært kjær-komi fyr
sokne-bibliotekt i landet.
Oddmurd Vik.
8
Kristiania, den 21de Januar.
Det 30te ordentlige Storthing samlar
seg Tirsdag den Iste Februar.
Det hev eit stort Arbeid; mange
Voner samlar seg um det. Det trengst
at det held seg fast og klokt.
Maatte det hava Lukka med seg
sa visst, som det no hev Veljarfolket
med seg!
Ein dansk Mann, Hr. Å. Larsen,
skriv i Kjøbenhavnbladet ”Fedrelandet”
eit Stykkje um ”Maalstrævet”, som er
verdt aa merkja. seg. Han skriv ser-
leg mot det ”Knudsenske” Maalstrævet,
som han finn endaa galnare enn det
norsk-norske, og han vil ikkje høyra
nokot um, at det norske Bymaalet skal
utvikla seg frametter mot Norskdom.
Dersom Norig fekk sitt eiget Maal,
vilde det verta so reint utestengt fraa
den aalmenne Kulturen og faa so reint
for litet "Uppland? for Bøkerne sine,
at ein Bokavl kunde ikkje trivast paa
den Maaten. 0. s. fr.
Me tenkjer dei Ting gjeng sin
Gang, kor mykje Hr. A. Larsen elder
Carl Ploug sparkar imot. Og me trur
ikkje paa det Snakket um ”Utesten-
gjing”. Um kvart Land i Norden fær
sitt Maal. er det sjølvsagt, at dei like
fullt vil lesa Bøkerne aat kvarandre
og det endaa meir enn no, — liksom
Danskarne alt hev teket til aa lesa
Svensk og Svenskarne Dansk. I so
Maate maa me og vera usams med
den høgvyrde Forfattaren, som skreiv
i ”Fedrh.” No. 2 um ”Maalsaki og den
politiske Stelling,” og som syntest meina
at Maalsaki vilde øydeleggja sjølve den
danske Bokavlen. Slike myrke Spaa-
domar trur me ikkje paa. Dei tri
Nordlandi vil ikkje tapa i aandeleg
Magt, fordi um kvar av dei fær vera
seg sjølv i Maal og Tanke. Dei stend
kvarandre so nære, at dei berre vil
styrkjast ved det.*)
Um Republikanismen i Norig skriv
Bjørnstjerne Bjørnson i Stykket sitt
um ”Den norske Forfatningskamp” —
eit forvitnelegt og godt Stykkje, som
hev voret prentati Amerika i ”Seribners
Monthly (i 150,000 Avtrykk) og her i
Landet i ”Verd. Gang” —:
”Norge er et Folk av Bønder. By-
erne udgjør en underordnet Del, og
endnu er ikke særdeles store Formuer
ophobedeidem. Grundloven bestemmer
at ?/, af alle Repræsentanter skal væl-
ges af Landbefolkningen, hele Sikker-
heden er søgt der og ikke i Byernes
vexlende Vilkaar.
Men kan der tænkes noget mere
*) Det er ein annan Ting og, me maa
segja oss usams i. Me trur ikkje, at
Maalsaki vil skapa nokon ”Revolution”.
Det vil visst gaa mykje jamt og smaatt
med den Forandringi. Det vil allstødt
vera Strid, paa Lag som no, litt kvassare
endaa, kann henda; men Utviklingi vil
gaa so jamt, og det ”dansk-norske”
Maalet vil etterkvart verta so norskt,
at Morgenbladsmotstandet meir og meir
vil tapa all Kraft og alt Grunnlag.
forskjelligt end disse jævne Bondegaarde,
hvori hver Mand og Kvinde arbeider,
fordetmeste meget haardt, og et konge-
ligt Hof? Kan der tænkes et mere
unødvendigt Styre for et Folk, som selv
besørger alle sine Anliggender, i Kom-
mune som i Ting, med Skjønsomhed og
Takt?
Norge har en Folkemængde noget
større end Massachusetts. Jeg sætter,
at Massachusetts havde en Konge, som
fik 150,000 Dollars om Aaret til sig
selv, sin Familie, sine Slotte o. 8. v.
0. 8. V., ingen Skat betalte, og ’som i
betydningsfulde og stærke Ord krævede
en forholdsvis stor staaende Hær og
anden Statsluksuks, som følger Konge,
Armé og Statskirke (ti saalænge man
har en Konge, har man jo ogsaa en
kongelig: Statskirke). Man tænke sig
at Massachusetts havde en Konge iste-
detfor som nu sin Guvernør, der oppe-
bærer 4000 Dollars i Løn (dem han
maa betale Skat af) og har ingen fri
Bolig, ingen Armé, som er værdt at
næyne: — man tænke sig istedetfor
ham en Konge i Massachusetts med kost-
bar Hofholdning, stor Armé o. 8. v.
0. 8. V., og hvis Regjering naturligvis
maatte modsætte sig hvert Skridt, Fol-
ket vilde tage for at blive saa frit og
lykkeligt som Massachusetts nu er ....
Hyad vilde de høitærede Indvaanere
af Massachusetts da sige andet end dette:
Gid vi var kvit det hele Væsen og kunde
styre os selv!
Se, det er dette, som ogsaa Nord-
mændene nu begynder at sige”.
Eit historisk Museum vil Kongen faa
i Stand paa Oskarshall.
I Tyskland hev Bismark no fenge i
Stand eit ”national-økonomisk Raad”,
som han sjølv opnad no om Torsdagen.
Dæ hev til Fyremaal aa finna ut Raad-
gjerder for al Slag Idn: Jordbruk,
Handyerk og anna Handyrke, Handel
o:>S mr:
Mariette, ein av dei gjævaste Ægypto-
logarne, er daaen i Kairo, 60 Aar ga-
mall.
Ufreden i Avganistan heve kosta Eng-
land 174, Mill. £, d. e. 315 Millionar
Kronor.
Ufreden i Sudamerika. —Chilifolket
heve slege Peruanarne atter og tekje
Byarne Callao og Lima, Hovudstaden.
Men no tykkjer nok Argentina, at Chili
vert for megtigt og buer seg til Her-
ferd mot dæ. Det vert nok lenge fyrr
Aarlatingi tek Ende i den Jordbolken.
I Sambandsstatarne i Amerika er dæ
no over 50 Millionar Menneskje. For
10 Aar sidan var dæ berre 381, Mil-
lion.
I Arabia hev dei funnet sundbrotne
Minnestyttor og andre Saker, som skal
vera 4000 Aar gamle. Dæ er Innskrif-
ter paa deim, og desse skal no dei lærde
laga seg til aa tyda.
Rispur.
De kom ein Mann te Presten og vilde
faa eit Baan te Daapen. ”Naar kom det til
daa”? spurde Presten. ”Nei, det veit eg
inkje.” ”Ja men du maa daa tenkje etter,
um du ikkje kann minnast noko, som hende
same Tii”? sagde Presten. So tenkte han
seg um. ”Jau, det var daa ho Rausi fekk
fyrste Kalven”. ”Ja naar var det?” spurde
Presten. ”Jau det skal eg plent spyrja Kje-
ringi um”, sagde Mannen.
Brevveksling.
H. A.- Det Stykket, De talar um, veit
me ikkje av me hev fengje.
Lysingar.
Fedraheimen IS$I.
Vikebladet ,,Fedraheimen* vil fraa Nyt-
aar av verta trykt paa betre Papir. Det vil
verta 4 — berre noko lite smalare – Spaltor
paa Sida istadenfor fyrr 3, so det i det Leile vil
verta kringom Tiendeparten meir Innehald i
Bladet en tyrr. Fedraheimen kjem ut i
Fredriksstad (men vert styrt fraa Kristia-
nia), og arbeider for Norskdom, Fridom og
Upplysning. Dessutan inneheld det Fortel-
jingar, Nytt, Rispur o. d. Det kostar Kr.
2.20 for Halvaaret med Porto og alt. Ein
kann tinga det paa alle Posthus. Elder
Ein kann senda Brev beint til Fredriksstad,
og daa med Utskrift: ,,Til Posthuset i Fred-
veksstad. Avissak vedk. Fedraheimen*. Pen+
gar maa fylgja. I Fredriksstad kann Bla-
det tingast i Fxpeditionen, Nikolai Olsens
Trykkeri.
Nordmanden i 1881.
Nordmanden udkommer i. 1881 som før
med et stort 5spaltet Nr. hver «Torsdag.
Indholdet er Nyheder fra Ind- og Udland,
Politik, forskjellige Afhandlinger, Fortel-
linger, Brevsendinger fra forskjellige Kan-
ter af Landet samt fra Danmark osv. osv.
En eller to Gange i Maaneden medfølger
Tilleg af Føljetonark. i
Bladet kan tinges paa alle Posthus og
koster med Porto Kr. 1.65 for Halvaaret.
De som samler Bladholdere fan paa 5 be-
talte Exemplarer det 6 frit. »
Østlandsk Tidende
udkommer 3 Gange om Ugen og koster
overalt i Landet 2 Kroner Kvartalet.
Til Amerika,
For I Dollar
kann ein i Amerika faa til seg sent,
anten Fedraheimen i8 Maanadar
elder Nordmanden 18 —
elder Østlandsk Tidende i 3!/,
For 2 Dollars
anten Fedrah. og Østl. Tid. 5 Maanadar
elder Fedrah. og Nordm. 8
I Østlandsk Tidendes Expedition, Fre-
driksstad, er tilsalgs:
Rupe-Ber af Jørund Telnes, heftet 1 Kr.,
indb 1,20 og 1,50.
Noregs grunlov omset paa norsk af 0. 7.
Høyem, 30 Øre.
Sambandsloven millom Noreg og Sverige
omset paa norsk af 0. J. Høyem, 15
Øre, indb. 20 Øre.
De to sidste sammenheftet 40 Øre, ind-
bunden 50 Øre.
Knut Trondson, Fortælling fra Telemarken
af Jolm Lie, heft. 2 Kr., indb. 2,60.
Øistein, en Fortælling fra Hardanger af Tr.
Tr., 40 Øre, indb. 85 og 1,00 (i Guldsnit)
Eventyr for Folket, frit fortalte og forkla-
rede af Karen Sundt, 30 Øre.
Heimdal, norsk Høiskoletideude, udgi-
vet fra Alvheim Hørskole 1879, 1 Kr.
Ved Vinterens Hjerte af N. J. Sørensen,
heftet 1 Kr.
Ungdomsliv af d. s., 50 Øre.
I Byen og paa Landet af d. s., I Kr.
Tre Fortællinger af d. s., 1 Kr.
Braatefolket af d. s., 1 Kr.
Thomas Edison af d. s., 15 Øre.
Henry Stanley af d. s., 15 Øre.
N. F. S. Grundtvig af d. s., 20 Øre.
Johan Syerdrup ai d. s., 30 Øre.
Høiskolen af d. s.. 50 Øre.
Tyristikker af d. s., 80 Øre.
Søren Jaabæk af d. s., 30 Øre.
Jordens Guder af d. s.. 75 Øre.
Nogle Sange til Brug ved Bryllupper, 10
Øre; 50 Eksplr. af denne Kr. 2.50.
Bøgerne sendes frit i Posten. Paa 5
Eksemplarer gives 10 %,, paa 10 Eksempla-
rér 15 9, Afslag.
Abe-Bok
ved Andreas Austlid,
Vestmannalagets Utgaava, J. W. Eides Forlag,
kostar 25 Øyror innb.
4 Bøker fritt i Posten LEK;
12 — NY — ee 50 Ø.
DH JE PG ENN
naar ein sender Pengarne i betalt Brev til
Bokprentar J. W. Eide, Bergen.
Fredriksstad.
Nikolai Olsens Boktrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
