Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26de Februar 1881.
Fedraheimen.
oss daa sjaa, korleids dei hev det
ji Danmark med Avsyn paa Log-
Nemnder!
8 46 i den danske Grunnlogi se-
gjer:
”Ethvert av Thingene kan til at
undersøge —almenvigtige Gjenstande
nedsætte Kommissioner af sine Med-
lemmer.”
Slik ”Radikalisme” gjeng altso an I
Danmark! -
So lengje Regjeringi i Noreg stend
paa det kav bakstrævande Standpunk-
tet som no, kann me ikkje forstaa, at
Thinget kann forsvara aa gjeva en
’Skilling til nye kongelege Kommissio-
S STE DAL 5 p)
ner, og alraminst til ”uforudseede!
Mennerne fraa 1815
(og 1818) hev ikkje aaleine gjort $82
ubrukeleg til Grunnstein for det abso-
lute Veto i Forfatningsspursmaal, men
dei hev og øydelagt Læra um Veto i
Pengesaker.*)
Me skal leggja væl Merke til det.
Litra d i $ 75 segjer, at det tilkjem
Storthinget aa bevilga dei Pengarne
som tarvst til Riksens Utgifter.
Mennerne fraa 1815 (og 1818) sagde
at det vilde vera meiningslaust
(”aldeles uden Hensigt”), um Kongen
hadde Veto til Litra d.
Mennerne fraa (1815 og) 1818 fann, |
at det var umoglegt, at vituge Folk,
som las Grunnlogi med Forstand, kunde
finna paa aa innbilla seg, at Kongen
hadde Veto til Litra d. Det kunde
ikkje vera ”grundet Tvil” i den Saki.
Storthinget hadde Bevilgningsretten,
heilt og reint.
Det meinte Mennerne fraa 1815 og
1818. Og dei visste, kva Thinget av
I7de Mai og Thinget av 4de Novem-
ber hadde meint og viljat. Dei foor
ikkje med ”Fortolknings”kunster, dei. —
Det same, som gjeld um Litra d,
gjeld um Litra 1. Litra i segjer, at
det tilkjem Storthinget aa revidera
millomtidige Gage- og Pensionslistur.
Der hev altso Kongen helder ikkje
Veto. So meinte Mennerne av 1815
og 1818. Og dei visste det.
Grunnlognemndi i 1824 meinte, at
Kongen hadde absolut Veto i Grunn-
logsaker.
Men — væl aa merkja -— ikkje etter
Grunnlogi, berre etter ”Sagens Na-
tur.” Det var Fortolkningskun-
sterne, som tok til aa røra so smaatt
paa seg. ”Sagens Natur” kann brukast
til mangt, den; — det kjem berre an
-paa, kva det er, Ein held for aa vera
”Saki!”
Kristiania, den 25de Februar.
Prof. Aschehoug fyrr og no. ”Fædre-
landet” forsvarar Prof. Aschehoug av
1880 mot Prof. Aschehoug av 1869.
Det er ikkje sannt, at 1869 Aars Asche-
houg var imot Veto i ”Bevillings- og
Skattesager.”
”Han sagde vistnok, at Storthingets
bevilgende og beskattende Myndighed
var uindskrænket;? — men han tenkte
*) Paa Thinget i 1815 var der 7 Eidsvolls-
menn og 14 4de Novembermenn.
ikkje paa Vetoet; han meinte berre,
at Storthinget ikkje var bundet av ser-
lege Grunnlogpaabod til aa utlikna
Skattar paa den elder den Maaten, at
Storthinget kunde gaa so mykje i
Smaatt som det vilde med Bevilgnin-
garne sine o.s. fr.
Ja, ”han sagde vistnok, at Stor-
thingets bevilgende og beskattende
Myndighed var wuindskrænket.” Men
han sagde litt meir, gode ”Fædreland”!
Ordi hans fall so:
”Storthinget har en beskattende
Myndighed, hvis eneste (emeste!) Ind-
skrænkning det er, at den kun kan gjø-
res gjældende for 3 Aar ad Gangen.
Grundloven har fremdeles tillagt Stor-
thinget en bevilgende Myndighed, der
er ligesaa ubunden.* Dette synest oss
aa vera klaare Ord.
Gjeng det an aa vrida seg fraw
slike Utsegner, — so vil det heretter
ikkje nytta aa bry seg det Slag um,
kva Prof. Aschehoug segjer. Han kann
uttala seg so klaart han vil: næste
Gong gjeng han ifraa det att.
Men kanskje den Mannen hev det
slik? Me hev set likso utrulege Ting
av han fyrr!
I so. Tilfelle skal me ikkje mis-
unna —Bakstrævararne Autoriteten”
deira!
Det er ein Ting, ”Fædrelandet”
fortel, som me synest mest er for
stygg.
Prof. Aschehoug hev, segjer ”Fæd-
relandet”, i 20 til 30 Aar lært Juri-
starne paa Universitetet, at Kongen
hev Veto baade 1 Pengesaker og i
Grunnlogsaker.
Hev Mannen altso gjenget der paa
Universitetet og forkynnt Lærdomar,
som han offentleg ikkje torde leggja
fram, iallfall ikkje heilt og klaart, —
fyrr no?
Er Mannen ein politisk . . .
sagt?
— Eit er visst. Hev denne Man-
nen i 20—30 Aar fraa sin Lærestol
paa Universitetet forkynnt som full
vitenskapeleg Sanning dette, som det
iallfall hev voret den sterkaste Tvil
um 1 alle desse Aar, ja i heile vaar
Fridomstid: Vetoet i Bevillingssaker,
Skattesaker, og Grunnlogssaker, — hev
han gjort det, so skal Gud og kvar
Mann vita og døma, at han ikkje for-
tener aa heita Vitenskapsmann, men
at det finst eit annat og mykje mindre
vælklingande Namn, som vil høva aat
han daa. —
Men er det so. so vil det og vera
lett og skyna, kor det hev seg, at mest
alle Juristarne vaare er slike hardsette
Vetomenn. Ein lærer i den Skulen
Ein gjeng, og Aschehoug hev Folk
trutt var ein juridisk Autoritet, som
Ein kunde lita paa.
No bleiknar det stygt med ”Auto-
riteten.” Men ein skikkeleg og ærleg
Mann —? — ”Fædrelandet? lyt greida
betre ut i den Saki.
nok-
Storthinget heldt Møte den 19de Febr.
Ein Statsraad kom med ein Del
Kongsforslag, som vart sende til ymse
Nemnder. Dei kongelige Forslagi um
Paalegg av Inntektskatt og Stempel-
skatt til Statskassa, som var innkomne
0
fyrr og ”utlagde til Ettersyn”, vart
sende til Budgetnemndi.
Avgjort vart mill. annat:
1) Eit Forslag fraa Jaabæk
um at
Pensionlisturne for ”Oplysningsvæ-
senets Understøttelsesfond” skulde
sendast til Gage- og Pensionsnemndi,
og ikkje til Kyrkjenemndi, som det
hev voret Bruk til dessa, var utsett
fraa ifjor. Grunnarne til Forslaget
var, at det var ynskjelegt aa faa
Pensionarne for dei ymse Fmbætts-
verk fastsette meir etter dei same
Reglar, og at Fondet hev stort Til-
skot av Statskassa. Kyrkjenemndi
innstilte, at Forslaget ikkje skulde
samtykkjast. Fit Mindretal (L. Bent-
sen og 0. Nilssen) talde til aa taka
ved Forslaget og tok det upp i Thin-
get; men det vart forkastat og Inn-
stillingi vedteki med 61 mot 50
Røyster.
2) Jarnvegsnemndi fyreslo, at det for
næste Aar skulde latast til 3000 Kr.
til Hjelp for Arbeidarar, som er
komne til Skade ved offentlege Jarn-
vegsarbeid, og for Enkjur og Born
etter Arbeidarar, som hev gjenget
til ved Uhende paa slike Arbeid.
Summen var den same som for Aa-
ret 1880—81. Castberg fyxeslo, at
det skulde beviljast 5000 Kr.. og
det Forslaget vart samrøystes vedteket.
5) Til Fjelstovurne vart beviljat 7584
Kr., mot 10,509 for dette Aaret.
4) Til Skyts- og Diligencevæsenet
185,000 og 4000 Kr. (15,000 og
1000 Kr. mindre enn for Aaret
1880—81).
6) Til serskilt Uppsyn med Vaarsild-
fisket i 1880 vart ”etterbeviljat” Kr.
9141.29.
6) Kr. 3674.45 vart beviljat til Ska-
- debot aat Eigararne av eit svenskt
Upplag 1 Isfjorden paa Spitsbergen
for nokot Matvarur, Ambod, Hus-
bunad, Vaapn og slikt, som nokre
norske Veidemenn og Fiskarar hadde
stolet av i 1875 og 76.
I Møte den 23de Febr. vart avgjort:
1) ”Hesteholdsgodtgjørelsen” vart fast-
sett etter Innstilling fraa Hernemndi
likeeins som fyr Aaret 1880—38L1.
2) ”Kvartergodtgjørelsen i Garnisons-
stederne for OQver- og Underklas-
serne” vart fastsett etter Innstilling
fraa same Nemndi, med nokot Avvik
fraa Kongsforslaget.
3) Herens Løning i Freds- og Krigs-
tenest vart fastsett etter Innstilling
fraa Hernemndi. likeins som for
1880—81.
4) Bitter Innstilling fraa Tollnemdi ved-
tok Thinget det gjeldande Lønnings-
regulativet for Tilsynsmannskapet
ved Brennvins- og Malttilverknaden,
og beviljad 125,000 Kr. til Utgif-
terne ved Tilsynet med den loglege
Tilverkingi, 3500 Kr. til Utgifter
ved Aatgjerder mot ulogleg Tilver-
king og Innførsel, og 3000 Kr. til
aa halda fram og prøva den Maaten,
Professor Waage hev fyresleget aa
skattleggja Øltilverknaden paa, det
er, ved aa setja Skatten etter Alko-
holstyrken i Ølet.
5) Etter Innstilling fraa Tollnemundi vart
bl. annat vedteket, at Tollkasserar-
embætet i Mandal skal takast av,
og at Yvertollaren der skal faa 1200
Kr. um Aaret for aa gjera Tollkas-
serararbeidet. ;
6) Til Skytsutvifter i Vegvæsenets Gje-
remaal vart beviljat 152500 Kr. og
til ymse (millomriks) Vegarbeid, som
er drivyne for Statskassa si Rekning,
tilsaman Kr. 613582,40, som fyre-
sleget var av Regjeringi og Veg-
nemudi.
7) Referentarne for Dagbladi her i Byen
og nokre andre Blad hadde søktum
aa faa att den gamle Plassen sin i
den nedre Logen paa vinstre Sida
aat Præsidentstolen. Søknaden vart
innviljad, men etter Forslag fraa
Presidentarne vart det beviljat 200
Kr. til ei Tropp upp til Trevet, for
at Referentarne ikkje skal turva
vanka 1 Gangarne.
Overbeviste om, at Indförelseaf Retter-
gang med Edsvorne paakræves af Hen-
synet til Retfærdighedens bedst mulige
Haandhævelse,
er en naturlig Konsekvens af vore
Statsborgerinstitutioner,
vil danne et betydningsiuldt Led i
vor Samfunds-Udvikling,
og ’henvisende til, at Edsvorne-
retterne er blevne de herskende 1 saa
godt som hele den Övrige civiliserede
Verden,
tillade vi os at fremsætte som Lov-
forslag den i Odelsthinget 1863 fattede
Beslutning til Lov om Procesmaaden i
Strafsager.
Det er vor Formening, at en Lov
om dette Emne i det væsentlige bör
bygges paa de i denne Beslutning inde-
holdte Grundsætninger, og at de Æn-
bringer, der maa foretages i samme paa
Grund af Tidsforholdene og den Bear-
deidelse, Sagen i senere Tider har fundet
i Literaturen og ved Lovarbeider i flere
Lande, ikke vil være större, end at de
kan foretages i vedkommende Komite.
I ethvert Fald vil Storthinget vide at
trætte videre Foranstaltninger, hvis saa-
danne maatte paatrænges.
Kristiania, l5de Januar 1881.
J. Sverdrup, Steen, 0. S. Welde,
Hjalm. Löberg, Å. Qvam, L. M. Bentsen,
W. Konow, ” H. Øverland,
Lars Soelberg, M. Aarflot, B. Haugland,
M. Ueland, O. Thomesen, C. M. Havig,
Niels Juel, S. Jaabæk, H. E. Berner,
T. Jörstad, Julius Olsen, N. N. Enge,
E. Reierson, M. Mortensen,
Even Glestad, 0. Hjelmstad, O. Eskeland,
J. Olafsen, K. Kirkhorn, P. Eilertson,
Alb. Jakobsen, S. Wenberg, 0. Nielsen,
Castberg, Jak. Sverdrup, H. Bentsen,
S. Nielsen, G. Frilseth, Ole Andersen,
Johs. C. Lien, — Joh. O. Dahl,
A. 0. Huser. Å. G. Bgge, Ri: N. Leer,
H. P. Biering, — Joh. Holmesland,
H. J. Storsteen, A. Kolbenstvedt.
En af vore förste nationale For-
pligtelser er den at værne om vort Folke-
sprog. Tiden er nu ogsaa kommen til
at indrömme det en Plads som Lærefag
ved Universitetet, efterat det allerede
har hævdet sig en saadan i Skolen og
Literaturen. Og det vil ikke alene være
i national Interesse, men ogsaa i almin-
delig sprogvidenskabelig, at der ved Uni-
versitetet oprettes en Lærerpost i et Sprog,
som 1 saa mange Henseender kan kaste
nyt Lys over de beslægtede Sprog.
Til at beklæde en saadan Professor-
post i norsk Sprog ved Universitetet
har man i Hr. Hans Ross en Mand,
der vil være den fuldt voxen. Han har
först i flere Aar ved Universitetsstipen-
dium og de 4 sidste Aar ved særlig Be-
vilgning af Storthinget været sat istand
til at gjöre vort Folkesprog til Gjen-
stand for et Studium, hvortil han i særlig
Grad turde have de videnskabelige For-
udsætninger.
Det er derfor, jeg herved fremsætter
fölgende Forslag:
Som aarlig Gage for Sprogforskeren
Hans Ross, forsaavidt han udnævnes til
Professor ved Universitetet, bevilges
4,500 Kroner.
Kristiania, l5de Febr. 1881.
J. Sverdrup.
I Betragtning af den mindre gun-
stige ökonomiske Stilling, som raader i
vort Samfund og som formenes at gjöre
enhver Besparelse, der uden Tilside-
sættelse af samfundsvigtige Formaal kan
foretages i Statsudgifterne, saa meget
mere tilraadelig, som man derved bi-
drager til at undgaa Paalæg af Skatter,
der for en stor Del af. Folket vil föles .
trykkende, samt i Overbevisning om, at
en Nedsættelse i det Belöb, der udbe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
