- Project Runeberg -  Fedraheimen. Eit Blad aat det norske Folket / 5:e Aargang. 1881 /
48

(1877-1891)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48

Fedraheimen.

26de Mars 1881.

vaare, Som fyrr hev voret nokonlunde
liberal, 1 seinare Tid skulde ha svingat
. yver til Högre. Fraa den Byen vert no
telegraferat:

”Stillingen uforandret. Ven-
strestemningen fæster sig mer og
mer. Friskt Mod!”

Heradsstyret i Tysnes teleoraferar til
Storthingspræsidenten og proteste-
rar ”mod Storthingsmajoritetens Eneraa-
dighed over Grundloven, 9de Juni-Beslut-
ning og i det hele Magtbegjær-Tendents
(sie). Tilslutning til Aschehougs
Politik”. — Det er mest Synd at
Tysnesbuen ikkje fær pröva Asche-
hougs Politikk ei Stund! Det vilde
han visst hava fælande godt av.

So talar Budstikken: I 1814 den 14de
August var ”"UgyldighedenafGrund-
loven af 17de Mai er kjendt” baade
av Nordmennerne og Karl Johan.
Karl XIIT tok Landet (i Kraft av Kie-
lertraktaten) ”som tilgivende Suve-
ræh, men som retmæssig Suyeræn”
— ”Tror noget Menneske, at Nord-
mændene i 1814 havde gaaet ind paa
Foreningen med Sverig og Åntagelsen
af Carl XIII og hans adopterede Dyna-
sti som Konge, hvis det ikke var
fordi ban havde Kielertraktaten
at paaberaabe sig?”

— Det gjeng ut yver alle Mörljö
no med Trælehugen og Forvendingi av
Norigs Soga. Held November mennerge
BAG: slik, so vil det snart vera ei Skam
aa vera Nordmann.

ylædrelandet* tigg etter Veto-Adres-
sur. Dei Konservative lyt taka seg Mod(!
jau, dei plar vera blyge, dei Kararne!)
og slaa seg ihop aa visa, at dei hev ei
Meining!

— Det er leidt for ”Fædrel”, at det
skal tigga og agitera etter slike Adres-
sur. Slike Adressur hev berre Verd,
naar dei kjem av seg sjølv, utan Upp-
maningar elder Uppegling!

Men stakkars dei Konservative,
dei fær nok sjeldan Adressur utan paa
Komando elder ved Agitasjon. ”Byple-
bieitet” til Stang og Flagg-staaket vi-
ser det.

Difor hev daa og dei Konservative
funnet upp den kjende ”Faatalslæra”,
som gjeng ut paa at Folkemeiningi ikkje
her nokot aa Segja. Kva vil so dei
Konservative med Adressur?

— Aa, Naturen gjeng yver Læra.
Det kan vera væl nok med den ”Faa-
talsvisdomen;" men — kunde Ein vinna
Folkemeiningi, so var det fulla betre!

Östgöta Correspondenten, styrd av den
gamle Skalden UC. F. Ridderstad, fortel,
at det er preidt, at den norske Kon-
gen maa hava Veto i Grunnlovsaker,
naar den amerikanske og franske Præ-
sidenten hev det!

— For det fyrste er nok ikkje det
so greidt. — Og for det andre: dersom
Hr. OC. F. Ridderstad gjev oss ein Præ-
sident i Staden for ein Konge, so er
det visst ingen Ting i Vegen for, at
denne norske Præsidenten og kann faa
Veto i Grunnlovsaker!

Men — han maa faa det. Han fær
ikkje pröva paa aa ”fortolka” det til seg.

Grunnlovfortolkarar i Provinsen. I ein
ørliten By er det ein ørliten Grunnlov-
tolkar, som skriv seg for Jens Schaa-
ning. Han veit plent det same som det
som stend i ”Budstikken”, korkje meir
elder mindre, og han tek alt med, baade
det, som er Meining i, og det som vit-
terlég er meiningslaust. At han ikkje
kjenner Thinget i 1815 og 1818 er sjølv-
sagt, og at han set ei Adresse i 1824
yver eit formelegt Storthingsved-
tak i 1814 (og i 1880), det segjer seg
sjølv. Men naar han fortel, at Kongen
hev Veto i Bevilgningssaker, og at det
ingenting kann gjera at Regjeringi mot
Grunnlovens klaare Ord hev ”indbentet
Kongens Resolution efterat Storthin-
get er hævet” (,med Storthingets stilti-

ende Samtykke!’* segjer Mannen) daa vert
han oss hosta ram. Regjeringi hev altso
etter dette sjenom heile vaar Fridoms-
tid ojort Grunnlovsbrot kvart einaste
Aar, og Storthinget — hev tagt og sam-
tykt! —

— Det er Folk av dette Slaget, som
vil hava Nayn av ”Grunnlogpartiet”.

Hr. Jens Schaanings Visdom stend.
aa lesa i ”Tvedestrandsposten”.

— I eit Provinsblad skriv ein Inn-
sendar um, kor underlegt og urigtigt
det er, ”at det liberale Parti kan
benytte Grundlovens bestemte Ord om,
at Kongen har absolut Veto, til Bevis
for det modsatte”.

Slikt vaagar -Novemberkararne
aa bjoda Godtfolk uti i Provinsen!

Kongen er no friskare, Kronprinsen
er vorten ”Regent”.

Rispur.

Presten i Hardang. (Segn fraa Hallingdal).
Den Presten visste noko meir enn andre
Folk, han. Naar dæ va ein daaen, og dei
daa reiste til Presten og spurde, kor Sjæli
var avkomi, so kunde han segja, um Sjæli
var i Himilen elder i Helvite, og mang ein
Gong, kann du vita, vart dæ stor Sorg paa
Skyldfolke aat den, som var daaen, naar
Presten sa, at han ikkje var frelst; og dæ
var dæ som oftast. For om dei hadde vore
nokso skikkelege her, og alle meinte, at
den daa visst laut vera salig, so naar dei
kom til Presten, so fekk dei anna vita. So
var dæ eingong nokre, som vilde setja
Prøve paa Presten og sjaa, um han visste
noko hell ikkje. Dei laga dæ daa so, at Ein
skulde leggje seg i ei Likkiste, og so skulde
dei grava han ned, og so gaa til Presten aa
spyrja, kor Sjæli var avkomi. Aa ja, som
dei laga dæ, so gjorde dei, grov Mannen
ned i Kyrkjegarden med Klokkeringjing og
all Ting, som tilhøyrer; for dæ maatte dei,
maa vita, daa Presten budde tett med Kyr-
kja. Og so gjekk dei til Presten og spurde
etter Sjæli. Presten gjekk uti eit Kammers
aaleine; som han hadde vore der eit Bil,
kom han fram i Døri og sa: ”Ko var dæ for
eit Meniskje? han finst korkje i Himmerik
elder Helvite!” So stod han og undrast eit
lite Bil; men so gjekk han ut i Kleven att,
og daa han daa kom inn att, so sae han:
”Jau, no er han framkomen, og i Helvite er
han.” Desse Kararne gliste til einannan og
gjekk burtpaa Kyrkjegarden att; men daa
gliste dei ikkje lenger; daa hadde denne
Karen kovna av for dei. og dermæ visste dei
ikkje meir sia enn fyrr, um Presten laug
hell ikkje.

Bi Spaakjering. (Segu fraa Hallingdal)
Ei Spaakjering var ute og reiste, og ho
spaadde cin Mann dæ, at han skulde koma
til aa gjera Mannslegt (-draap). Mannen
vilde ikkje tru dæ, men Kjæringi sae: ”Dæ
hender ein Gong, at du uforvarande kjem
til aa hava baae Knereimarne paa ein Fot,
agta deg daa, for daa er dæ næst fyre”. So
ei Stund etter var dæ eit Lag paa Skjerv-
heim, og dit var Mannen beden. Som han
daa skulde til og snugge seg til, havde han
havt baae Knereimarne paa ein Fot. Daa
hugsa han Ori aat Spaakjeringi og sette yver
med aa reise til Lagje.

Men til dæ Lagje kom dæ ein annan Kar;
han gav seg til aa gaa og spyrja og spyrja
etter denne Mannen. Og daa Mannen ikkje
kom, sende han Bod etter honom; men det
muna ikkje. Og hin gjekk og stunda og venta
og sende fleire Bod: men Mannen kom ikkje.
Rett som dæ var vart denne Karen sjuk;
dæ tok til aa rive og slite med han all
igjenom, so dei tenkte han hadde slokna
utor Tid for Tid. - Folk reiste til Presten
og sa, kos dæ hadde seg alleleis, og
skyna Presten, at dæ var so laga, at denne,
som var klen, skulde falla for den andre,
men fordi at denne ikkje kom, so heldt han
paa aa døy av di at Tidi var komi. Presten
stellte dei daa til dæ, at dei skulde taka tri
Halmstraa og flette isaman, og 80 skulde
den Mannen, som dæ var spaat for, taka

daa

dei tri Halmstraai og slaa den sjuke med
dei. Og som Mannen dæ gjorde, fekk den
Sjuke døy rolegt. — Presten han raaka dæ
nok, han, den Gongen mæ.

Gjensvar
fra Præst Moses til Halvor Strand.

Det er vistnok ikke med Fornøielse
at jeg tager til Gjenmæle for at for-
svare min Faders Ære ligeoverfor Deres
Angreb i Fedraheimen No. 9; men da
det Indsendte er fuldt af Usandfærdig-
heder, faar jeg imødegaa disse i Korthed,
idet jeg lader Resten af deres Artikel
staa for sit Værd. Naar man lægger

min Fader i Munden en Ytring som
denne: ”Men han hadde vunne i so

mange Sakjer, sa han, at han tvila ikkje

no held”, saa er dette en Løgn; min
Fader har ingen anden Retssag havt

end den, som blev ham paaført i An-
ledning af Præstegaardens Ombytning
her i Hvideseid. Præsten har ikke alene
i Medhold af Lovbestemmelse Ret til at
kræve sit Redesmør erlagt om Høsten,
men min Fader har desuden hærvdet
denne sin Ret efter Konferance med og
under Billigelse af flere af Bygdens Mænd
deriblandt Stedets for faa Aar siden af-
døde Lensmand. Deres Anbragte i mod-
sat Retning er derfor ligesaa uefterret-
teligt som den Paastand er usandfærdig,
at min Fader lod Ofringen i Kirken
ophøre, fordi ingen ofrede. Det er frem-
deles en Usandfærdighed, naar De for-
tæller, at min Fader har sendt Klage
til Amtmanden over Ungdommen og
faaet den tilbage blank. Da Kjøbstads-
lovgivningens Bestemmelser om Gadeu-
orden osv. ere gjorte gjældende her i
Prestegjeldet, anmeldte han forleden Vin-
ter for Lensmanden en Del Braak og
Natteløb, som i de siste 2 a 3 Aar er
tiltaget 1 en sørgelig Grad, idet han an-
tog, at de gik ind under «de ovenfor
nevnte Bestemmelser; dette var imid-
lertid kun Tilfældet med en eller mu-
ligens to af de skeede Anmeldelser,
hvorfor ogsaa vedkommende blev ilagt
Mulkt af Fogden (hos Amtmanden har
Sagen ikke engang været). Det er end-
videre eu Usandfærdighed af Dem, at
min Fader har lidt ondt for at faa Tje-
nere, da Bygdens Folk kunne bevidne
det Modsatte. Deres Fremstilling af
Forholdet med Afoiften af Daleelven er
et usandfærdigt Vrængebillede. Sagen
er kortelig denne: Til Præstegaardens
Indtægter hører en aarlig Blveafgift,
der vistnok ikke er saa stor som af Dem
opgivet: den har aarligaars efter som
det tiltrængtes været anvendt til Ar-
beider paa Elvyedammene: et Aar kunde
den hele Elveafeift medgaa og mer end
det, som altsaa min Fader maatte lægge
til af egne Penge, et andet Aar tiltræng-
tes kun en Del af Afoiften, og Over-
skuddet blev da hans private Eiendom.
I 1875 fornødigedes et betydeligt År-
beide der kostede 500 Spålr., dertil
blev et Laan paahæftet Embedet, som
min Fader naturligvis aarligaars har af-
betalt, foruden at han paa sædvanlig
Maade har maattet holde istand de ældre
Forbygninger. I 1879 tog Vaarflommen
ud en Dam, hvis Opførelse kostede 1200
Kr. idet f/, af dette Beløb anvendtes til
Udbedring af Hlveløbet, der var fyldt
med Sten fra et ovenfor Moens Grund
beliggende Ras, som af Elvedirektionen
ikke var forbygget; til dette Arbeides
Udførelse blev optaget Laan af oven-
næynte Beløb, da Elv eafgiften i de nær-
mest foregaaende Aar ikke i samlet Sum
paa langt nær — især naar det blev truk-
ket fra, hvad der efterhaanden af samme
var anvendt -— strak til for Behovet;
ikke engang var min Fader forpligtet
til at foretage nogen Sammensparen fra
Aar til andet, men vel at foretage de
aarligaars nödvendige Vedligeholdelses-
Arbeider, som ogsaa er skeet.

Det er mig naturligvis saart at nød-
sages til offentlig at skulle værne min

gamle og syge Faders Ære ligeoverfor
Deres hadefulde Angreb og for at gjøre
Sagen saa kort som mulig; da den er
mig pinlig nok alligevel, skal Jeg ikke
opbolde mig videre ved Deres øvrige
detaillerede Bagvaskelser, men kun be-
mærke at det forholder sig saa, at min
Fader har med Bestemthed inddrevet
sin Rede, men at det er igjen en Usand-
færdighed af Dem, naar De siger, at han
har krævet en större Hovedtiende end
den der lovlig tilkommer ham.
tør indestaa for, at det har min Fader
ikke gjort.

At det af flere Grunde bliver en
Nödyendighed for en Præst her at ind-
fordre sin Rede med Bestemthed, derom
kunde der forövrigt siges meget.

Jeg

Gjenom Fedraheimens Redaktion er
no tilsendt Ivar Mortenson ei liti Gaava
fraa nokre av hans Kjenninge ar her uppe
i Telemarki. Det er ei Knivgreida, ar-
beidd av Treskjerar Asbjørn Hylland.

Ivar Mortenson vart godt kjend og
godt likad, daa han var her, og daa me
høyrde um det, som var hendt honom
paa Graatenmoen, totte me, at me burde
syna vaar Samhug med han. Paa eit
Fesjaa paa Mogen i Haust vart det sko-
tet saman Pengar til ei Gaava til han.
Me tenkte daa, at ei fint utskori Kniv-
greida fraa Telemarki vilde høve godt.
Eg bed dei, som skaut inn Pengar um
Aarsaking fordi det tok so lang Tid,
fyrr ho vart ferdig. Torkel Oftelid.

Lysingar.

Reisekammerat
for Amerikafarere

udkommer sidst i denne Maaned.

Indhold: Beskrivelse af deforenede Sta-
ter, Vink for Reisende og Nykommere, Ame-
rikansk Mynt, Maal, Vegt, Sprogøvelser osv.

Pris indb.50 Øre, iPosten 55 Øre. 5
Exemplarer sendes frit for Kr. 2.25, 10 for
Kr. 4.00.

Rekvisitioner sendes til

Nikolai Olsens Trykkeri.

Overretssagforer Kr. J. Olsen,

MOVES Seb FTristiania.

Red River Dalen

er kjend for aa hava den grøderikaste
Jordi i heile Amerika, so dei som søker
seg Land burde slaa seg ned der. Der
heve alt teket til med skandinaviske
Nybygder, som trivast vel og hev god
Framgang. Der ’er enno mykjet utifraa
godt Land, som ventar paa, at nokon
skal koma og taka det i Bruk, det vil
gjeva rike Frukter for det Arbeidet som
vert lagt paa det. Bin kann taka det
fritt som Regjerings-Land elder kaupa
det billegt og paa lette Vilkor utav
St. Paul, Minneapolis & Mannitoba Jarnve-
gen, som gjeng etter Dalen paa Aust-
Sida av Red River i ei Lengd av
201 Mil. Dei som vil kann faa Reise-
fylgje med meg radt til Øroskston og
Warren og dertil all den Rettleiding dei
vil; eg reiser herifraa med Cunard Lina
den 22de April. — Kart og Beskriyelsar
kann ein faa fritt til seg sent:
0. $. Hervin,
Store Strandgata 6,

D. 323) Kristiania.

- Fedraheimen

vil i neste Maanad flytja inn til Kristiania
att. Han kostar 1 Kr. 10 Ø. om Fjordung-
aaret med Postpengar og alt.

Østlandsk Tidende

udgaar fra neste Kvartal som Dagblad i Kri-
stiania i 4-spaltet Format. Pris 2 Kr. 16 Øre
Kvartalet, Porto iberegnet.

Fredriksstad. >
Nikolai Olsens Boktrykkeri.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:22:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fedraheim/1881/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free