Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
in kr i Re
16de Juli 1881.
Fedraheimen.
111
Den mann er gudlaus, sett i bann,
I elegskap og vaade,
Som søkjer trøyst hjaa nokon mann,
Ei stolar paa Guds naade.
D’er vesal raad Aa lita paa
Bit skryplegt maktlaust menne;
Han stend fyr fall I Satans vald,
Som seg fraa Gud burtvende.
Men den, som trur paa Herren trygt,
Ei skam skal honom henda;
Han paa eit trufast berg hev bygt;
Til godt seg alt vil venda.
Bg aldri saag, At nokon laag
Forkvævd av nokon vaade,
Som sette lit Med all si flit
Ti] Gud og til hans naade.
Eg bed deg, Gud. av hjartans grunn,
At du av naade giver
Ditt heilag* ord ut i min munn,
At utan skamm eg liver.
Mitt synda-ok Du fraa meg
Til deg mitt lit eg vender,
Den, som paa deg Forlæter seg,
Han trygg mot dauden stender
tok.
Dit ord er ljos fyr mine steg
Og lykt fyr mine føter.
Um det er brennande i meg,
Fyr all min brest det bøter,
Vyst den vert tend, Eit ljos det brenn
Av denne morgonstjerna.
Det skiner klaart I hjartat vaart,
Um me det fylgja gjerna.
Til ,Hyrdinggjenta*
av Bilæthoggar Olav Glosimodt
Fyst Sigrid gjekk burti Skogjen gjætte,
Vart Lidi ven, som naar Soli sprette,
Aa naar ho gjekk inni Lunden kvad
Daa glitra Taarer paa kvort eit Blad.
Ho Berg aa Dalar aa Hougar prydde,
1 Vussen lo, naar ho sto aa lydde;
Daa saag han Rosur i Kjinni sto
Dei brann som Kvellsol paa reine Snjo.
Naar vene Auga paa Tjorni kvilde
Daa laag dæ stillt aa i Droumen smilde;
Aa Bekkjen spila aa var so kaat,
Dæ var ei Blanding av Leik aa Graat.
Aa som ho sto utpaa Nuten glodde,
Daa saag ho Olav paa Fjoren rodde.
Ho stirer hit og ho stirer dit,
Men venast er dæ, der Olav sit.
So tek ho Luren aa bles til Guten; —
So vene saag han væl aldri Nuten!
Aa aldri høyrde han slik ein Lur;
So vent dæ svara i Fjøll aa Ur.
Ana slik forunderleg Magt fekk Guten:
Han fanga Gjenta, han tanga Nuten!
Han fanga Blaagjeit aa Tonefloum,
Han fanga Tjørni aa Gjentedroum. —
Ei Kjivlemøy ifraa Seljorsdalen
Hev. Qlav sett inni Kongesalen,
Mæ Haand ho skyggjer mot Panna si
Aa stirer ne yvi Skorveli.
Jørund Telnes.
Bikspeningen og Administrationen.
Naar Staten al byggja Jarnvegjer
eller andre Vegjer, so lyt dei, som bur
langsetter Lina, gjeva fraa seg Grunn
elder annan Eigendom, som krevst for
Arbeidet, mot Betaling etter Takst.
Men so hev Eigararne paa si Sida
den Retten, at dei kan krevja seg
avløyste Hus elder annan Figendom,
um dei finn, at Arbeidet elder Anleg-
get skader eller ulempar dei paa no-
kon Maate.
Soleides vart der for ikkje so len-
gje sidan drivet eit slikt Arbeid for
Statens Rekning paa Vestlandet. Dette
Arbeidet kom til aa utryggja eit Hus
i ein By, og Enden EG at Huset
vart løyst av Staten for eit lovlegt
fastsett Verd.
Daa so Arbeidet var ferdugt,
det seg, at Huset kunde verta
dande like godt, det vil daa
med nokre Tilskipingar.
So tenkte Arbeidsstyraren, at no.
daa me ikkje treng Huset fenger, so
er det best aa verta av med det att.
Og det var vitugt tenkt. Han spurde
seg daa fyre hjaa Administrationen,
og den gav han fyrst Medhald i Tan-
ken.
No
viste
stan-
seg gjå
rar der ein Kaupar, som gav
eit godt Bod, ikkje langt ifraa det
same, som Huset kostad Staten. Men
han vilde ikkje standa ved Bodet sitt
lenger enn so og so mange Timar.
Arbeidsstyraren tok daa imot Bodet
og selde Huset for den Prisen, og melde
Handelen til Administrationen. Men
daa so Kontrakti kom inn til Hovud-
staden for aa *approberast,* so fann
dei høge Herrarne paa, at dei ikkje
likad Handelen. Og so fann dei ut
eit Ord i Kontrakti, som dei kunde
gjera Vrid med, — eit einaste haardregje
Ord, som ikkje nokot annat Menneskje
vilde hengt seg uppetter, — og so laut
heile Handelen gaa wuppatt. Tingen
var den, at Administrationen totte Ar-
beidsstyraren hadde. voret for djerv
til aa handla paa eigi Haand,* — og
so maatte Ådministrationen visa, kven
som var Herre i Huset. At Handelen
var god for Staten, slik som han var.
— det fekk ikkje hjelpa.
Kauparen kunde lagt Sak mot Sty-
ret for dette, men han var so rimeleg
at han ikkje gjorde det, — for Årbeids-
styrarens Skuld. Huset vart no Sta-
ten hangande med ei lang Rid; ende-
leg vart det selt att, men daa for
mindre enn Helvti av det, som dei
fyrste Gongen kunde fenget.
Men *Æra fyrst, Pengarne der-
næst,* tenkte væl Admmistrationen.
Ja kanskje! — Men Admunustratio-
nen kann nok tenkja paa Pengarne,
den og. For no skal du høyra:
Den Gongen Arbeidsstyraren selde
Huset, hadde han brukt ein Mæklar
elder Millommann, og daa denne
hadde fenget Handelen istand, fekk
han ein liten Procent som Løn for sitt
Bry, — eg trur det var 60 Kr. Daa
so alt var umgjort, og Huset mest gje-
vet burt, — so beit Administrationen
seg fast i dei 60 Krunurne og lagde
Sak mot Arbeidsstyraren um, at
han skulde betala dei av sin eigen
Pung! Administrationen vann Saki —
maa du tru. — Der er ikkje Brorskap
i Femkort veit du; men — Ådministra-
tionen vann Saki. —
Og endaa er der dei som trur, at
korkje Arbeidsstyraren elder Staten
burde betala denne Leiken. men —
Administrationen sjølv! MEET
Ordskiftet i Storthinget
um Professorlen til Mans Ross.
(Or ”Stortingstidende”.)
Bonnevie: Jeg agter at stemme
for det af Repræsentanten fra Finmar-
ken fremsatte Morslag og skal ganske
kort sige hvorfor. Det Arbeide, som
er udført af Hr. Ross’ er Jo af en anden
Beskaffenhed end det Arbeide, som ial-
i; men eg tok berre em, og daa Skri-
net var upbrotet, so var unegtelig alle
tri Pungar mine; men daa eg so ikkje
tok meir enn ein, so gav eg tvo Pun-
gar for den eine eg bok: eg heve altso
tilgode. Du er ovyenpaa Davus. Hurra!”
Ja, det er pussigt og forunderlegt,
hosi Folk kunna gjera seg upp ein let-
vint Moral og faa alt dette til ein Grunn-
setning, som snart sagt Ingen tvilar
paa. Det er derfor som Tysken segje
mangein ”ehrlich Schuft.” Dei tru paa
det. — Jøsses ja; og om du, solenge dette
er Moral, kallad deim Snyteskaft, so
vardt du naturlegvis dømd for Munnen
dim. Det er greidt nok det. Fram-
gangsmaaten var ikke lyft upp til Mo-
ral utan dess. Vaare ”Depotforvaltarar”
f. Ex. var Heidersmenn hundrad Aar
fyrr dei her vardt domfelde. Det var
dan Wmbættesmoral det, og Fredrik den
store sagde derfor og om ein slik, som
ikke hadde fodrat seg: ”eg sette Uxen
til Krubba, kvi Fan aat ”n ”kje?”
Eg kjenner so ereidt Uprindelsen
til dette Princip og kann so godt leggja
ut (irunntanken for det Stig for Stig
frametter, alt til det no er denne Mora-
len som det er.
Dette Asebehougske
Princip
kjem seg nærast
af det, at vaar Em-
bættesstand upfatter seg som ei Stand,
det er som ei Samling af Folk for seg
sjølv, utan det rette Samband med Sta-
ten og Landsensandre Borgarar. Dette
vardt meg f. Ex. so greidt eingong eg
rødde med ein hang Departementsmann
om Løningane i Departementskontori,
og han daa barmad (beklagad) seg over,
at der ikkje var framsett eit. gjenomført
Løningsforslag til det ”raamuse Ntor-
ting” (1857), so hadde me no havt
dette, meinte han. Be vilde ikke for-
nærma Mannen ved aa segja det eg
tenkte um denne Tale, som Alle maa
sjaa gjeng ut liksom ifraa eit Fiendskap
imillom Storthinget (Folket) og Embæt-
tesværket (Regjeringi), og at det der-
for gjeld om aa nappa og slita til
seg kver paa sin Kant utan Tanke om
at Alt, Folk og Regjering med Embæt-
tesmenn, er ein stor Familie, som skal
hjelpas aat, den eine gjera det og den
andre det, og so samvirka til Samfun-
dets store Fyremaal.
Derfor er det og som Fot i Hose, at
Embættesmannen maa skjærma om si
Stand og fyrst og framst om. seg sjølv
og ikke gjeva upp ein Tumme af det,
han trur er sit. Det er liksom no
Preussen og Austrike, denne Kamp inn
i vaart eiget Samfund. Jaabæk f. Ex.
er liksom Bismarck og Aschehoug lik-
som Beust, og der er tilsvarande Strids-
hærar paa baade Sidor, om just ikkje
fullt so store, so idetmindste likso strids-
lystne, og dei beda vist til Gud om Siger
kver for seg desse og!
Det er inkje ete at Menn av
dette Prineip setja Munn og Fingrar
og Tæer liksom Sugerøyrar eller Blod-
koppar paa Statskassa, og suga med
full Tru og det bedste Hjartelag. NStats-
kassa er liksom meir Folkets den. Det
er Fiendens Bigendom, eit
bytte!
Naar der ikke er open Strid millom
krigførande Magter, so gjeng Millom-
handelen gjenom Traktater og Kontrak-
ter. Her gjelder det aa vera om seg
og ikkje lata seg suyta. lEmbættesman-
den heve. sit Embætte. Det er no hans,
og vil so Staten faa honom til aa gjer:
nokot, som synes aa liggja utom Rin-
ven av dette, so lyt den bitala serskilt.
Ja, naturlegvis. Om Embættet verdt
styrt, som Tanken med det maatte vera,
spør Ingen etter. Nei mnaturlegvis.
Embættet er no mit det. Ja, naturleg-
vis. Ja, du lær du, kjære Lesar, og
eg smilar med deg. Men det er dette,
som heiter ei "sjølvstendig Embeættes-
stand,” og vil nokon rugga paa den,
godt Krigs-
mindelighed ventes af en Professor.
Der foreligger ingen Udtalelse fra Hr.
Ross om, at han ønsker at standse det
Samlerarbeide, som han har holdt paa
med 1 flere Aar med stort Held, for at
gaa til en Virksomhed som Universitets-
lærer, hvor han vistnok for en stor Del
vil faa at bearbeide sine Samlinger, men
ogsaa for en stor Del komme til at op-
træde som Forelæser. Der foreligger
ingen Udtalelse fra Hr. Ross om, at
han ønsker dette og heller ikke Vidnes-
byrd, som giver betryggende Sikkerhed
for, at han har den samme Skikkethed
for det nye Arbeide, som man tænker
at paalægge ham, som for det Arbeide,
han hidtil har udført. Det er ogsaa
efter Flertallets Indstilling temmelig
uklart, hvori dette Professorat egentlig
skal bestaa, og hvad der, skal være
Postens Gjenstand. Vi hører med Be-
stemthed, at Posten er for Cand. theol.
Ross, men ikke hvad der skal lægges
ind under Postens Ressort. Dertil kom-
mer, hvad der ogsaa af den sidste ærede
Taler, Repræsentanten fra Jarlsberg, er
udtalt, at det ikke synes at være hel-
digt i formel Henseende, om Hr. Ross,
hvis Flertallets Indstilling skulde gaa
igjennem, men ikke blev tagen tilfølge
af. Regjeringen, kom til at er aldeles
blottet. Hvis derimod et Stipendium
bevilgedes med 3,500 Kr. overensstem-
mende med Muri Forslag, og en
ordinær Professorpost blev oprettet over-
ensstemmende med Hr. Flors Forslag,
saa vilde det staar Hr. Ross frit for
enten at fortsætte det Arbeide, som
han nu holder paa med, eller paa sæd-
vanlig Maade at søge Professorat, som
han da ganske vist yilde faa, hvis han
for det første ønskede det, og hvis han
dernæst, som det jo fra saa mange Sider
er udtalt, at jeg ogsaa maa tro det, er
den eneste, som «kulde være ee, til
at overtage det. Derom kan jeg for
min Del forresten ikke opgjøre nogen
Dom, da jeg ingenlunde er sagkyndig.
Johanssen: Der var en Slutnings-
bemærkning i Komiteformandens sidste
Udtalelser, som jeg ikke finder at kunne
lade passere uden at tage til Gjenmæle.
Han fremholdt, at vort Universitet har
en Professor i Lappisk og Kvænsk og
en Professor i «Hey ptologi, og han kon-
kluderede med, at da burde vel ikke
økonomiske Betænkeligheder stan i Veien
for Oprettelsen af en Lærerstol i dette
Fag. Jeg vil i den Anledning blot
fremhæve, at i Minoritetens Udtalelser
er ikke den økonomiske Betænkelighed
fremkommen, og saavidt jeg har hørt,
er den heller ikke fremkommen i De-
batten. Mindretallet
som Flertallet i
Komiteen er fuldt enige om, at dette
Fag med Rette kræver en Lærerstol
ved vort Universitet.
J. Sverdrup: Maa jeg spørge:
Blev der fremsat noget Forslag af Hr.
Bonnevie? Det forekommer mig, som
om Repræsentanten holdt paa, at man
først skulde bevilge en ordinær Profes-
sorgage og dernæst ogsaa et Stipendium
saa at Vedkommende havde Valget deri-
mellem.
Bonnevie: Jeg har ikke fremsat
noget Porslag; men der foreligger jo
Forslag fra Hr. Johanssen om Stipen-
dium til Hr. Ross og fra Hr. Flor om
so skal du høyra Daat, at Fædrelandet
er i Fare. Berre dette vesle Richters
Forslag mo, at KHmbættesmenn skulde
insetjas paa dei Vilkor, aa finna seg 1
Umgjerder med Embættet, berre det
saag du i Bladom var jamvel ”grunn-
logstridigt.” Det var reint aa under-
grava vaar Riksbygning det. Og naar
ein Sjøofficer som Weld Jarlsberg ikkje
vil vera Examinator ved Siømannsskor
len utan paa det og det Vilkor, so
gjeva Domstolarne honom Medhald. Ja,
det forstend sig. Systemet er gjenom-
ført. (Meixr.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
