Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Er
140
Fedraheimen.
3die Septbr. 1881.
til at samle isammen et Sprog af for-
skjellige Dialekter; men man har taget
den bedste af Dialekterne, som findes,
den fra Kautokeino, og den har man
gjort til Kirkesprog, den har alle de
andre maattet gaa ind under. Dette er
den Vei, som man ogsaa ellers har gaaet
alle Steder. Jeg ved, at de, som har
arbeidet i den nævnte Literaturgren paa
Landsmaalet, er kommen paa det nær-
meste til at bruge Ivar Aasens Maal —
det ligger mer eller mindre nær, sagde
den ærede Repræsentant fra Nordre
Throndhjems Amt. Ja, det er sandt,
det ligger mer eller mindre nær, men
det kommer just an paa dette mere eller
mindre. Men jeg har da altsua faaet
det Svar paa mit Spørgsmaal, at det
Maal, man vil bruge, det er Ivar Aasens
Normalsprog — tilnærmelsesvis da. Nær-
mere Besked kan jeg ikke faa; det skal
overlades til de Mænd, som skal ud-
føre Arbeidet. Jeg har ogsaa tænkt
mig, at saa maatte være Meningen.
Intet kunde ligge min Tanke fjernere,
end byad jeg hørte antyde af Repræ-
sentanten fra Nedenæs, at vi her i
Salen skulde bestemme, hvilket Sprog
det skulde være. Nei, det har jeg ikke
nogensinde tænkt mig; men jeg tænkte,
at kanske Komiteen, naar den sendte
os denne Sag, havde tænkt over, hvil-
ket Maalføre, man skulde bruge, og det
var kun det, jeg udbad mig Oplysving
om. Og det synes jeg ikke var et saa
ubeskedent Forlangende endda. Af den
ærede Repræsentant fra Hedemarkens
Amt, Hr. Hektoen, blev det betegnet
som en Indrømmelse fra min Side, naar
Jeg har udtalt, at en Prøveoversættelse
er nyttig, Jeg ved ikke, hvorfor det
egentlig skal være nogen Indrømmelse,
efter hvad jeg har udtalt om min Stil-
ling til Maalsagen fra første Færd af,
da jeg tog Ordet. Jeg kan ikke indse,
at der ligger nogen Indrømmelse i det.
Jeg har virkelig den Opfatning, at det
er til Gavn, at en saadan Oversættelse
kommer istand, — at sige, naar den
bliver udført med den tilbørlige Kyn-
dighed. Men jeg vil gjentage, at til
Trods for, hvad der her er sagt, saa tror
jeg Ikke, at Hr. Belsheim er Manden
til at gjøre det — hans Bravhed og
Dygtighed forøvrigt ufortalt. Jeg hol-
der mig derfor til Sverdrups Forslag,
som forekommer mig at være det hel-
digste og bedste. Det kan være nyt-
tigt som sagt at faa en saadan Over-
sættelse, ikke fordi jeg tror, at den
som Opbyggelsesbog vil samle et større
Flertal af det norske Folk om sig, men
fordi der nok vil være en Del, som vil
have Glæde deraf. Men jeg skal ind-
rømme, at der ogsaa vil være store Dele
af Landet, hvor man vel neppe kommer
til at tage den i Haanden. Naar altsaa
Sagen reduceres’ til de Dimensioner, som
det nu lader til, at man gjør, idet man
kun vil have en Prøveoversættelse til
privat Brug og til Hjælp for Lærerne
ved deres Undervisning, saa har jeg intet
imod Sagen, men jeg tror, at den frem-
mes bedst paa den Maade, som af Hr.
Sverdrup foreslaaet.
L. M. Bentsen; Jeg skal ikke ind-
lade mig i nogen Strid om Maalformen
og hvad dermed staar i Forbindelse;
thi om jeg end kanske kunde have et
og andet at udsætte paa den Maalform,
som antageligvis vil blive brugt, saa
har det for mig ikke meget at betyde.
Jeg tror med min ærede Kollega fra
Nordre Throndbjems Amt, Hr. Qvam,
at den Ting efter hvert fremover vil
rette sig af sig selv. Men overfor det
Spørgsmaal, hvorvidt Tiden er kommen
til at tage fat paa et saadant Arbeide,
saa mener jeg, at- de Navne, som knyt-
ter sig til Forslaget, maa afgive en no-
genlunde betryggende Garanti for, at
Tiden nu virkelig er inde til, at et For-
søg i den Retning kan blive gjort og
derefter blive forelagt Almenheden til
Bedømmelse. Og den Bedømmelse er
det, jeg lægger mest Vægt paa. Jeg
tror, den har større Betydning end den
Dom, som man paa Forhaand kan faa
fra Kirkedepartementet. Jeg skal end-
videre oplyse om den Mand, som er
tænkt til dette Arbeide, at om han end
ikke har skrevet saa meget paa Lands-
maalet — han har dog skrevet en lidt
større Bog 1 den sidste Tid — saa staar
han paa en bred, stærk Dialekts Grund,
som han er fuldt hjemme i, og med
Skoledirektør Bonnevie har jeg ogsaa
den Mening, at det har en større Be-
tydning for at komme til at levere et
tilfredsstillende Arbeide paa Landsmaa-
let, at man staar i direkte Forbindelse
med det levende Landsmaal. Hvis der,
saaledes som det blev sagt af Biskop
Smitt, trænges Mandsaldre, før dette
Arbeide kan biive fuldført, synes jeg
dette ogsaa opfordrer til saa snart som
muligt at komme til at gjøre en Be-
gyndelse som et Forsøg; thi det er og-
aa min Mening, at der er Trang til-
stede til at kunne faa læse Bibelen paa
et Maal, som falder Folket hjemligere;
der er Trang til dette i Hjemmene rundt
omkring, og saadan Trang er der ogsaa
i Skolerne; jeg tænker da først og
fremst paa Lærerne. Jeg mener, at
hvis man for Alvor vil, at den Stor-
thinesbeslutning, som der gjentagende
er hentydet til, skal blive gjennemført
1 saa stor Udstrækning og paa en saa
fyldig Maade som mulig, saa gjælder
det at hjælpe Lærerne til at kunne give
navnlig Religionsundervisningen paa et
Maal, som samtidig med at det ligger
Børnene nær, ogsaa er saa korrekt, vel-
valgt og værdigt som muligt. Og det
er ikke enbver Lærers Sag at træffe
dette udenvidere uden boglige Hjælpe-
midjer navnlig naar det er Tilfældet,
at Læreren kommer til em fremmed
Bygd. For at der kan undervises saa
godt som mulig paa Børnenes Tunge-
maal, har det stor Betydning, at Læ-
reren er hjemme i det egentlige Lands-
maal; mer dernæst gjælder det ogsaa,
at ban daglig forbereder sig fra samme
Side. Jeg finder derfor Flertallets Ind-
stilling mest tilfredsstillende og vil for-
trinsvis stemme for den. 4
Lilleholt: Jeg har kun forlangt
Ordet for at erklære, at jeg holder mig
til Flertallets Indstilling, og at jeg hen-
holder mig til, hvad Flertallets Ordfø-
rer i saa Henseende har anført; men
subsidiært vil jeg stemme for det af
Sognepræst Sverdrup fremsatte Forslag.
Motzfeldt: Jeg vil sige, at jeg
sætter megen Pris paa Bygdedialekterne,
og jeg mener, at de bør komme til sin
Ret, og derfor har jeg ogsaa stemt for
den Professorpost, som nylig var fore;
jeg mener, at Bygdedialekterne skal
komme til at øve stor Indflydelse paa
Skriftsproget; men idet man vil gaa
videre, har jeg for min Part Betænke-
ligheder. Der siges, at det er saa nød-
vendigt for Undervisningen; man maa
have det oversat paa, hvad man kalder
Folkesproget; baade hjemme i Husene,
i Kirken og i Skolen skal det afhjælpe
den Trang, som findes til et Sprog, som
fuldt gjør Fyldest ved Religionsunder-
visningen. Men Spørgsmaalet bliver
da: Hvad er det for et Sprog?” Den
ærede Repræsentant fra Søndre Ber-
genhus sagde, at dette Landsmaal, om
jeg forstod ham ret, vilde være fuldt
tilfredsstillende for den største Del af
Bergens Stift. Men gjælder det samme,
hvis man kommer andre Steder i Lan-
det?” Jeg gad vide, om Selbyggen for-
staar det; jeg tror det ikke. Man skal
først gjennem store Ånstrengelser faa.
lavet sammen et Sprog; men da skal
ogsaa Almuens Børn paa mange Kanter
i Landet maatte gjøre sig stor Umage
for at forstaa dette Sprog. dJeg tør
paastaa, at der er mange Steder i vort
Land, hvor ikke det Sprog ligger Dia-
lekten nærmere end Skriftsproget. Jeg
vil i saa Henseende appellere til D’Hrr.
Repræsentanter fra Nordland; jeg har
der truffet mange Steder, hvor Fiskerne
talte et Sprog saa greit, saa rent og saa
ligt vort Skriftprog, saa de ikke paa
langt nær vil finde sig saa let tilrette
i det Landsmaal, som man vil lære dem.
Det er sagt, at det vil være en Vel-
gjerning, naar Ålmuen kan faa læse den
hellige Skrift i sit Maal. Ja, hvis man
altsaa kan for de forskjellige Bygdelag
skaffe dem det Maal, som de tilfulde
kjender og er vant til fra Barnsben,
saa tror jeg det vil være Tilfældet; men
hvis det skal være noget uvant, noget
fremmed, noget saadant, at — som Hek-
toen sagde — hvis de lagde saa megen
Magt paa at lære det Sprog, som de
nu lægger paa at lære Skriftsproget,
saa vilde de drive det meget langt, —
ja der er det, de skal lægge stor Magt
paa det, — da vilde de jo faa to Sprog
at lære; thi det vil man vel neppe sige,
at Skriftsproget ikke skal læres. Hvor
megen Betydning man vil tillægge den Li-
teratur, som er voxet op 1 det saakaldte
Landsmaal, saa vil man vel neppe sætte
ud af Betragtning den Literatur, som
vi har i vort Skriftsprog. Men hyorom
alting er: Man bør da vide, hvad man
foretager sig. Det maa ikke hedde bag-
efter: Ja, det var fordi man ikke vidste,
hvad man gjorde. Thi det heder, at
man skal bidrage til, at Bibelen over-
sættes i det mnorske Folkesprog, — saa
hørte jeg det siges. Hvad er saa det
norske Folkesprog? Jo, det er det
Sprog, som Ivar Åasen har sammensat,
har sammenlavet med nogle Ændringer
maaske; det er det norske Folkesprog.
Hvorledes er det paa engang blevet det
norske Folkesprog? Man kan kalde det
Tandsmaal, naar man giver dette Ord
”Landsmaal” en bestemt Betydning;
naar man giver ”Landsmaal” Betydning
af. Ivar Aasens Sprog, da er det ganske
korrekt. Men naar man tager Ordet
”det norske Folkesprog”, saa er det en
stor Benævynelse. Man vil fatte en Be-
slutning om at oversætte Bibelen i det
norske Folkesprog; deri ligger altsaa, at
det Sprog, som saa godt som i alle Til-
fælde tales her i Forsamlingen, det
Sprog, hvori vor Grundlov er skrevet,
det Sprog, hvori vort Folk gjennem
Generationer har læst den hellige Skrift,
det er ikke det norske Folkesprog! Det
kan jeg ikke være med paa, men vil
man tage en Beslutning her, saa maa
man vide, hvad det er for et Sprog,
man vil have det oversat paa. Men
hvilken Dialekt man vælger af Bygde-
dialekterne, eller om man laver sammen
et Sprog af mange Bygdemaal, saa vil
det aldrig for mig blive noget, som skal
kunne kaldes det norske Folkesprog til
Forskjel fra det Sprog, som vi alle her
i Forsamlingen taler, og hvori den hellige
Skrift ligger for os; dette mener jeg
er det norske Folkesprog, hvad Benærv-
nelse man saa vil give det Maal, hvori
man vil have Bibelen oyersat paany.
Naar denne Benævnelse, det mnorske
Folkesprog, findes deri, saa vil jeg ikke
kunne stemme for noget af de forelig-
gende Forslag. (Meire.)
Kristiania, den 2dre Septbr.
Hans Kryger, den slesvikske Bon-
den, som so lenge hev stade som Maals-
mann for Danskdomen fyrst paa Tinget
i Rendsborg (Holstein) og etter 1864
i Berlin, hev no avlide. Det vert nok
ikkje godt aa finna FEttermannen hans.
Son aat Myllarguten, Torgjeir Tor-
gjeirson, gjev um Sundagen Konsert
paa Veslehamar.
Heradsval vert no haldne paa fleire
Stader i Landet. Alle Stader vert det
valt frilynde Menner.
Emma Thursby heiter ei amerikansk
Songarinne, som tidt var med Ole Bull
paa Konsertarne hans i Amerika. Ho
hev no vore i Bergen og sunge, og ho
hev tekje Folket der med Storm. Til
Vika kjem ho til Kristiania.
Dei Tingararne, som skylder Blad-
pengar, lyt no vera so snilde aa be-
tala — for 4de Fjordungaaret og. $Ser-
leg maa me beda deim, som fær Bladet
sitt gjenom Posthusi paa Kongsvinger,
Horten og Tveitstrand altid aa betala,
fyrr Fjordungaaret byrjar, for Postkar-
arne er der strengare en paa andre
Posthus.
Dei, som ikke vil hava Bladet len-
ger en Fjordungaaret ut, maa segja
ifraa i Tide, so me fær vita um det,
fyrr denne Maanaden er utgjengen.
Naar du skriv til Ekspedisjonen um
noko, so glöym ikkje aa setja til
Namnet paa Posthuset ditt.
Eit av Bladbudi i Kristiania hev
kasta burt Boki, der dei fulle Adres-
sarne til Tingararne var innförde. Er
det daa nokre, som ikkje fær Bladet,
lyt dei vera so gode aa segja ifraa til
Ekspedisjonen um; kvar dei bur.
Lysingar.
Folkemöde
Det ved min Sygdom i Sommer hindrede
Folkemøde paa Vigmarkens Højskole holdes
Fredag d. 16de, Lørdag d. 17de og Søndag
d. 18 September. V. Ullmann.
(D. 7269.)
Paa Undertegnedes Forlag er udkommet:
Af Danmarks Kirkehistore
i vort Aarhundrede.
Nogle Skildringer ved Olaf Røst.
10 Ark (160 Sider). Pris I Krone.
Naar 10 Ekspl. tages, faaes 2 Friekspl. samt
Bøgerne frit tilsendte gjennem Posten. Et
enkelt Ekspl. erholdes ogsaa frit tilsendt pr.
Post, naar 1 Kr. sendes til undertegnede
Forlægger.
Trondhjem i August 1881.
Johan L. Sundt.
Hans Nilsen Hauge,
et Livsbillede fra Norges nyere Kirke-
historie, af Glaf Røst —
vil i neste Kvartal blive indtaget
som UVdklipnings-Føljeton i
Østlandsk Tidende.
Bladet udkommer hver Dag og
koster Kr. 2.16 Kvartalet.
Syn og Sagn,
et Maaneds-Blad nærmest for Ungdom-
men, udgivet af 8. Knutsen. Nr. I,
2 A. og 2 B. er udkommet og inde-
holder:
Syn og Sagn. — Den som kunde faa sig
et Ønske. — Hjertelaget (med Billede). —
Mari i Maridalen. – Den slemmes Mølje. —
Forskjelligt. — Gaader. — Over Dørstokken
(med Billede). — Mørlandsgruben. — Aldeleg-
ingentingianere. — Den lille og den store
Trøster. — Den store og den lille Tænker.
— Fi Utferd og ei Heimvending. — To Slags
Skikkelighed. — Gaader.
Bladet koster 33 Øre for Halvaaret
og kan bestilles paa alle Posthus og i
Expeditionen Torvgaden 5 b, Kristiania.
AE DOSE
ved Andreas Austlid,
Vestmannalagets Utgaava, J. W. Eides Forlag,
kostar 25 Øyror innb.
4 Bøker fritt i Posten ... Kr. 1.00.
12 — Mr jer 2:00.
ap NA 800!
naar ein sender Pengarne i betalt Brev til
Bokprentar J. W. Eide, Bergen.
Til Amerika
kostar Fedraheimen Kr. 5.30 for Aaret.
Kristiania.
Nikolai Olsens Boktrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
