Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Fedraheimen.
I7de Septbr. 1881.
Sprog, og Danskerne forundrede sig
over dette, at Nordmændene kunde finde
paa at ville omdøbe Sproget og kalde
det Norsk. De syntes, at det var lige-
saa forunderlig, som om man faldt paa
i engelske Kolonier at omdøbe det en-
gelske Sprog og kalde det: Vandimens-
landsk, ny-zeelandsk, ny-hollandsk, ny-
guineisk eller kanadisk osv. Det er kun
et Udtryk for en Nationalforfængelig-
hed af ikke den bedste Art, naar vi
uheldigvis paa Grund af den historiske
Udvikling er blevyen paatvunget et Sprog,
som ikke er vort eget, da at finde paa
at omdøbe dette Sprog og give det et
Navn, som om det var, hvad det ikke
er. Repræsentanten fra Hamar og Gjø-
vik opholdt sig meget ved den Strid,
som siges at herske inden Maalmændenes
Leir, og han oplæste et langt Stykke
af en Ånsøgning, som i Vinter er ind-
kommen til Storthinget fra Hr. Høyem
i Throndhjem. Høyem vil vist forundre
sig over, at han pludselig er bleven en
Autoritet. Faktum er, at i Virkelig-
heden er der ingen saadan Strid inden
Maalmændenes Leir, men at Høyem ind-
- tager en Særstilling ganske for sig —
jeg har tidligere berørt denne Sag, han
indtager en Særstilling for sig — men jeg
har sagt det før og vil gjentage det
nu: Jeg nærer ingen Tvivl om, at
Høyem selv efterhaanden som han ud-
vikler sig, efterhaanden som ban gaar
fremad, vil nærme sig mere og mere
henimod Erkjendelsen af, at det Aasenske
Normalsprog virkelig er det eneste fuld-
gyldige Landsmaal. Han har allerede
gjort Fremskridt i denne Retning; hans
Sprog, som visselig ikke var særdeles
tækkeligt for manges Øren fra først af,
har efterhaanden nærmet sig mere og
mere henimod Landsmaalet. Jeg har
tidligere sagt, at jeg stemmer for Plu-
ralitetens Indstilling, men det er ikke
fordi jeg prineipielt har noget imod det
Forslag, som er fremsat af Repræsen-
tanten fra Nordre Bergenhus Amt; thi
jeg vil subsidiært stemme for det; men
naar jeg principalt stemmer for Plura-
litetens Indstilling, er det fordi, at kun
gjennem Vedtagelse af den ser jeg Ud-
sigt til, at der kan opnaaes et praktisk
- Resultat. Vidste jeg, at Professor Blix
vilde overtage det Arbeide, som man
nu her har stillet i Udsigt, vilde jeg
selvfølgelig allerhelst være med paa at
overdrage det til ham; thi om ham kan
det ikke siges, at han mangler Øvelse
i at bruge Landsmaalet. Han er dels
Forfatter og dels Oversætter af flere af
de Salmer i Landsmaalet, som er om-
talt med saa stor Anerkjendelse her idag.
Men naar jeg fastholder Pluralitetens
Indstilling, er det fordi jeg ikke kan
føle mig forvisset om, at der kan komme
noget praktisk Resultat af andet end
det. Det er sagt af enkelte Talere med
stærke Ord, at Hr. Belsheim ikke er
skikket for dette Hvery; men naar Pro-
fessor Blix, Ivar Aasen og Hr. Ross har
anseet ham skikket til det, maa jeg vir-
kelig tro mere paa, hvad disse sagkyn-
dige Mænd har erklæret om den Ting,
end paa Udtalelser, som er fremkomne
her i Salen fra Folk, som siger, at de
selv ikke kjender til Mauden. Jeg sy-
nes, der ligger tilstrækkelig Garanti
deri, at de 3 Mænd, som jeg nævnte,
har erklæret, at de, naar Hr. Belsheim
overtager den Sag, vil støtte og hjælpe
ham i dette. De kunde jo ikke tro,
at der vil komme noget ud af det, hvis
de ansaa ham udygtig dertil.
H. Bentsen: Jeg frafalder Ordet.
Motzfeldt: Jeg er virkelig ikke
saa ivrig 1 denne Sag, at jeg skal til
den ærede Repræsentant bruge det samme
Udtryk og sige, at der ikke er Sand-
hed i hans Ord. Jeg vil ikke det, slet
ikke. dJeg vil til den Forklaring om,
at han har fundet noget saa ganske for-
skjelligt oppe i Nordland fra, hvad jeg
anførte, sige, at der kan være nogle
Steder, hvor det er anderledes. Naar
man siger, at man har fundet det og
det i Nordland, kan vel ingen forstaa
det saaledes, at det skal være paa hver
eneste Flek i Nordland. Jeg har været
i Nordland, navnlig i Kystdistrikterne
ved de store Fiskerier, hvor jeg har
truffet store Almuer; derfra har jeg min
Erfaring. De Slutninger, som den ærede
Repræsentant uddrog fra sin Erfaring
derinde fra de indre Bygder om alt,
hvad der tales og læses, er vist meget
korrekt. Jeg har ingensomhelst Tvivl
om det. Jeg vil blot sige, at denne
Boghandel, forsaavidt Maalliteraturen an-
gaar, maa drives med en betydelig Ihær-
dighed og stor Styrke, siden Største-
parten af disse Værker allerede har
naaet til de mest fjerne Bebyggelser
inde i de nordlandske Fjorde.
Konow: Jeg vil paa Grund af
Hr. Statsraad Motzfeldts Ytringer lige-
overfor mig i hans forrige Foredrag
bede om Loy til at værge mig mod den
Misforstaaelse af mine Ord, at jeg skulde
have sagt, at Landsmaalet eller Ivar
Aasens Normalform deraf kun er et
Sprog for Bergens Stift. Det har jeg
ikke sagt og ikke ment. Jeg sagde kun
i Forbindelse med, hvad jeg da ytrede,
at selv om man fik en Udgave i stramt
Normalsprog, vilde denne Form efter
min Mening ligge Dialekterne nærmere
end det nu pgjældende Skriftsprog. Jeg
ved vel, hvad der ogsaa her er oplyst
af Repræsentanten fra Nedenæs, at en
stor Del af disse Skrifter, som er skrevne
i Landsmaalet, har faaet en stor Ud-
bredelse og læses med Interesse i store
Strøg af Landet, saavel Vestlandet, Ber-
gens Stift, Stavanger Åmt, som ogsaa
i det Nordenfjeldske og tildels i det
Østenfjesdske. Jeg havde, da jeg for-
langte Ordet i denne Sag, ingenlunde
i Tanke at indlade mig paa en Diskus-
sion om Maalbevægelsen eller Maalsagen
i det Hele. Skulde man begynde at
udvexle Meninger om denne Bevægelse,
vilde dertil upaatvivlelig udkræves langt
mere Tid, end der nu er os levnet.
Præsidenten skal efter Anmodning
fra Repræsentanten Hr. Saxe gjøre op-
mærksom paa, at de Citater, som han
gav af Hr. Høyem, skriver sig fra et
Storthinget iaar forelagt Dokument, alt-
saa er af Aarsdato. (Meire.)
Kristiania, den 16de Septbr.
Veto mot ei Bevilgning — Veto mot
Norskdomen. Bladi fortel, at Regjeringi
vil negta aa betala ut Professorløni til
Hr. Ross. Skal me tru slikt? —
Fraa Sogn. (Brev.) Me Sogningar
plar no tigja i lengste Laget; men no
synast me, det gjeng væl vidt. Naar
sannt skal segjast, so hev nok Sognin-
garne voret helder konservative fyrr;
men vil Regjeringi gaa fram slik, som
ho i den seinare Tidi hev gjort, so er
og snart rædd at me gaa yyer til aa
aa verta Fristatsmenn.
At me fyrr hev voret ”Konser-
vative” vil i Grunnen her som andre
Stader ikkje segja annat, enn at me
hev voret like sæle og ikkje tenkt nokot
etter vaare Borgarpligter. So hev det
daa visst voret her i Brekke. ”Lat dei
store stella med det,” hev Bonden sagt,
”for dei hev slikt so gjera kor som er!”
Endaa hev Bonden mangeingong mur-
rat — og det med god Grunn — um
store Skattar og mykjet annat, som han
ikkje hev likt. Men no tek dei nok til
aa skyna, at det ikkje er heiltupp bra
aa vera so like sæl um sine eigne Sa-
ker og um sitt eiget Land. Seinste
Vetren og stundom i Sumar au hev
mange av Bøndarne voret saman og
snakkat um eit og annat, og daa hev
det vist seg, at der er godt ”To i dei,”
alt um dei ikkje er langt komne i Upp-
lysning. Her eit Bil sidan hadde dei
eit Samtalemøte um Politikken. Største-
parten av Bøndarne her er endaa Smaa-
karar baade til aa tala og diskutera;
men dei kan daa altid segja si Meining,
so vidt at Ein skjønar, kor dei vil av,
og i dette Samtalemøte fekk Ein høyra,
at det teiknar seg rett sodt,so eg trur
ikkje Høgremennerne skal vinna so langt
her helder. Etter Uttali i dette Møtet
vilde dei stella seg beilt og fullt paa
Storthinget si Sida, og dei vilde i det
heile vera med i Politikken heretter.
Dei syntest, det var paa Tidi, at dei
gjorde sin grunnlovygjevne Rett gjel-
dande; for gjorde dei ikkje det no, so
kunde det henda, at dei mista baade den
og meir til, mente dei. d.
Den siste. Henrik Ibsen hev no
nyst skrivet til Berner, at han lenge
hev fylgt med i Bladskrivingi hans, og
at han etter den Kjennskapen, han paa
den Maaten hev fenget til Berner, trur,
at han er den rette Mannen til aa hjelpa
fram ei Sak, som ligg Ibsen paa Hjarta.
Norig og Tyskland hev ingen Traktat,
maavita, um Eigedomsrett fyr Bøker, so
naar Ibsen elder Bjørnson gjev ut ei
Bok, kann ein Tyskar taka og umskriva
ho og lata vera aa gjeva Honorar.
Sameleids kan tyske Theater gratis spela
Stykke av Ibsen og Bjørnson. Detta tapar
Skaldarne mange Pengar paa, men det
er ingi Raad med det; Norig stend seg
ikkje paa an hava slik Traktat, for som
det er no, kann me fritt umskriva tyske
Bøker og sleppa aa betala Honorar og
soleids selja dei billigare, enn um me
hadde Traktat, og me kann ikkje godt
vera tyske Bøker fyrutan. No meiner
Ibsen, at den norske Rikskassa lyt gjeva
han og Bjørnson Bot fyr det Tapet og|=
setja upp Diktarløni fyr dei, som rime-
legt kann vera. Men det er undarlegt,
at Ibsen ikkje trur, at Høegreflokken hev
anten Vilje elder Magt til aa setja det
igjenom. Han gjeng til dei liberale.
Ibsen var den einaste populære Mannen
aa kalla fyr, som Høgreflokken hadde.
«Moral.* (Brev fraa Surendalen.) Den
Soga, John Lie fortalde her i Bladet um
den gudelege Treskjemannen, som stal
Korn, minnte meg um nokot, som hev
hendt i mi Heimbygd, og som like eins
viser, at Fin ikkje altid maa tru dei
best, som ropar mest paa ”Herre, Herre.”
Det var ein ”Lesar”, som jamt heldt
Samlingar og talad til Folk um Guds
Vilje; hellest var han Kasserar for Mis-
sionsgreidurne her og var vyrd som ein
god og gudeleg Mann.
eg ser han med dei store himmelvende
Augo, fulle av’ Taarer, naar han lagde
oss paa Hjarta kor naudsynlegt det var
aa gjeva til Gagns med Pening aat Mis-
sionen. Men hev du høyrt slikt —:
Mannen brukad upp Pengarne sjølv.
Men daa det vart Staak um dette,
og dei andre Lesararne fekk vita um det,
daa hadde han naturlegvis berre teket
Pengarne som Laan, ”til Guds Riges
Fremme.” Det var no godt og væl.
Desverre hev han nok ikkje emio fengje
”Naade” — som dei kallar det — til
aa betala Missionskassa Pengarne till-
bake. — Slikt skulde ikkje benda!
RS.
Rispur.
— ”For fagre raude Kinnar ho hev, den
Dama!” sagde Agent H. til Kjøpmann S.
”Ja,” svarad Kjøpmannen, ”eg er stolt av dei
Kinnarne.” ”Er De Mannen hennar kan-
skje?” spurte Agenten. ”Nei,” svarad Kjøp-
mannen. ”Er De Far hennar daa?” ”Nei,
eg er ikkje skyld med henne paa nokon
Maate; men dei Kinnarne, den fagre raude
Liten, den er eg stolt av!” ”Kor kann det
hengja ihop?” spurde Agenten forundrad.
”Jau,” svarad Kjøpmannen, ”den Liten er eg
stolt av, for den er komen fraa mi Kraam-
bud, og eg hev sjølv lagat han!” —
Dei, som ikkje vil hava Bladet len-
ger en Fjordungaaret ut, maa segja
ifraa i Tide, so me fær vita um det,
fyrr denne Maanaden er utgjengen.
Eg tykje endaa!l.
Lysingar.
Vor Frida Svanhild døde imorges,
8 Aar gammel.
Kristiania, den l4de Septbr. 1881.
Mina Hølaas, Andr. Hølaas,
f. Støre. ;
Begraves fra Kapellet paa Vor Frel-
sers Gravlund Mandag den 19de ds.
KLA
Det Norske Samlaget.
Udkomet er og vert um nokre Dagar
sendt Lagsmennerne: *"Lauvduskar*, Sam-
ling av ymse Smaastykke, IV. 121, Ark.
Ellest kjem ut iaar 1ste Bandet av Aasmund
Olafsson Vinjes Skrifter, 26—30 Ark. Denne
Boki er under Arbeid hjaa Boktrykkaren og
vert kringsend fyre Jol. Bøkerne sendest
ikkje til ’deim, som skylder Aarspengar.
Vinjes Skrifter kjem paa 10 Øyrar elder
mindre Arket fyr Lagsmenn; paa 20 Øyror
derimot fyr andre.
DE ;
Folkehøjskole i Drangedal
Fra 5te Oktober til Jul holder vi Skole
for voksne Jenter paa Gaarden Fostvedt,
Kroken i Drangedal. Der undervises i Mo-
dersmaal, Historie, Jordbeskrivelse, Regning;
Haandarbejde, Madlavning og Husstel, Sang.
Undervisningen koster 10 Kr. for hele Sko-
letiden, Kost og Logi paa omliggende Gaardo.
20 Kr. Maaneden. Man indmelder sig til
Gaardbruger Knut Fostvedt, Kroken pr.
Kragerø.- å
Efter Jul holdes Gutteskole i fire Maane-
der. Betalingen er 15 Kr. for hele Skoletiden.
Oddmund Vik. V. Ullmann.
(D. 7264).
Reisekammerat
for Amerikafarere,
6 Ark, indbunden 50 Øre, i Posten 55 Øre"
5 Expir. koster Kr. 2.25, 10 Explr. Kr. 4.00,
frit tilsendt.
Nikolai Olsens Bogtrykkeri,
Torvgaden 5 b
Reisekammerat for Amerikafarere heder
en liden Bog til 50.Øre, som i disse Dage
er udkömmet. Den indeholder mange nyt-
tige Oplysninger; fremstillede i et letfatteligt
og greit Sprog. (V. G.)
Denne lille Bog indeholder en nyttig
Anvisning i letfatteligt Sprog for Udvan-
drere, idet den giver Besked om Mynt, Maal,
Navne paa Konsuler, Gesandter, Forklaring
om Jernbaner, Postvæsen m. V. Dertil kom-
mer lidt engelsk Udtale af nogle alminde-
ligt forekommende Udtryksmaader.
(Budstikken).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
