Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Fedraheimen.
29de Oktbr. 1881.
Vant paa nasjonal Sans og paa Kjær-
leik til det Landet, me ælle skulde
tena og verja.
Kristeleg Skrivemaate —!?
Du hugsar kva me skreiv i f. N.
um ” Fedrelandet”. Dette Bladet hadde
skrivet mot oss, fordi me hadde sagt
nokot um Naturalismen, som det ikkje
likad, og me, som ikkje væl kunde
tigja til dette, svarad med aa for-
klara, kva me meinte um Saki i det
heile. Me sagde, at etter vaart beste
Vit var Naturalismen ikkje usedeleg,
og ikkje Brummel helder, og me prøvde
so godt me kunde aa paavisa detter
med di me lagde fram vaare Tankar
um den Romanen, som Fædrelandet
fann so usedeleg.
Til dette skriv no Fædrelandet i
No. 84 soleids:
Ogsaa ”Fedraheimen” er begyndt*)
at ile ”Dagbladet” til Hjælp og yde det
samme Natmands-Tjeneste som ”Verdens
Gang”. Heller ikke ”Fedraheimen” und-
ser sig altsaa for at optræde som Use-
delighedens Forsvarer — selvfølgelig
under Foregivende af, at der er ingen-
ting, som den ”likar mindre enn usede-
lege Bøker.”
Vi henstiller til den alvorligste
Overveielse for alle Maalmænd, der staar
paa Kristendommens Grund, om de med
rolig Samvittighed længer kan støtte
et Blad som ”Fedraheimen”.
Mot slikt er her ikkje meir enn
ei Raad, Fædrelandet fær gjera Greida
for seg for Retten. Der maa vera ein
Ende paa alt. Bladstyret for Fedra-
heimen hev difor i desse Dagarne inn-
stemnt Fædrelandsredaktøren for For-
likskommissionen, der han daa fær svara
for si Skriving so godt han kann.
(Innsendt.)
Til Fædrelandet*.
Naar den naturalistiske Diktningi
er usedeleg og umoralsk, fordi ho
viser fram Livet so raat og ufyset,
som det verkeleg er paa sine Stader,
— er so ikkje den kristelege Preike-
maaten, som dei ”fædreland”ske Prestar
brukar, like eins?
Det hev nok voret den verste
Kjettarskapen hjaa Grundtvigianararne
i dei Johnsonske Preste-Augo, at dei
hev preikat for litet um den fæle
Syndi og for mykjet um det gode.
Fyrst naar Mannen fær sjaa kor fæl
og syndig og urein han er, og kor
raatt og ufyset Livet er her i ”Jam-
merdalen”, — daa fyrst fær han Hug
til aa verta betre og liva eit skjikke-
legare Liv, meiner dei.
Og difyr maalar dei Johnsonske
Prestarne Livet ”i Verden” so svart,
so ramende svart. Og i Undervis-
ningi, som gjeng fyre Konfirmasjo-
nen, vert det 6te Bodet utlagt fyr
dei unge Gutar og Gjentur slik, at
mang ein Gong vaksne Folk kunde
raudna.” Og dette Bodet, som ”hand-
lar um Usedelegheit heilt igjenom”,
skal dei Unge læra godt, prenta det
inn i seg og hava det stendugt fyr
Augo, for at dei kan læra aa skyna,
kor stankande stygg Udsedskapen er.
Men er daa ikkje dette nokonlunde
det same som den fæle naturalistiske
Diktningi ”syndar” i? Ho viser og
fram Livet med all den Styggskap og
Vesaldom, som løyner seg under den
skinande Yta, — viser det fram, for
at Mannan kann vekkjast til Mothug
*) ”Fedrah.” har ellers ogsaa før havt en
kort Notits til ”Dagbl.s” Forsvar.
mot det vonde og til Arbeid for Reinsk-
ning og Framhjelp av det, som er
betre.
Men dei Unge, som les desse nye
naturalistiske Bøker, kjem til aa tenkja
paa so mykje styggt og fælt, at dei
lett kann dragast med av det, meiner
”Fædrelandet”.
Ja; men enn det 6te Bodet og
Smaagjenturne og Gutarne paa 14—
15—16 Aar? Alt dette, som skal ut-
greidast og granskast av dei unge i
den Alder, — ”Horkarle”, ”Løsagtighed
og Uterlighed”, ”den urene Synds korte
Glæde”? Og so burtetter —?
Er det ikkje, so Haaret vil reisa
seg paa Skallen din, naar du tenkjer
deg dei unge Gutar og Gjentur upp-
lærde um sovorne Ting, ”Fædreland”?
Ja, det er fælt. Det maa vera
det. Hadde det endaa voret naturlegt
for den Alderen aa røda um slikt!
Men det er ikkje naturlegt (naturali-
stiskt); det er mest ein ”Dressur”i det
Ufysne.
Elder er det ikkje so, ”Fædreland”?
Me vil so gjerna hjelpa deg, ”Fædre-
land”, i din fagre Strid mot Used-
skapen. Men — kor skal me byrja
fyrst? PP
Hr. Bladstyrar!
I No. 41 af Fedraheimen heve De
tekjet paa meg med ein Ofse og Ill-
skap, som synest meg so grunnlaus og
rettlaus. at eg ikkje heve stor Hug paa
aa gjeva nokot Motlegg. Eg vil difyre
berre beda om Rom til eit stutt Svar,
og det skal daa vera dette:
1) Eg heve aldri briskat meg med
mi ”Livsgjerning” elder freistat paa aa
faa nokon til aa tru, at eg aaleine kunde
orka slikt Storverk, so det Hengjenamn,
De gjeve meg (Mannen med ”Liys-
gjerningi”), synest meg er nokot av det
minst raakande, som De i all Dykkar
Dag heve skrivet.
2) Bg heve ikkje, sidan eg vart
Professor, gjenget fraa det, eg fyrr heve
lovat ("sagt plent nei”); eg skal berre
minna um, at det finst ei ”Erklæring”
fraa meg med Aartallat 1881, der eg
byd meg til aa gjera alt det, eg orkar,
fyre Bibelumskrifti; og eg hev ikkje
sagt, at eg berre vil ”gjenomsjaa” og
lata Andre gjera alt Arbeidet. At De
elder Andre, kann henda, hava ventat
meir av meg, enn eg er Mann fyre,
det synest eg ikkje er nokon Grunn til
aa skamskjella meg fyre, — allvist so
tidleg, fyrr De enno veit so vist, kor
myket eg kann magta.
3) De heve enno ingen Grunn til
aa tru, at Kyrkjedepartementet ikkje
vil godkjenna den Maaten aa greida
Arbeidet paa, som eg heve raadt til,
og altso helder ingen Grunn til aa slaa
paa, at eg dermed vilde hindra den
store Saki. Med Vyrdnad
Drrk Blix.
Kristiania, den 28de Oktbr.
Um Professorposten i Norsk skriv
Dagbl. mill. a.: ”De norske Landskabs-
maal, kan, tænker vi, stilles ved Siden
af de svenske, og det saavel i lingvi-
stisk som i historisk Betydning. Deres
ejendommelige Udvikling og deres højst
betydningsfulde Forhold til et af de vig-
tigste ældre Kultursprog, der for os
desuden har en speciel Interesse, har
gjort det til en Folkeopgave og en na-
tional Pligt for os at bringe dem ind
under en indgaaende videnskabelig Be-
handling.
Vi har imidlertid i denne Henseende
som i saa mange andre forsømt at gjøre
vor Skyldighed. Kun en eneste Mand
har vi lige til den senere Tid ejet, der
for Alvor gjorde Folkesproget til Gjen-
stand for videnskabelig Bearbeidelse, og
hvor genial denne Mand end var, —
det, som her skulde gjøres, var ikke én
Mands Arbejde.
Det vilde under normale Forhold
været den norske Landsstyrelses Sag at
tage sig af dette Forhold og gjøre bvad
gjøres kunde for at give Arbejdet paa
dette Omraade Fart. —Oprettelsen af flere
Stipendier til Understøttelse af rejsende
Sprogsamlere og Forskere vilde have
været en højst hensigtsmæssig Foran-
staltning, og for at Interessen for År-
beidet kunde vækkes og udvikles, dets
planmæssige ledelse og Resultaternes
tidsmæssige Bearbeidelse og Tilgode-
gjørelse sikres, vilde Faget — under
normale Forhold — allerede forlængst
have havt sin Lærestol ved Universitetet.
Alle praktisk-nationale og sprogligt-
videnskabelige Hensyn vilde have for-
’enet sig om at fremkalde en saadan
Forføining.
Men vore Forhold har ikke været
normale. Vor Regjering, der er ind-
sat af Folket og udnæynt af Landets
Konge i den Mening, at alle vore
nationale Interesser i den skulde finde
sin vaagne Tolk og sit sikre Værn, har
fundet, at Kjærligheden til, Interessen
for og Troen paa det mnationale ingen
nye Støtter trængte, og i Overensstem-
melse dermed har den styret.
Det blev altsaa Storthinget, der her
som overalt, hvor det gjaldt store na-
tionale Interesser, maatte tage Initiativet.
Og hvad der, som Sagerne stod, i Sær-
deleshed maatte gjøres, var at skaffe
vort Folkesprog en Repræsentation ved
den nationale Højskole. Storthinget
vidste dette, og den handlede derefter.
Men Sagen strandede — paa den
kongelige Regjering. Thi Kjærligheden
til, Interessen for og Troen paa det
nationale trængte ingen ny Støtte.
— Det sproglig-bistoriske Fakultets
Flertal bestod af DHrr. Prof. Schjøtt,
J. E. Sars, Lieblein, Blix, Skavlan, G.
Storm, Unger, Bang og Weisse. Naar
disse Mænds Mening kunde oversees af
Hensyn til Minoritetens, saa maa denne
bave talt overordentlig store Autoriteter.
Hvem var da Minoriteten?
Minoriteten bestod af Herrerne I. P.
Broch, Sofus Bugge, L. L. Daae, Friis,
Monrad, Rygh og Joh. Storm. Af disse
har Hr. I. P. Broch selv erklæret, at
han ikke besidder tilstrækkeligt Kjend-
skab i denne Sag. DHrr. L. L. Daae
og Prof. Monrad kan formentlig sættes
ud af Betragtning. Hr. Joh. Storm
vejer heller ikke meget i dette specielle
Spørgsmaal; Fagmand paa dette Om-
raade er han ikke, uden forsaavidt som
han har søgt at støtte DHrr. Daa og
Monrad i deres rabulistiske Skriverier
mod Maalsagen; Hr. Friis, der er Pro-
fessor i Lappisk, gjør intet synderligt
Indtryk, naar han polemiserer mod det
norske Professorat paa Grundlag af, at
Specialprofessurer ansees videnskabe-
ligt fordærvelige; Hr. 0. Rygh er en
fremragende Archæolog, og Hr. Sofus
Bugge — Hr. Sofus Bugge bliver kort-
sagt den eneste.
Det er altsaa Hr. Sofus Bugge, der
har Fortjenesten af at have staaet
Skjærmbræt for en unational Regjering
under dens nyeste nationale Bedrift.
Hr. Sofus Bugge er en Mand, hvis
Navn ingen næyvner uden oprigtig Ve-
neration. Men naar han i Tillid hertil
har troet at kunne tage Ansvaret for
den Gjerning at hindre Nationen i paa
forsvarlig Maade at skjøtte en af sine
vigtigste nationale og videnskabelige In-
teresser, — da maa vi beklage dette for
hans egen Skyld. Thi det er ikke Vi-
denskabsmanden Bugge, der her har talt;
den Mand, der her har optraadt, er den
Sofus Bugge, der paa offentlig Bekost-
ning har indsamlet vore Folkeviser for
saa at sende dem til Danmark og der
lade dem indflyde i Samlingen af
danske Viser som Pendanter eller Va-
riationer af disse; det er den Mand,
der altsaa ogsaa før har kunnet ofre
nationale Skatte for andre Hensyn —
det er ham, Nordmændene nu skal takke
for, at deres gamle Nationalsprog frem-
deles skal
Højs kole:”
Henrik Ibsen hev skrive eit nytt Spel-
stykkje: ”Gjengangerne”.
være forvist fra Norges
Nikolai Sörensen;, som Vinterdagen
slapp ut or Fangeholet, held i desse
Dagarne politiske Foredrag i Kristia-
nia’s Arbeidarsamfund um dei uproduk-
tive Kapitalarne i Landet.
Presten Storjohann er reist til Åme-
rika; han vil sjaa korleids Kyrkjestellet
er der vest.
Ved Sagerne, ein Forstad til Kristia-
nia, er det skipa eit nyt Arbeidarsam-
fund. Der er no 4 slike i Hovudstaden.
Professor Bluntsehli i Heidelberg er
daaen. Han var ein av dei mest du-
gande tyskeduristar, serleg hev han skrive
um ”Folkeretten”.
I Irland er det urolegt. —Førararne
for det irske Samlaget (Landliga) er
sette fast, og det hev øst upp Folket
mykje.
Lysingar.
Politiske Foredrag.
Onsdag 26, Torsdag 27, Fredag 28.
Lørdag 29 alle Dage Kl. 8, og Sønda:
30 Oktbr. Kl. 6 Aften holder Overrets-
sagfører Nikolai J. Sörensen politisk
Foredrag i Kristiania Arbejdersam
funds store Sal. Anledning til Imøde-
gaaelse gives.
Adgangstegn å 25 Øre løses ved
Indgangen.
EE KO ERE SE NPR
Folkehøjskolen i Drangedal
paa Fostvedt, to Mil fra Kragerø, begynder
for voksne Gutter den 9de Januar og varer
i fire Maaneder. Skolepengene er 15 Kr
for hele Tiden. Kost og Logi paa Gaardeuv
omkring for 20 Kr. Maaneden. (D. 8345.)
Oddmund Vik. V. Ullmann. p
Maanedsmødet i Dranged:
ved Folkehøjskolen holdes for Novembe
Søndag den 13de og Mandag den 14de Kl.
10 Form. Fri Adgang. (D. 8348.) .
Ao-5Bokx
ved Andreas Austlid,
Vestmannalagets Utgaava, J. W. Eides Forlag,
kostar 25 Øyror innb.
4 Bøker fritt i Posten ... Kr. 1.00.
EE NE DD
NE ge RD Du
naar ein sender Pengarne i betalt Brev til
Bokprentar J. W. Eide, Bergen. Å
L.
Syn og Sagn,
et Maaneds-Blad nærmest for Ungdom,
men, udgivet af $. Knutsen. Nr. !
2 Aog 2 Bj, 3 og 4 AG&Beru*
kommet og indeholder:
Syn og Sagn. — Den som kunde faa si
et Ønske. — Hjertelaget (med Billede). *
Mari i Maridalen. – Den slemmes Mølje
Forskjelligt. — Gaader. — Over Dørstokker.
(med Billede). — Morlupdensuben, — Aldeles-
ingentingianere. — Den den stor
— 5.00
ille o
Trøster. — Den store og den lille Tænken
— fi Utferd og ei Heimvending. — To Slag:
Skikkelighed. — Gaader. — En af vore Kjæm-
per (med Billede). — Kongen, som lod sir
narre. — Den lyse og den mørke Søster. -
Barndomsminderne. — Gaader. —Opløsningé
— Han, som har Lykken med sig. — Fyø,
endnu hun vidste deraf (med Billede). -
Folkevæbningssamlag. — Har ikke Norge 0;
Danmark endnu lidt tilovers for hinanden
— Brev fra den Vesle. — Et uheldigt Bil
lede. — Før og nu. — En af de gamle Skoi
lemestre. — Forskjelligt.
Bladet koster 33 Øre for Halvaaret
og kan bestilles pas alle Posthus og i
Expeditionen Torvgaden 5 b, Kristiania.
For mindst 10 Exemplarer gives 25 23
Rabat.
Kristiania.
Nikolai Olsens Boktrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
