Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Fedraheimen.
16de September 1882.
for, ”hvad der er til øiensynlig Skade
for Riget,” — og den praktisk forsøgte
Fortolkning af Decisionsmyndigheden,
saa har vi et saadant Billede af, hvad
derdelsallerede er fremtraadt, dels agtes
og kan ventes sat i Scene af Fortolk-
nings og Magtspørgsmaal med Hensyn
til Grundlovsbestemmelser, at der ikke
behøves de foreliggende Forslag til
Forandringer, for at der kun skal være
et Vrængebillede tilbage af Fidsvolds-
værket, og Folket blive magtstjaalet
for Nutid og Fremtid.
Skal dette ske? Det er nu Spørgs-
maalet i vort Samfund, Spørgsmaalet
om vort Samfund. Afgjørelsen træn-
ger paa. — —
— ”Man har brændt sine Skibe;"
der er intet Tilbagetog muligt, intet.
Det kunde ligne en Trusel, det er selv-
følgelig kun en Erklæring, at herpaa
vil de, der selv har valgt og sagt Or-
dene, falde, om de ei kan seire.
Der stilles da Folket Valget, saa
faar da Folket vælge. Det er dog
den øverste Magt til at løse Striden,
om Norges Grundlov fremdeles skal
med Ret bære sit Indsegl: ”Norge er
et frit og selvstændigt Kongerige,”
eller om det kun skal være et Minde
om, hvad den engang vilde bringe og
bragte, men som letsindigen blev bort-
givet eller listig forøvet.” —
Kristiania, den Sde Septbr.
For Byarne tek Høgre no til aa
skjelva.
Tiandet hev dei misst fyrr.
lengje dei hadde Byarne, tottest dei en-
Men so
daa kunna klara seg.
Men no skjelv dei for, at Byarne og
kann verta sjølvstendige.
Den strøste og megtigaste av alle
Byarne utanfor Kristiania bev no sagt,
at han ikkje vil vita av det radikale
Morgenbladsstyret lenger. — Bergen vil
hava ei Regjering, som kann skaffa Fred
og Framgang i Landet. Og naar sjølve
Bergen segjer eit slikt Ord, kven veit,
um daa ikkje dei andre kjem etter?
Det er mang ein klok Bymann, som
forstend, at der ingenting lenger er aa
vinna for Byarne med aa stydja MMor-
genbladets Velde.
Der er stor Faare!
— Og difor gøyr Høgrebladi fælt
paa Bergen og dei liberale bergenske
Tingmenn; kansje det kunde skræma
litt. Og Aftenposten — arme Kroken!
— tek til aa bruka Å. B. Rustads
politiske Vaapen mot Byarne; Skræm-
ingi med Krig.
— Ja ja! Høgre hev væl ikkje stort
annat aa fara med no. Og ein kann
ikkje undrast so mykje paa, at dei i
Dauds Naud brukar slike Vaapen, dei
megtige er, — um dei er aldri so lite
”blanke”.
«Verden lønner ikke anderledes. Olai
Haneborg er ein Mann, som me hev
vondt av.
Han skulde gjera det beste han
kunde, han stakkar, og dreiv paa med
Myrmenn, so det rauk etter: Han vilde
”berga sitt Parti og sitt Land”, vilde
Olai Haneborg, og han ofrad sandelig
baade Pengar og Arbeid for denne gode
Saki.
So tapte han. Og det var ille nok.
Baade Pengarne og Strævet var kastat
burt; det einaste, han fekk gjort, var
aa skaffa Vinstre 4 nye Valmenn.
Men Olai Haneborg skulde røyna
det som endaa verre var.
So lengje Striden stod paa, tagde
Høgrebladi um Olai Haneborg. Dei
beidt seg liksom for gode til aa nemna
ein slik Hjelpesmann. Dette kunde no
vera leidt nok. Men daa. han hadde
tapt . ..
Ja, daa han hadde tapt, so vart Olai
Haneborg jagad paa Porten.
”Partiet kan ikke være ansvarlig for,
hvad en Enkeltmand gjør”, meinte det
gudelege ”Fædrelandet”.
Olai Haneborg skulde no hava Skuldi
Prestarne, som hadde teket
imot Haneborgs Myrmenn, og Regje-
aaleine.
ringi, som hadde forsømt aa ”paaanke”
den Greida, — dei stod utanfor no, na-
”Partiet” kunde ikkje vera
”ansvarligt” for slikt, kann ein vita.
Og Olai Haneborg maatte attpaa
Kjøpet høyra, at kanskje var det han,
som var Skuld i, at Høgre i det heile
turligvis.
tapte! Det var Vaarherre, meinte ”Fæ-
drelandet, som hadde straffat Høgre for
Haneborgs Skuld, — dette reine, uskyl-
dige Høgre, som Haneborg hadde flek-
ket til med sine stygge Myrmenn.
— Det maa vera fælt for Mannen
aa faa slik Takk, etter alt det Strærvet
og alle dei Skillingarne, han hev ofrat.
Men — Verdi lønar ikkje likare, Hr.
Olai Haneborg! — Det skulde du ha
tenkt paa fyrr.
Men ein Ting skulde me gjeva my-
kje for aa faa vita.
Og det var, kva ”Fædrelandet” vilde
ha sagt, dersom Høgre med Hjelp av
og Jølsters
hadde vunnet i Akershus.
Haneborgs Myrmenn —
Høgreflokken er altfor moralsk, sukkar
”Fædrelandet”.
.”Høire duer ikke til at bruge Ven-
stres Midler; det har ikke den tilstræk-
kelige Paagaaenhed og Hensynsløshed i
at bearbeide og opvigle sine Folk ved
usande mod Modstan-
derne,” — sukkar Fædrelandet.
Stakkars Høgre. Kor skal det gaa
med eit Parti, som liver midt 1 ei syn-
Beskyldninger
dig Verd, men er sjølv so reint og tru-
skyldigt som eit Barn paa Kyrkjegol-
yet?” — Det kann aldri gaa godt med
eit slikt Parti. — Ak, hvor jeg angrer,
at jeg har været saa dydig, sagde ei
gamal Jomfru.
— Ja, kor skal det gaa med eit
Parti, som er so ærlegt og truskyldigt,
at det aldri hev kastat med Pukkstein,
aldri hev blaaset paa Taakelur, aldri hev
gjort Myrmenn, aldri hev aatt eit Mor-
geublad elder Fædreland, som kunde
koma med usanne Skuldingar mot Mot-
aldri
elder Skulegutar ikring paa ÅApgitasjon,
aldri hev brukt blaae elder gule Røyste-
setlar, aldri bev ”tilsagt” Folk til aa
møta upp og gjera Konstitusjonseiden,
standarar, bev sendt Sakførarar
aldri hey skræmt med Krig, med Repu-
blikk, med Unionsuppløysning, med Kyr-
kje-Nedriving, med Hellenbach, med
Borkebraud, med dei ”store utanlandske
Kongarne,” med ”Medborgeres Helbred
og Liv, med Uppsegjingar av Gjeld,
med Negtingar av Laan —? Kor skal
det gaa med eit Parti, som liver midt
iei vond Verd, og som er so heilagt?
— Ja, me hev vondt av Høgre. Det
elskar sin Næste som seg sjølv; det agi-
terar aldri; det skriv og talar so fagert
um sine Motstandarar; det segjer San-
nirigi um sine eigne likso væl som um
dei andre; det avviser Olai Haneborgs
Myrmenn likso væl som Lier-Myrmen-
nerne; det ”tier med sine Tvil” um Tru
Korleis skal eit slikt
Parti kunna klara seg? — ”Ak, hvor
jeg angrer, at jeg har været saa dydig !”
oa
og Kristendom.
* *
Skuleguten Å. B. Rustad vil vera
kjend paa mange Stader i Akershus.
Med Hjelp fraa Novemberlaget foor han
ikring fraa Hus til Hus og skræmåe
med Krig, so-at alle Kjeringar i Asker
og Bærum var visse paa, at Svensken
kom um Tirsdagen, dersom ikkje Asker
og Bærum valde Høgremenn um Maan-
So foor Skuleguten til Eids-
voll og prøvde paa same Maaten der.
dagen.
Men i Bidsvold er der nok ikkje so mange
Kjeringar. Skuleguten kom ingen Veg;
dei, han snakka med, var for kloke for
Hr. Å. B. Rustad. Og Høgre kunde ikkje
hjelpa ham. So vart Guten vond; ”Høire
her i Bidsvold er noen store Saue-huer,”
sa”n, og so risste han Dufti av Styvlarne
sine og reiste. Men — Verdi er vrang.
A. B. Rustad hadde gløymt etter seg
eit Brev; det vart funnet, og lydde
soleis:
”Christiania 5 Septbr 1882.
Hr. Fabrikeier Bakke-Viig,
Dal Station.
Bæreren heraf, Herr A. B. Rustad,
der har virket med meget Held i Bæ-
rum og Asker, og hvem man hovedsa-
gelig har at takke for det heldige Ud-
fald af. Valget dersteds, antager jeg
ogsaa kunde gjøre sin Nytte oppe å
Eidsvold, hvorfor jeg anbefaler ham til
Dem, som en fuldkommen paalidelig
Høiremann”, og beder Dem retlede ham
paa bedste Maade.
Med Agtelse ærb.
A. 0. Haneborg. —
— I Grue hadde Høgre for Aalvor
prøvt aa innbilla Folk, at naar Vinstre
kom til Magti, skulde dei gamle Kje-
ringarne, som ikkje lenger kunde liv-
næra seg, drepast.
I Gol i Hallingdal var det mange,
som hadde late seg narra av Høgre-
Skræmingarne um Krig.
Det same høyrer me fraa Borgesys-
sel (Smaalenene).
Ja ” Aftenposten” prøver no aa skræma
sjølve Byarne med ”Uroligheder.”
— Stakkars Høgre, som ”ikke har
den tilstrækkelige Paagaaenhed og Hen-
synsløshed !” Kor skal det gaa med eit
slikt Parti? —
Stortingsval. I Borgesysla er valde:
Statsrevisor Hjorth, Bønderne J. Lien
og A. 0. Huser og Sakfører Nikolai
Sørensen. (Varamenner: L. Johnsen
Lisleby, A. Chr. Haneborg, Th. Fun-
derud og P. Pedersen Skirød.)
Paa Austupplandi: Bonde L. P.
Hektoen, Statsrevisor Å. Jacobsen,
Bønderne M. Mortensen, E. Gléstad
og O, Hjelmstad (Varamenner: 0.
Arvesen, B. Torp, W. Konow H. I.
Storeng, L. C. Høegh).
I Vestagder: Utskiftingsformann G.
P. Holmesland, Kyrkjesongar B. Rei-
erson, Skipseigar Julius Olsen og
Bonde Søren Jaabæk.
Paa Rogaland er valde: 0. Eske-
land J. M. Ueland, N. L. Kolbenstvedt,
Hans Øverland og Utskiftingsformann 0.
Berge.
Paa Hordaland er valde: Nils
Jul, B. Haugland, H. L. Saakvitne,
Nils Skaar og Wollert Konow.
I Sogn og Fjordarne er valde:
Å. Tonning, Jakob Sverdrup, E. Lilje-
dahl, K. Kirkhorn og 0. Blehr.
Paa Mørerne er valde: M. Aarflot,
O. Nilssen, I. Olafsen, H. P. Bjering,
Sæmund Vik.
I Uttrøndelagen: D. Ivorsen, N.
Melhus, D. Sæter, J. Reitan.
I Sudupplandi: R. Leer, 0. Sø-
rum, Å. Eege, P. Sønju.
I Nordland: GC. Havig, S. Arc-,
tander, S. Nilsen, O. Dahl, P. Andersen,
I Bergen: G.C. Krogh, 0. Sparre,
F. Gade, J. Lund.
L Trums: T. 0. Fosse.
Alle er Vinstre.
I Egypten hev Kngelsmennerne no
slgra yver Årabi, so det ser ut til, at
det er slut med Ufreden.
Lysingar.
Qvams Skole.
er tilflyttet den forhenværende Mariboga-
dens Skoles Lokale, Maribogaden No. 11.
Alle Middelskolens Klasser er i Virksomhed,
ligesaa det etaarige Middelskolekursus for
ældre paa Latin- og Engeisklinjen, Latin-
gymnasiets iste Klasse og begge Realgym-
UNE Klasser. Flere Elever kan nu mod-
ages.
Om Trontalen den
21de Juni 1882.
Et velment Ord til det norske Folk.
Af en Fedrelandsven.
(Særaftryk af ”Nordmanden”.)
Pris 10 Øre, frit sendt i Posten. For I
Krone sendes frit 20 Ekspl., for 2 Kroner 50-
Betalingen kan sendes i Frimærker. For 3
Kroner sendes 80, for 4 Kroner og derover
30 for hver Krone.
sNordmanden*s Ekspedition,
Torvygaden 5 b, Kristiania.
Overretssagfører Kr. J. Olsen,
Torvgaden 5b. Kristiania,
udfører Retssager, Inkassationer m. V.
Abonnement paa
Bergens Tidende
— frisindet Dagblad —
kan tegnes paa enhver Postanstalt fra
Iste og l5de i hver Maaned. Bladet
har sat sig som Formaal at arbejde
for Folkets sunde Udvikling og Frem-
skridt paa alle de Felter, som kan
gjøres til Gjenstand for Undersøgelse
og Debat i Pressen. Ved Siden af
Meddelelser om de nyeste Begivenheder
i Ind- og Udland, af hvilke de vigtig-
ste indeholdes i de daglige Telegram-
mer, søger Bladet ogsaa at give sine
Læsere Anledning til at følge med Ti-
den 1 alt det, som tildrager sig mest
Opmærksomhed i Tænkningens og Aan-
dens Verden i de store Kulturlande.
Forøvrigt indeholder Bladet stadigt
Opsatser om Dagens Spørgsmaal, ud-
førlige Handels- og Skibsefterretninger,
deriblandt Torvepriserne fra de vigtigste
norske Byer, Kunst- og Lateraturan-
meldelser, Korrespondancer, Reisebe-
skrivelser, Fortællinger, Digte, Fraklip-
ningsføljeton osv. Det har sin egen
Storthingskorrespondent, der meddeler
de nyeste og paalideligste Efterretnin-
ger fra vor Nationalforsamling gjen-
nem Korrespondanser og Telegrammer.
For de averterende bemærkes. at
”Bergens Tidende” holdes af alle Sam-
fundsklasser og er for Tiden det mest
udbredte Dagblad her i Landet uden-
for Kristiania.
Bladet, som udkommer hver Søgne-
dag i stort sexspaltet Format og mindst
1 Gang ugentlig med Tillæg, koster
for indenbys 6 Kroner og for udenbys
T Kr. 10 Øre (iberegnet Postporto) for
Halvaaret.
Bergen i Juni 1882.
Udgiveren.
Kristiania.
Nikolai Olsens Boktrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
