Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det norske Feldttog i Aaret 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 21
hvilken Tid Enhver kunde degive sig bort — dog
angiver Commandaitten, i sin Rapport, sig selv
for Krigsfange. Befynderligtl ved saadanne Lei-
ligheder pleie andre Commandanteez at nearschere
Ud i Spidse-ti af deres Garnisoner, med flyvende—
Faner og brændende Lunter, til deres egen Art-vee-
og tillige at gjore sig meget tilgode over deniie
Ære., " — ·
Da nu Commandanten ikke kunde forlade
Fæstniitgen, saa havde det været den Næsteom-
manderendes Pligt at samle Garnisonen og i
Spidsen as den marschere til sin Armeez han vae,
saameget mere opfordrer hertil,’ som de Svenske
skal have erklærer, at de ikke vare ganske visse
paa, om ikke andre Afdelinger af deres Arme-
kunde være saameget avancerede, at Garnisonew
vilde stode paa dem.
I det Sted gik de, der ikke vilde forblive
hos Fienden, efterat have faaet deres Toi paa
Myggen, ligesom en Flok Faar, deres Vei til
Moss.— —·—·’De Commanderende, hvis Sag det var»
at anordne Tingene, lader saaledes til ikke at
have havt det fjerneste Begreb om, hvorledes
man maa forholde sig i Krig.
I sin Rapport beklagee Commandanten» den
sorgelige Pligt, han maa epsplde, ved at tilkjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
