Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
halv glemte og helt uforståelige latinske remser fra den
katolske tid. Dette gælder dog altsammen ikke nogen
kirkelig allesjælesfest, som det kunde ligne, det er festen
for de kære afdøde, de, som for lange, lange tider siden
lukkede deres öjne. Først kalder man de døde sammen,
som forlod folket i ældgamle dage; dem kalder man på
ved hjælp af, hvad de kender og har kær, stammens trylleformler
og sangene, som hører dertil, trommespil og raslen
af skralder. De senere døde, de gamle fra »messe-tiden«,
var jo fortrolige med alt, hvad der hørte til messetjenesten,
og, for at man kan lokke dem frem og få dem til at
komme, ikke som fremmede, men som kære gæster, der
kendes ved de gamle steder og finder sig vel, hvor de
kommer, så sørger man for, at de kan høre kirkeklokken
og Spaniernes messesange. Man venter da, at de vil være
villigere til med mildt sind at modtage de ofre af fødevarer,
som stammen yder.
Mange tilsvarende skikke findes hele verden over med
offergaver til de døde i hjemmet eller på gravene, men
dem forbigår jeg her for at gå tilbage i tiden. Det er ikke
blot nuomstunder, at man træffer slig tankegang hos vilde
eller barbariske folkefærd, tilsvarende skikke findes hos
oldtidens mest fremskredne folk.
Først altså Vedafolket. Imod sydost ligger sjælenes
rige, i den retning hegnes med måtter en plads, og den,
som ofrer, vender sit ansigt der henimod. Først tilberedes
mad til døde, en blanding af ris og kød, sammen med
andre fødemidler. Derpå graves tre små huller, som
dækkes med græs, en tændt brand lægges ved hullerne for
at fordrive de dæmoner, der mulig indsniger sig sammen
med fædrenes sjæle. Når det altsammen er skét, kalder
den, som ofrer, på sjælene og siger: »kommer nu, I fædre,
på eders gamle, dybe stier, giver os en smuk ejendom,
rigdom, sundhed!« Mindes han de afdødes navne, nævner
han dem, idet han hælder vand først i det østlige af hullerne
og siger: »N. N., tvæt dig, ligeså dine følgesvende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
