Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hør hvad de lærer, læg jer det på sinde,
imens Gud la’r jer leve her på jord,
thi klart de siger, også de har levet,
og I skal dø som de, nar mindst I tror.
Ja, også vi har levet, spist og drukket,
har haft som I den grønne jord til hjem,
men se nu her, hvad ormene har levnet
af os, som lå i gravens mørke gem.
»Jeg var saa stærk og smuk«, — »jeg var af adel«,—
»og jeg var rig«, — »jeg var en ansét mand« — ...
»Jeg mistet har min rigdom«, — »jeg min visdom«, —
»jeg kraft og skønhed«, — »jeg min adelstand.«
Vor nögne sjæl, og så hvad godt vi gjorde,
vi kan vor Gud, vor dommer vise kun; —
forsag da verden, afsky lastens veje,
og sjælen skjul i dydens klædebon!
Og, om I spørger efter vore sjæle, —
fra himlen fjærnt, i skærsilden de bo,
i luer brænder de for at betale,
den skyld, hvori de står til himlens Gud.
I flammer er de, hæse de sig råber,
at I skal bede for dem en og hver,
at de maa fries fra det mørke fængsel, —
o skynd jer, skynd jer, tøv dog ikke mer!
Til Eder vil vi råbe, slægt og venner, —
når her I over kirkegården gå,
da bed til Gud, at han vil fri den døde
af skærsild ud, — ak der vi dvæle må.
En kærlig gave, messe eller faste,
en altergang, en stille bön til gud,
det kan os lindre, korte af vor vånde,
ja, rive os af afgrundsflammen ud.
I gode præster, I som os har ledet,
imens vi var paa jord, mod frelsens dör,
ak, tænk dog end med kærlig medynk paa os,
skænk os de goder, som vi ejed för!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
