Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
længselsfuldt ventede, omsider kom, tog det grædende barn i favn,
kyssede og kærtegnede det og gav det sukkergodt.
TÅREKRUKKEN.
I året 1830 havde en svær tyfusepidemi hjemsøgt byen
Clamecy i Frankrig. I løbet af få uger blev blandt mange
andre en halv snes unge piger båret til deres sidste
hvilested. Især et af dødsfaldene var tungt. Pigen var 18 år
gammel, god og smuk, sine forældres glæde, og de var
nær ved at miste forstanden, da hun blev bortrevet fra
dem. Især gik det moderen nær. Det gjorde alle ondt at
se hende, hun gik fra kirkegården til kirken og fra kirken
tilbage til gravene, krævede af Gud sin datters sjæl
og af jorden hendes legeme. Naboerne, som troede at
göre en god gerning imod hende, sagde til hende, at hun
jo måske kunde få sin datter at se Allesjæles nat.
Tanken greb hende og kort för midnat, da festen var
ringet ind, gik hun ud til kirkegården, blev stående at
vente ved vejen, hvor den drejede om til byen. Næste
dag blev naboerne overraskede ved at træffe hende glad og
frimodig. Hvad var der skét?
Hun fortalte: »jeg ventede så længe, så længe og troede
tilsidst, at det altsammen var indbildning, da jeg dær, hvor
gaden drejer af, opdagede en stor mængde lys, som
bevægede sig. Det varede ikke længe, inden de første af de
dødes skare kom, men hvor mange dog, hvor endeløs
mange! det var, som om de aldrig skulde nå forbi mig.
Allevegne søgte jeg efter min datter, men forgæves. Da
blev jeg Store-Peter va’r, ham, der er død for en række år
siden.« »Hvem søger du efter?« sagde han. »Min datter,
min datter, hvor er hun?« »Hun er endnu langt borte,
du får hende ikke så snart at se!« De dødes skarer gik
forbi, og jeg syntes, de fik aldrig ende. Endelig blev dog
rækkerne tyndere, og jeg så tilsidst kun nogle få flakkende
lys, som også drog forbi mig. Omsider opdagede jeg
langt borte en skikkelse, som nærmede sig ganske langsomt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0072.html
