Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vi er alle døde, venter du, til lysene slukkes, dør du af
rædsel!«
I byen Kamnitz i Tysk-Böhmen er det gammel skik,
at der Allesjælesdag holdtes fromesse i Maria kapellet. En
gammel kvinde havde besluttet at ville være med. Hun
vågnede ved midnatstide, og da månen skinnede klart,
troede hun, at det var dag, ilede til kapellet, hvorfra hun
hørte orgelspil og så lysglans. En gammel morlille vinkede
til hende ved dören, at hun ikke måtte gå ind, men
hun agtede ikke derpå, trådte nærmere og så den præst,
der for mange år siden havde viet hende, og som længe
havde været død, forrette altertjenesten; om alteret riddere
i strålende rustninger med deres svende, kirken fyldt til
trængsel af mennesker i underlige gammeldags klædninger,
og forstod nu, at det var de døde, der én gang om året
har lov til at gå i kirke og høre messe Allesjælesnat. I
det samme slog klokken ét. I et nu slukkedes lysene, alt
forvandt, og hun var ene i den mørke kirke.
Da kirkebetjenten tidlig om morgenen lukkede op,
fandt han den gamle, der fortalte, hvad hun havde sét,
men såsnart solen brød frem, sank hun død om; thi den,
der har været med ved de dødes messe, får aldrig solen
mere at se.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
