Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
midnatstide slæber en ligbåre om kirken. Samme nat kan
en fortryllet piges lænker løses, og man kan tvinge de
døde til at give sig en usynlighedskåbe, om man lægger
sig på alterets trin, så hver sjæl, der med de levende går
op at ofre, må træde på en.
*
BESØG VED GRAVENE.
De to festdage, Allehelgens- og Allesjælesdag besøger
levende de døde. Enhver drager omsorg for sine nærmeste;
alle mødes på kirkegården, unge og gamle, fattige og
rige, i talløse skarer, alle sørgeklædte. Der omtales, at
der fra Bryssel 1. November omtrent samledes 45,000
mennesker på kirkegården, 2. November omtrent 15,000 (1897).
I Paris skal skikken med besøg ved gravene været gået
stærkt i glemme, men efter belejringens og kommunens
rædsler, da dødens og gravens alvor kom folket nær, og så
mangfoldige familier i den store verdensstad fik sorg,
optoges atter besøget hos slægtens døde på kirkegårdene.
Fra Neapel siges der årlig at skulle samles 50-60,000 ved
gravene (1891).
Kvinderne standser ved gravene, stænker venners og
slægtninges grave med vievand, som læsker sjælene i pine.
De medfører kranse af vedbend med røde bær, smykker
gravminder med guirlander og buketter af efterårets sidste
grönt og blomster. Grædende grupper omgiver de friske
grave, hvor sorgen over dødens skilsmisse endnu er ung
og stærk. I Tyrol anmodes præsten om at komme og
bede ved gravene for de dødes sjælefred. Små pengestykker
gemmes i Schwaben ved gravminderne, og börnene
opfordres til at se efter, om den afdøde ikke har tænkt
på dem, og der er fortællinger om, hvor stærkt börn er
blevet grebne af taknemmelighed mod de døde, som huskede
dem under deres egen lidelse.
Af blomster og grönt er der jo ikke i det sildige efterår
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 01:29:59 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/fhfjul/1/0086.html
