Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
krogen ved dören, i halmen, har stavkarle og trælle plads.
Horn og bægere fyldes af de store ølkar, de bæres om, går fra
hånd til hånd, tömmes og fyldes atter. Der drikkes skåler,
»bæres øl over ild«, med den som sad ligeover for. Man
drak i hedenskabets tid de gamle guders skål, idet man
hver gang nævnede navnet, til hvis ære bægeret tömtes,
senere St. Martins skål, St. Bents, Hellig Olafs, samt Guds
og Kristi skål. Desuden skåler for afdøde, især da ved
arveøl, og der slår gny og bulder fra den store forsamling.
Men pludselig bliver der stilhed, løfter begynder man at
aflægge.
Da folk var komne til sæde første juleaften stod Hroar
op og sagde: »her træder jeg op på bænkestokken og
aflægger det løfte, at jeg, för næste jul kommer, vil bryde
vikingen Sotes gravhöj op!« Ved et bryllup, da bordene
var opslåede, og folk var komne til sæde, steg brudgommen
Herstein frem over bordet, og gik derhen, hvor der lå en
sten, satte den ene fod på den og sagde: »det lover jeg,
at jeg vil göre Arngrim landflygtig, förend Althinget i
sommer er sluttet, eller også vil jeg sørge for, at sagen bliver
afhængig af min bestemmelse.« Derefter trådte han op
på sit sæde bag bordet. Endnu nævner jeg Find Svendsen,
der en vinter om julen, da folk var komne til drikkebordet,
sagde: »vidt omkring göres der nu løfter iaften,
hvor der ikke er bedre at være end hær. Nu gör jeg det
løfte, at jeg skal tjene den konge, som er den höjeste og i
alle henseender fortrinlig fremfor andre.« Folk troede, at
han mente Hakon Jarl, men Find vidste at göre forskel
på en konge og en jarl og havde himlens og jordens almægtige
Gud i sine tanker. Især er jo løfterne blevne berömte,
der aflagdes af kong Svend og Jomsvikingerne ved
arveøllet over Strutharald.
Alle lytter til løfterne, og bulder og gny rejser sig fra
forsamlingen, når en af mændene påtager sig at udføre en
stor og farefuld dåd.
Udenfor er det mørkt og koldt, det er midvinters tid,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
