Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMMELNORDISR JUL 95
»Er det kun blændværk mig tykkes at skue, hvad heller
kommen er gudernes skumring?
Tager de døde nu ganger med spore, eller fik heltene
hjemlov til jord?:
Hun går da ind til Sigrun:
»Ud gak nu, Sigrun, fra Sevatjælde, om det dig lyster din
konning at finde,
åben er höjen, kommen er Helge, ham rinder blod af
gabende vunder;
ædlingen bad dig de dråber at stille!«
Men da de skilles, siger Helge:
»Tid er at ride ad rødmende veje, lade den blege ganger
betræde
luftens de lydløse, flygtige stigr, fjærnt ud i vest over
himmelens broer,
did må jeg nå, inden hanerne galer, vækker i Valhal de
seirende helte.
Altså, da natten kommer oplukkes höjen, den døde
færdes for atter, når banerne galer og varsler solopgang,
at kunne være tilstede på sit leje.
Ligeledes omtales det i Njals saga, at den døde Gunnars
höj stod åben, da mørket faldt på, han var munter
og kvad en vise, der kunde høres udenfor. Torstein
Torskebider, der er omkommen, modtages en aften i høst af
dødningevenner i den åbne höj. Om natten rejser den
døde Torgunne sig af sin kiste og laver mad til de levende,
der fører hendes lig. Da Hervör spörger om vej til Hjörvards
Höje, svarer fårehyrden hende: »efter solens nedgang
tör ingen bær opholde sig under åben himmel. og
han föjer til: »det er vist ikke rigtigt fat med dig, siden du
om natten er nysgerrig efter de ting, som få tör indlade
sig med midt om dagen.« Men da solen var gået ned,
begyndte der en stærk dundren og höjildene blussede.
Hvad der gælder de døde sker også med alle slags
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
