Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GAMMELNORDlSK JUL 99
mets dör eller den linie som tagdryppen afmærker, sætter
grænse for vætters og dødningers magt.
Der fortælles i en del sagaer, at vætter holder jul, jeg
tænker, at dette er en ligefrem analogidannelse efter
menneskers fest og giver ingen nye oplysninger om den hedenske
juls betydning for Nordboerne.
Anderledes turde det forholde sig med ofte til alfer
og diser, men alt hvad der herom kan oplyses synes så
lidet sammenhængende og usikkert, at man, når man
ikke vil søge tilhold i gætninger og theorier, nødes til at
lade sagen stå hen, til nye oplysninger kan fremskaffes.
Det synes uomtvisteligt, at både alfer og diser hører
sjæletroen til, er oprindelig sjæle af afdøde, der bor i höje,
idetmindste gælder det om alferne, og det vilde være rimeligt,
som den senere nordiske folketro oplyser, at der bragtes
dem dødsofre. Men på hvilken årstid? Analogien måtte
tale for, at det skete på den mørke årstid, men
tidsbestemmelserne, som gives i sagaerne, er såre usikre. »Disablot«
nævnes i høst el. ved vinterens begyndelse i Hervørs saga
k. 1. og i Vigaglums saga k. 6. De andre steder det nævnes
har jeg ingen tidsangivelse fundet. Ligeså forholder
det sig med »alfeblot«, der ét sted, Flatøbogen II. 113, må
være skét om vinteren. At der ofredes ved vintertide til
de afdødes sjæle kunde endnu yderligere styrkes ved, at
det thing, der holdtes i Uppsala samtidig med det store
offer i Goe måned, kaldtes »disathing«. Endnu til vore
dage har der været et marked, »dismarked«kaldet, i den
lille universitetsby, hvor selv folk fra Norrland kom agende
til først i Februar med deres handelsvarer. Endelig kunde
udtrykket hos Thietmar af Merseburg (1. c. 9), om det er
til at stole på, tyde i samme retning, at offeret i Lejre bringes,
fordi folk tror, at det vil være dem til tjeneste hos de
underjordiske [guder] og hos dem sone, hvad der er brudt.
Endnu ét træk medtager jeg, at spåkvinder ved de store
gilder om vinteren drog om fra gård til gård og øvede
deres kunst. Jeg véd ikke, at det nogensteder bestemt er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
