Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL [ BONDEGÅRDEN 119
rørte man ikke; thi sluktes ved et uheld et af dem, var
det dødsvarsel. De gjaldt mand og hustru, og den af
ægtefolkene, hvis lys brændte længst, levede længst. På
bordet stod fremdeles en tallerken med småbrød og en
flaske med brændevin af eget bryg, i ældre tid brændtes
der jo nogetnær i hver gård med eller mod lov og
anordning. Konen kom ind og bød omkring, og alle måtte
smage på de gode sager. Så blev der lagt lange trætallerkener
på bordet. Sædvanlig tog hver sin træske eller hornske
ned fra stroppen, hvori skaftet sad, oppe ved bjælken, men
den aften hentede pigerne dem ned og lagde dem tilrede
på hver plads sammen med gallerne. Knivene medførte
hver i sin lomme.
På bordet sattes, såvidt jeg skönner, her i Danmark
fornemmelig kødmad, og man endte efter almuens skik med
grød. I Randersegnen bringes et fad ind med flæsk og
ribben i bunden, dær ovenpå var dannet en rede af pølser,
hvori der tronede en stegt and, på et tilsvarende fad lå et
halvt svinehoved. I Vestjylland trakteredes med svinehoved
og grönlangkål, ligeså i Mellemslesvig. På Falster
med »groffenbrad« d. e. oksekød, og risengrød, i Vester
Hanherred med varmt kød og opstuvet hvidkål, i Törring ved
Randers med byggrød og stegt pølse, og når aftenens morskab
var forbi, sluttede man med grisetær. Omkring Ribe
trakteredes med fersk suppe og steg. Efter at suppe og
kød var spist, fik man i Ringkøbingegnen gerne salt torsk
og derefter byggrød med så rigeligt smör og sirup, at det
flød over alle grænser. I Vendsyssel gaves til nadver fersk
fisk, torsk, når de kunde fås, med sennep og opstuvet kål
og flæsk. Julegrøden var kogt af byggryn, kun mere velhavende
spiste risengrynsgrød. Endnu kan blot nævnes,
at i byerne kogtes i julegrøden en mandel eller to. Den,
som lik én af dem, skulde inden næste år have bryllup,
eller også modtog han en eller anden lille extragave eller
havde lykke med et ønske. I senere år hører risengrød
og gåsesteg ganske almindelig til som festretter juleaften;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
