Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORSK JUL 143
med ind i stuen at beslå syltelabben!« Dertil behøvedes
et nogenlunde rummeligt indre, thi det betyder at drikke
en dram for hvert ben i en griselab, ialt fire og tyve. Så
blev Ola »ledig og mjuk« til at hugge brænde for de kommende
tre helligdage, til at feje og glatte sneen på tunet
til bedste for »Julesvendene«, der ventedes i aftenskumringen.
I det hele taget måtte der pyntes allevegne, alt uryd
føres bort, slæder hvælves, og der skulde tilses, at intet
kom til at ligge overkors, så kunde Julesvendene ikke
bruge det. Blev slæderne ikke rejst, kunde »Juleskrejen« tage
dem med sig, og skete ikke det, blev »Tomlebonden« vred,
og det var en karl, der altid vidste at hævne sig. Så sikkert
var det som noget, at glemte man at hvælve slæderne
til jul, røg noget istykker på dem første gang, de brugtes
efter helgen.
Foderet til kreaturerne, såmeget, der skulde bruges i
helgen lige til nyår, måtte inden mörket være fordelt i
knipper og ombundet med halmbånd.
För sol er nede juleaften, skal juleneget opbindes til
fuglene. I Mandalske bygder er det nu börnenes sag
at stelle hermed, skönt gerne deres fader eller en anden
af de voksne hjælper til. Mens der tærskes i høst plejer
börnene at møde i loen og bede om et »kombånd« til fuglene
i julen. De udsøger sig så et par af de allerstörste
og tungeste bånd, de kan finde og gemmer dem på loftet
et sted, hvor mus ej kan komme. Når så börnene er vaskede
juleaften og på bedste måde pyntede, siger moderen:
må må døkke gå å hænge ut fuglebånnen!« Enten rejses
så en stang eller negene bindes i toppen på et frugttræ.
Sommesteder får fuglene det første neg, som høstes, køerne
de sidste. I Värend (Sv.) de første tre lehug. I Gudbrandsdal
opsættes tre neg, i Guldalen forsynes negene med kors
af træpinde, at intet ondt skal komme til.
Såsnart båndene er satte op, holder börnene vagt for
at lægge mærke til, hvilke fugle, der først kommer, og
jubler, når de ser »kjøtmejsen«, musvitten, sætte sig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
