Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 H. F. FBILBERG
Langt senere skik er det sikkert, når der fra Valders fortælles,
at folkene kom ind på julekvælden efter endt arbejde,
og så fik de en halv rugkage af simpleste slags samt en
dygtig osteskive med smör på. Efter at dette var spist,
vaskede de sig, hvorpå hver fik en »vaskedran«. Det kunde
jo ske, at en eller anden af pigerne blev syg, mens hun
vaskede sig, ja, at det stod helt på livet med hende. Sligt
var sikkert mærke på, at der et eller andet steds var en
gut, som »fastede» på hende. Jo sygere hun følte sig, jo i
længere var der til gutten, der skulde blive hendes mand.
Herom mere senere. Når alle var rene, skulde de tilbords.
Retten som ventede var »mølje« d. e. fladbrød, som man
havde brækket istykker og øst fedt på.
Julebordet stod dækket med en pyntelig hvid dug, glattet
med svinenes hugtænder, man havde i ældre dage
sjælden manglestok eller rulle, sålidt som strygejærn.
Bordet strakte sig fra höjsædet og henimod sengestedet på
den modsatte væg. Midt på bordet stod et »smörstøb«,
en drejet skål til smör, hvorpå indtil tre »bismerpund«
smör, toppet op som en pyramide, ovenpå hvilken der
tronede en hane af kagedejg. I blankpolerede messingstager
var to vældige julelys anbragte og langs begge sider
af bordet tintallerker for hver person i huset, hvad der
gav stuen et festligt udseende. I Vang bestod dette første
måltid af sylteflæsk, spegekød, »rakørred« og gammelost;
smörstøbet blev ikke rørt för senere. Andre steder i
Valders ansés det for usömmeligt at spise af de fremstillede
retter, man nöjes med mølje, men brændevinsflasken og
ølkanden er sat på bordet, og hver kan »smage« efter
behag. I regelen drak man ej over tørsten, men der skal,
som bekendt en bra karl til at holde kniven sin ren i
»klubbetiden«, det hændte derfor nok af og til, at hovedet
blev tungere end benene.
Imidlertid lavedes kvældsmaden til. Nu fortælles atter
forskelligt. Havde man i Vang smagt tilsrækkeligt på
fordråberne, tog man ydertöjet af og gik tilsengs, dels for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
