Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222 H.F.FEILBERG: SVENSK JUL [
knyttede til midvintertiden. Da landene blev kristnede, har
man ikke kunnet eller villet ændre skikken, der har som
för været afholdt hestekampe på isen, omridt fra sted til sted
vel sagtens med sang og lystighed. Denne festlighed er
så bleven knyttet til 2den juledag, der bar Stefanus’ navn,
følgen blev, at helgenens navn kom ind i folkeskikkene,
han blev hestepalron. Fortællingen om Helsingelandsapostel,
hvad enten den er en lærd opdigtelse eller grunder
sig på et folkesagn, er fremkommet således som mange
andre sagn til forklaring og begrundelse af folkeskikken,
af hvilken der mulig nu kun er søndersprængte stumper
tilbage. Uden at turde vove helt at göre Mannhardts
opfattelse til min, anfører jeg den berömte forskers ord; han
tænker sig at »ceremonien [a: omridtet 2den juledag og de
mange tilsvarende optog] begyndte med et væddeløb til
»majbøgen«, fortsattes med det höjtidelige indtog i byen af
»pinsekongen« med majbøgen. Dernæst fulgte omridt fra
hus til hus, og det hele endte med en procession rundt
om stedets grænseskel«.
Meget taler for denne opfattelse, såsnart man ikke bliver
stående ved det enkelte land, men eftersøger optog og
skikke, der naturlig kan sammenstilles med de hær skildrede.
I Sverig, i visse egne af Sønderjylland og Sydtyskland
er omridtet med påvirkning af julemotiver bevaret.
Folket i England, Belgien, Sydtyskland kender åreladningen,
der måske kan opfattes som en afbleget rest af et oprindeligt
hesteoffer. I Nörrejylland og Sydnorge kan optöjerne
måske delvis være en rest, levnet fra forsøgene på at låne
eller borttage fremmede heste, hvorpå jo et og andet i de
svenske skikke kunde tyde; påvirkede af nyårskikkenes
nærhed, ja, måske en rest fra den tid, juledag var nyårsdag,
er de udartede til alskens vildskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
