Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTNE JUL 233
symbolik indenfor kristentroen er et klart vidnesbyrd om,
at kristendommen som historisk religion er vokset frem
på den nordlige ikke på den sydlige halvklode af jorden.
Julen blev altså fejret første gang af biskop Liberius
354 i Rom, i Konstantinopel 379, i Nyssa i Kappadocien
382, Antiochia) 388, i Jerusalem 431.
Et brudstykke af en prædiken, som Chrysostomus holdt
juledag 388 sidstnævnte sted, anfører jeg, inden jeg
fortsætter, han siger:
»Nu nærmer sig en fest, der mere end alle andre vækker
sky og hellig ærefrygt, og som man mest træffende
må kalde alle festers moder. Hvilken er det? Det er den
fest, hvor vi fejrer Kristi fødsel som menneske. Fra den
har hans dåbsfest, den hellige påskefest og pinsen deres
udspring og indhold; thi var Kristus ikke bleven født
som menneske, var han heller ikke bleven døbt, men det
er epifaniefesten, der minder om hans dåb. Han var da heller
ikke bleven korsfæstet og ikke opstanden fra de døde, —
her har vi påskefesten. Heller ikke var da Helligånden bleven
udsendt, — det er pinse. Som floder, der strömmer ud
fra samme kilde i forskellige retninger, er fra Herrens
menneskelige fødsel alle höjtiderne udsprungne. Ikke blot
dog af den grund bör julen nævnes blandt de störste
höjtider, men også fordi det, der skete julenat, mere end alt
andet kræver hellig ærefrygt. At Kristus måtte dø, selv
om han var uden synd, er i sin orden: han havde iklædt
sig et dødeligt legeme. Dette er jo forunderligt, men mere
at undre sig over er dog, at han som er gud, har villet blive
menneske, har fornedret sig så dybt, at det er ufatteligt
for tanken; det griber sindet som intet andet, her må
enhver af os stå med tavs ærefrygt«.
Efter at have henvist til ordet om Kristus: »han blev
åbenbar i kød, retfærdiggjort i ånd, sét af engle, prædiket
blandt hedninger, troet i verden, optagen i herlighed«
(1 Timot. 3.16) og det andet vidnesbyrd, at »Kristus blev
delagtig i menneskeligt kød og blod, for at han ved døden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
