Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
xmsnu—z JUL 257
venter dé, behold dem og bliv ved at være dejlig som
morgenstjærnen.
Engang noget senere var Herren bleven borte. Ikke
blot hans forældre savnede ham, men også Helgenerne ved
solkilden. De leder efter ham alle vegne, höjt oppe i
himmerige, lavt nede på stien til Paradis, langt ude, hvor
dagen bryder frem. I det rødmende morgengry møder
Johannes Døberen dem på sin brune hest, den er dækket
af støv, dens næsebor spruder ild, stormen suser om
rytterens skjold. Ilsomt spörger han Helgenerne, hvor
Herren er, — de har ikke sét ham, siden han blev født. »Han
er i Jernsalem«, siger Johannes, »han sidder på en
sølvstol ved det gyldne bord under rosmarintræets skygge.
Bordet er smykket med myrrablomster og dækket med
funklende vin og hvedeaks. Alverden samles om ham og
lytter til hans prædiken om himlens og jordens sön. De
eneste, der ikke kommer, er Jøderne«.
Maria har også rejst sig for at søge sönnen. Den første,
hun får noget at vide af, er en jødisk hyrdepige. »Sidder
han ikke højt til hest som en mægtig kejser?« spörger
hun. Maria beskriver ham da: »solens glans lyser fra
hans åsyn, månens stråler dækker hans skuldre, i hans
hånd knittrer nattens lynstråle, og sommerens torden
drøner.« »Jo, så har vi sét ham«, siger pigerne, »han er
i Jerusalem, de ældste knæler for ham, og den hellige
Duminika strør de dejligste blomster for hans fod.«
I Tyskland er da digtet Heliand, der på Ludvig den
Frommes tid skildrede Herrens liv til opbyggelse for
Kristenfolket; det holder sig til Lukas Evangelium i
fortællingen om Herrens fødsel, men er så ejendommeligt i sine
udtryk, at det lönner sig at give en prøve.
Marie, den ædle kvinde, levede i Nasaretborgen, hun
var den tappre ridder, Josefs brud. Eftersom stunden
dagedes, da den almægtige Gud var tilsinds at holde det
løfte, han i tidernes morgen og mangen gang senere havde
givet menneskernes slægter, nemlig at han vilde sende sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
