Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
xms-mn JUL 265
alle vegne for at finde sit »guldæble«, sin »lille sølvstængel«,
hun flyttede alt til side i huset, søgte under trærødder,
blandt blomster og græs uden at kunne opdage drengens
spor, så mødte hun omsider stjærnen og sagde:
»stjærne, skabt af himlens herre,
sig mig, om du véd det, kære,
hvor skal jeg min dreng dog finde,
hvor mit gyldne æble træffe?«
Men stjærnen véd det ikke, og vilde ikke sige det, om
den vidste det, thi den skal
skinne på den kolde hvælving,
tindre på den mørke himmel.
Månen véd heller intet, den skal
ensom gennemvåge natten,
trygt den hele dagen sover.
Omsider møder hun solen, böjer sig for den og
fremsætter sit spörgsmaal.
Fyndig solen hende svarer:
»drengen længst jeg nöje kendte,
det er ham, som mig har dannet,
at jeg skal på skyfri dage
lyse i min gyldne klædning,
stråle, svøbt i sølvklar kåbe.«
Solen siger så, at hendes barn sidder fast i mosen. Dær
fandt hun ham, har ham hjem, og han voksede nu op
hos hende som en dejlig dreng, ingen kendte hans navn,
hans moder kaldte ham »Blomsten« og tænkte på, at tiden
var kommen til hans dåb. En gubbe, Wirokannas, blev
hentet, men han afslog at døbe barnet, før den gamle,
trofaste Wäinämöinen havde givet sin kendelse, om det havde
ret til at leve.
Den gamle tryllekyndige helt var ikke sén til at sige
sin mening:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
