Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 H. F. FEILBERG
det er som den nat hele naturen drager sløret fra sin indre
herlighed; om det så er den hårde, ufrugtbare landevej,
er dens stene forvandlede til guld. De vældige klippestykker,
der ligger opdyngede på de ældgamle stensætninger
i Normandiet, drejer sig rundt under midnatsslagene.
I Bretagne sker det nyårsnat én gang i hvert
hundredår, at stenene drikker i åen. »Såsnart midnatsslaget
lød fra kirketårnet, hørtes en stærk larm på heden,
og man så ved stjærneskinnet, hvorledes alle de store
stene forlod deres pladser og styrtede ned mod vandet.
De tumlede ned ad skrænten, idet de stødte og puffede
hverandre som en flok drukne kæmper. Men hvert sted,
hvor der havde stået en sten, var en brønd, fuld til randen
af guld, sølv og kostbare stene«. De personer, som var
tilstede, fyldte deres lommer, »men straks hørtes en hul
larmen og bragen, som når en storm rejser sig i det
fjærne. Det var stenene, som var færdige med at drikke
og knuste alt, hved der kom dem i vejen.« Et andet sted,
også i Frankrig, fortælles, at Jomfru Maria under julemessen
tager plads på den største sten, mens alle de andre
af glæde danser rundt om hende.
I de nordiske lande kender man intet til alt dette, men i
Sverige véd man dog, at det tændte lys, der står på julebordet,
deler sig i to flammer, luen danser og brænder med en
glorie om sig, altsammen udtryk for at himlens Gud den
nat delte sit væsens magt og herlighed med sönnen.
I visse måder kan man jo hær sige, at ilden, det ene af
elementerne, tjenende tager sin plads i julens fest sammen
med andre vidner fra den livløse natur, varmer, lyser,
bringer julebud. Noget lignende gælder vandet. I mid-
natstimen julenat, sålænge klokkeslagene lyder, forvandles
alt vand, det stillestående i damme, kilder, søer, det
strömmende i bække og floder, til vin. Ganske få mennesker
bliver vidne til underet; kun tilfældigt træffer det sig, at
nogen får den kostelige drik at smage. Under alle omstændigheder
må man hær, ligesom overfor andre af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
