Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTNE JUL 277
brod kan tages fra anklagen. I nordligere lande (Norge,
Frankr.) er hesten trådt i æselets sted, den knæler og
tilbeder som sin sydligere frænde.
Dernæst må fårene nævnes. Ude på markerne vender
de deres hoveder mod øst, går i procession og böjer sig
ydmygt for Herren, som fårene i Betlehem den første
julenat. Det er et gudfrygtigt folk, fårene. En hyrde i
Limburg var en aften ved at samle sit kvæg og drive det
hjem, da han til sin forundring så hele fåreflokken ligge
på knæ. Han forstod, at der måtte være noget særligt på
færde og gjorde som de, hvorpå han atter rejste sig, trådte
et par skridt frem og opdagede, at der mellem nogle ris
lå et omfaldet kors. Hvor dette var fundet, blev der
senere bygget et kapel til den korsfæstedes ære.
I Norge beholder man ikke julenat hunden og katten i
stuehuset, de lukkes inde med de andre dyr i fjøset til
deres husfæller, som ikke må forstyrres, hvorfor
tjenestefolk, som ellers sover i staldene, den nat får sengeleje
med husbondfolket. Hanen mærker også festens höjtid
og galer fra sin rane hver klokketime natten igennem.
Som lovsang og bön lyder fra menneskers boliger, fra
de höje, hvælvede kirker, i nattestilheden op imod himlen,
lyder der et tusindstemmigt kor fra dyrenes verden, fra alle
de fredløse, der lever ude i den store naturs mørke. Også fra
den nye verden klinger røster. Indianerne i Canada’s endeløse skove sneg sig lydløst afsted for at kunne være vidne
til, at de vilde dyr tilbad den Store Ånd. Ja et enkelt
træk peger endogså hen på at julebuddet har nået fiskenes
verden. Ellers siges fiskene at få mæle påskenat.
Alle er det dog ikke, som i den hellige nat våger og
beder, soen gör det ikke, sålidt som ravnen, der hører til
djævelens følge, og tudsen, der slår troldkvinder nær, —
de sover.
Her er jo, når man ser nöjere til, to forskellige træk,
som kommer frem gennem disse fortællinger. Det ene, at
dyrene knæler og tilbeder, det andet, at de taler sammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
