Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Juleaften har bud til de allerfleste blandt os. Når
juleklokkerne ringer, kalder de for os gamle døde op af
grave, milde ansigter, strålende öjne, vi hører bløde ord
blandede med klangen af en længst forstummet salmetone.
Vi ser en glad börneflok, et grönt træ med lys og frugter,
hvor unge og gamle mødes med milde tanker og kærlige
ord. Vemodigt kommer minder frem, det ene efter det
andet, og der er i juleklokkernes kimen noget som et
svar på menneskehjærtets suk efter fred. Således er
det blevet i tiden, julen er som ingen anden hjemmets
fest. Om den har været det altid, er vel tvivlsomt, men
den er blevet det, her i Norden, i Tyskland, i England og
blandt engelsktalende folk, dens fest er blevet et stykke af
vort inderste følelsesliv. Derfor ser man, hvor nordiske
folk færdes, har juleaften bud til dem, i den énsomme
snehytte hundreder af mile borte fra den nærmeste
menneskelige bolig, ude på det stormrørte hav, under krigens
rædsler, i fængsler som i kongers slotte. Og juleaften har,
netop fordi den er bleven hjemmets fest, også gjort sin
magt gjældende over menneskehjærter, der endnu er langtborte.
Længsler og minder, bløde, milde, vemodige, længsler
og minder, der under dagligt slid, lærende bekymringer
stærkt er tilbagetrængte, vælder op, bryder dæmninger i
sindet, dugger öjnene og — gör os atter en lille stund til
börn.
De følgende blade indeholder nogle få skildringer,
sammensøgte rundt om fra. Julen er den samlende tråd hær,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
