Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et blandet kor af mænd og kvinder, som ledes af den
gamle kateket Berthelsen, fører sangen an. Dæmpet og
rigtig könt lyder de gamle salmemelodier, afvekslende til
grönlandsk og dansk tekst i det store rum, som menigheden
langtfra kan fylde, skönt den er mødt så talrig
som mulig.
Og så hjem til juletræet og de øvrige herligheder. Da
man jo ikke kan skaffe virkelige juletræer, nöjes man med
eftergjorte, som gör samme nytte.
Ganske tidlig første juledags morgen vækkes man af
sang. Kl.6 eller 7, medens man endnu ligger i sin sødeste
sövn, lister kateketen med en flok börn sig ind i huset,
og opstillede på gangen udenfor sovekammerdören synger
de en julesalme. Blødt og dæmpet lister tonerne sig ind
til syvsoverne og blander sig i deres drömme, som bårne
af de spæde barnestemmer flagrer hid og did, indtil de
forsvinder og man vågner til bevidsthed om, at det er
julemorgen. Efter endt sang lister det ungdommelige kor
atter afsted, lydløst som det kom, for at gentage sine sange
udenfor en anden Europæers sovekammerdör. Kan man
tænke sig en smukkere måde at vågne på en første juledags
morgen? Og så forhindrer det jo slet ikke nogen i
at tage fat på sin lur igen.
Det er börnene, som åbner julen. Nogle timer för juleaftens
gudstjeneste begynder, samles hele flokken lige til
de mindste rollinger og går på omgang fra den ene
Europæers hus til den andens. De, som er for små til selv at
gå, bæres af forældre eller de större søskende. Først
stormer de kolonibestyrerens hus og plyndrer ham for
figener, svesker o lign. Så trækker sværmen videre rundt
til de andre »Kavdlunakker«, hvor der vanker klejner og
småkager. Ve den husmoder, som ikke er rigelig forsynet!
Thi beskedne er disse små skindmennesker langtfra og
går ikke deres vej, för de alle er tilfredse.
Billigere, om end mere generende for os var den parademarsch,
som hele koloniens indfødte befolkning efter jule—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>